- Panzer VI aKa Tiger aKa Sonderkraftfahrzeug 181 aKa Sd.Kfz. 181, var en tysk kampvogn i tjeneste fra ultimo 1942 til slutningen af 2. verdenskrig.
- Der blev fremstillet 1.355.
- Kaldenavnet "Tiger" fik den af Ferdinand Porsche.
- Kampvognen havde en besætning på 5 mand (vognkommandøren, skytten og laderen sad i tårnet, køreren og en maskingeværskytte/radiooperatør sad forrest i chassiset).
- Den var et symbol på kvalitet.
- Den vejede 57 tons.(oprindeligt var den kun planlagt til en vægt på 50 T, men under konstruktionen blev dens panser kraftigt forøget (blandt andet efter direkte ordre fra Hitler).
- Den var stor, tung og tykt pansret.
- Den havde en 88 mm kanon.
- Den havde dog ikke skråt panser, der kunne få granater til at rikochettere.
- Den var udstyret med en Maybach V-12 motor på 700 hk (samme motor som en Panther på kun 45 T).
- Dens topfart var 38 km/t.
- HVIS den skulle bevæge sig i topfart, betød det, at den forholdsvis lille motor skulle på overarbejde. De høje omdrejninger førte som oftest til mekanisk sammenbrud.
- Tigeren blev videreudviklet til Königstiger eller Tiger II på 70 tons, men med samme 700 hk motor. (Den havde dog skrånende panser.)
- Produktionen af tiger-kampvognen var en meget tidskrævende og bekostelig affære, og dette betød kvalitet frem for kvantitet. Der blev godt nok ikke produceret ret mange, men kvaliteten var af yderest exceptionel karakter. For hver Tiger, der blev gjort ukampdygtig, blev 5 allierede kampvogne destrueret.
For jer, der læste SÅ langt, må jeg hellere lige forklare.
Jeg er blev hjernevasket!
Min dejlige studmuffin er trukket i uniformen (bestående af py-buks og uldtrøje)!
Ja, hvem skule have troet det. Han drager i krig hvert tyvende minut. For det meste vender han sejrrig hjem, andre gange må man lægge øre til de værste eder og forbandelser, når der skal betales dyre reparationsregninger på diverse tanks. Jeg håber dælen dusme ikke, han kører Mastercard´et.
Uanfægtet resultatet af kampen, så er der én fællesnævner hver evig eneste gang.
Man (altså mig og los kiddoes) hører heeeeeele hans samtale med krigs-kammelegeraterne. Nok har han headset på, så man trods alt slipper for at høre på ildkamp og fremmede nørders viden om sådanne. Til gengæld er det som om, han glemmer alt om mikrofonen. Som om han skal RÅBE dem op på slagmarken. Og da nogen af disse krigs-frænder sidder i nordjylland eller nordpolen eller hva-ved-jeg, ja, så råber han MEGET højt.
Summasummarum har jeg lagt ører til en del ganske unyttig viden om kampvogne, verdenskrige og ikke mindst Tysk Tiger design. Efter denne heftige indoktrinering havde stået på i et par uger (eller var det år? jeg har SLET ingen tidsfornemmelse længere), tog jeg hér til aften mig selv i at slå fakta om disse slagmarkens mastodonter op på wiki. Om ikke andet, så for at have et samtaleemne, som kan holde kærestens interesse fanget bare 2 min.
Og det lykkedes.....men sandelig heller ikke i mere end 2 minutter. Haha. Sådan en bunke halvrustent metal styrer jo ikke sig selv!
Jeg lod ham smutte tilbage til kampen. Én ved nok, hvornår én ikke skal stå mellem drengerøven og hans legetøj, hvis én da ønsker at se morgen dagens påske-sne i levende live.
Så må jeg jo underholde mig selv, naturligvis med lyden af WW-tanks som underlægningsmuzak.
Derfor er jeg faktisk begyndt at overveje en helt ny karriere inden for denne niche. Jeg ved dog ikke helt, hvordan markedet er for salg af tanks pt, men før eller senere bryder War of the Worlds vel ud i lys lue. De dersens "Iliens" (som min ældste søn kalder dem), bliver nok ikke ved med at finde sig i, at vi ustraffet føjter rundt i deres luftrum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar