Kostskole...kom hinanden ved

Så oprandt dagen, hvor mutter igen går i kast med studie.
Første etape; kostskoleophold i den fjerneste afkrog af riget.
Grundet den øde beliggenhed og manglende kontakt til omverden, var det dog ganske umuligt at skrive hjem, endsige opdatere siden.

Når man ser bort fra mange timers faglig terpen af latinsk anatomi, var der stort set ikke andet at lave, end socialisering med nye studiekammerater. Hvilket nok var ganske udspekuleret planlagt. 
Ååårh man kunne naturligvis leje et TV for blot 25 kr i døgnet. Et TV uden kanaler, vel at mærke. Endnu en tilskyndelse til socialiseringsakten, formoder jeg.

Der blev travet hul i skoene på walk-and-talk, set gamle filmz på DVD, og spillet brædtspil.
Jow jow.

"Den fede pingvin" var et vældigt smart koncept...stod der.
Perfekt for mennesker, som lige har mødt hinanden...stod der.
Ice-breaker spil med alt, hvad du gerne vil vide om helt nye bekendtskaber...stod der.
Alder: 16 +....stod der.



Første spørgsmål: vil du helst modtage eller give fantastiske orgasmer?
Spørgål 2: har du nogensinde klippet mønstre i din kønsbehåring?
Jow jow.

Ærlig talt ikke noget, jeg specielt gerne vil vide om nye bekendskaber. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar