Pottetræningens spæde opstart

Dygtig mus.

Siger "tis tis" og peger på bleen. 

Bleen afmonteres og en ny findes frem.

Imens ser musen sit snit til at suse ud på badeværelset....og tisse i brusekabinen.

Det må være faderens gener, der slår igennem. 

Well, i det mindste kan han nu mærke, når det er tid for en tissetår, siger til (nogle gange) og løber trods alt ud til det rigtige rum. Ville være lidt ked at strinten op ad køkkenlågerne. 

Store fremtidsdrømme

Jeg har netop i dag haft en meget interessant snak med min første fødte.

Vi sad i lægehusets venteværelse, da snakken faldt på skole og lektier. Hva er det pjat egentligt til for?

Jeg berettede om den fantastiske verden, som bøger giver adgang til, når man for alvor har knækket læsekoden. Om de uendelige muligheder man har, hvis de boglige evner er i top og hjernen får liv at lege med nye abstrakte ideer. 

Intet er umuligt. Læge, astronaut, pc-spil-udvikler, gal/genial videnskabsmand, omrejsende antropolog, eventyrer....you name it. 

Trolden ryster på hovedet. Han har ikke lyst til noget af det. Han vil vare gerne arbejde på BB lissom sin bonus-far...og være gårdvagt (mutter undertrykker et sprudlende  fniiiiis) og han tænker faktisk ikke, at bonus-far er SÅ god til at regne ig skrive (den undertrykte latter fremprovokerer et gedigent hosteanfald og jeg må med en lunge i mundvigen haste mod nærmeste toiletfacilitet). 

Vel hjemme deler jeg naturligvis troldens drøm om at følge i skattemusens fodspor. Og latteren bobler igen, da han på det kraftigste værgrer sig mod titlen "gårdvagt".

😜

Muahahaha hahahahihohaaaa.

Hader, hader, HADER sygdom

I løbet af mit just overståede skoleophold lykkedes det mig at komme mit influenzaudbrud til livs.
Det nylige uvejr med regnskyl og gennemblødt tøj til følge har imidlertid fået det til at blusse op igen.
Jeg er således hjemme.
Hovedet værker, samtlige led gør ond.
Næsen er godt stoppet til...og jeg har åbenbart slugt en kaktus.
Jeg skiftevis fryser og sveder.

Eneste fordel er, at terror-musen også er hjemme. Et muligt udbrud af skoldkopper og en snotgejser midt i ansigtet har skabt et kærkomment pusterum i livet som dagplejebarn. (Selvom han er heldig at have jordens aller bedste dagplejemor, så er det hårdt for en lille mindstemus at forholde sig til den sidste tids omvæltninger i daglige rutiner og ikke mindst at undvære sin mor.)

Sammen hygger vi os nu i dobbeltsengen foran TVet i stuen (yes yes, skattemusen har hjulpet med at indrette interimistisk sygeleje i stuen), puder og dyner, varm kakao og gamle genudsendelser.
Lige nu står den på "Det lille hus på prærien" fra 1210, da mutter var knægt....eller nowt.
Musen virker oprigtigt talt hamrende ligeglad med, hvilke oldsager dansk TV vil tilbyde deres licensbetalere, bare han kan ligge tæt med sin mor.

Moren selv sætter knap så meget pris på nærheden, da det konstant resulterer i indviklede snotguirlander på kryds og tværs. Seng, puder, kaffekop, ansigt og mus er således connected i et spindelvæv af næsesekreter i alverdens spændende farvenuancer.
Mor HADER snot.
Lortebleer, no problem.
Opkast, kom bare an.
Men snot...det ER bare en tand for klammo.

Storebroren aKa Nørdius Maximus har netop haft tommelfingeren i varmt sæbevand, da lidt neglebidning har resulteret i en inflammatorisk fingerspids med frit løbende betændelsestilstand.
Mutter har således opereret overhuden af, gravet betændte klumper ud af fingeren med en vatpind og overladt resterne til videre opløsning i sæbevandet.
Belønningen for torturen er selvsagt Minecraft. Utroligt, som det kan motivere en nørd til samarbejde :)

Nå, jeg vil nu filtre fjernbetjeningen ud af snot-virvaret og zappe videre til næste genudsendelse....mon ikke snart McGyver igen-igen-igen skal løse en "ny" sag ved at bygge en helikopter ud af en bæltestrop, et snørebånd og 2 mariekiks??

Livet som pendler.

Ja, så starter de lange dagsrejser frem og tilbage mellem vestfyn og sønderjylland.


I skrivende stund sidder jeg i toget på endnu en pendlertur og læser om alloplastiske knæoperationer....bare sådan for sjov og fordi det faktisk er lidt spændende.
Man får godt nok nået noget læsearbejde og terpen, på sådanne lange transporter mellem hjem og praktiksted. Det er rart, at have det overstået, inden man når hjem til familien og praktiske gøremål.

Men hvem pokker har bestil syndflod, torden og lynild?
Pludselig ikke helt så morsomt at stå op kl kvart i kvalme for at tage på pendlertur, vel vidende at der er 40 minutters ventetid i Fredericia og en lang traske-travetur i den anden ende af togturen.
Således sidder jeg nu som en druknet mus og drypper (hvad jeg håber kun er) regnvand fra næsetippen ned i mine noter.

PS
Den kølige rislen ned af nakken minder mig just om, at min vinterjakke ikke er vandtæt....og det er mine kuglepens-noter heller ikke!

PPS
Jeg tænker, at mennesker, som æææælsgar tordenvejr, med garanti befinder sig inden døre netop nu. /skuler olmt mod himlens lysshow/

Uden forbindelse i Mommark

Handelskostskolen i Mommark er for så vidt et hyggeligt sted, smukt beliggende ved vand og skov.
Skolen udbyder diverse fritidsaktiviteter og sociale arrangementer, hvilket også er nødvendigt, da man befinder sig milevidt fra ALT...og forresten ikke har nogen nymodens forbindelser ud.
Det vil sige ingen telefonfobindelse, med mindre man vandrer op til busstoppet, hvor man kan sidde i læ og tale med familien, mens man vinker en tom landbus videre.

Når man ser bort fra et fortsat lettere skrantende helbred, går det faktisk ok hernede.
Maden er ganske glimrende, vejret lunt og solrigt, undervisningen spændende.
Enkelte små irritationsmomenter trænger sig dog på.
Jeg har for eksempel meget ondt af eleverne på 1. salen. De har tilsyneladende ingen dørhåndtag.
Hvor er det synd!!
De er således nødt til at smække dørene meget hårdt, gentagne gange, før de kan gå til ro langt over midnat.
Arme stakler!

Nedtællingen er begyndt.

Som nogen måske allerede ved, så er jeg blevet optaget på ønske-studiet.
Jeg er blevet tilbudt en elevplads som lægesekretær i sønderjylland.
Uddannelsen starter 1/9 med 14 dage på kostskole.

Nedtællingen til kostskoleophold er nu gået i gang, mens jeg hoster lungerne ovenud og sveder tran. Influenza kunne da ikke komme meget mere ubelejligt!!!
Positivt set har jeg en legitim undskyldning for at stene x-men, mens jeg hælder irish coffee i den gale hals. Faktisk det helt perfekte blandingsmisbrug.
Jeg bliver i virkeligheden nok ikke hurtigere rask af procenter i kaffen, men det bliver unægteligt noget sjovere at være syg.

Kostskole...kom hinanden ved

Så oprandt dagen, hvor mutter igen går i kast med studie.

Første etape; kostskoleophold i den fjerneste afkrog af riget.

Grundet den øde beliggenhed og manglende kontakt til omverden, var det dog ganske umuligt at skrive hjem, endsige opdatere siden.

Når man ser bort fra mange timers faglig terpen af latinsk anatomi, var der stort set ikke andet at lave, end socialisering med nye studiekammerater. Hvilket nok var ganske udspekuleret planlagt. 

Ååårh man kunne naturligvis leje et TV for blot 25 kr i døgnet. Et TV uden kanaler, vel at mærke. Endnu en tilskyndelse til socialiseringsakten, formoder jeg.

Der blev travet hul i skoene på walk-and-talk, set gamle filmz på DVD, og spillet brædtspil.
Jow jow.

"Den fede pingvin" var et vældigt smart koncept...stod der.

Perfekt for mennesker, som lige har mødt hinanden...stod der.

Ice-breaker spil med alt, hvad du gerne vil vide om helt nye bekendtskaber...stod der.

Alder: 16 +....stod der.

Første spørgsmål: vil du helst modtage eller give fantastiske orgasmer?

Spørgål 2: har du nogensinde klippet mønstre i din kønsbehåring?

Jow jow.

Ærlig talt ikke noget, jeg specielt gerne vil vide om nye bekendskaber.