Tørretumbler-tirsdag del 2

Efter ca. ½ time står det mig klart: alt mit hårde arbejde, møje og besvær, har været aldeles nytteløst.
Grrrr.
Skidtet virker stadig ikke.
Jeg har efter endnu en serie skingre alarmer og tvetyde fejlmeldinger spottet fejlen. Den lille dyse mellem maskine og vandbakke er skvattet ud og har tilmed flået fjederen med. Jeg har forsøgt at mose dingenoterne tilbage på plads, men mine vinkemuskler forhindrer mig i at nå heeeeelt ind gennem den smalle sprække - selv ældstebarnets tynde arme, kan ikke nå derind, sådan som maskinen står lige nu.
Jeg må avertere efter et par stærke mænd, som kan kaste maskinen lidt rundt for mig. Så kan jeg måske nå ind til sagens kerne

Skattemus, I need you.....hurry home.

-------

Jeg er genial! (Janteloven kan rende og hoppe i havet lige nu: jeg har været dygtig, bastabum!!)
Afblæs straks min tidligere bestilling på stærke mænd.

Jeg har trukket arbejdsbukserne på og skubbet dem ned i passende håndværker-position, smøget ærmerne op og skruet hænderne rigtigt på. 

Problem solved (for now) og jeg agter egenhændigt at nyde den obligatoriske sejrs-øl.

-------

Men men, ak og ve, hovmod står for fald og nemesis har indhentet mig....eller også er det den friggin jantelov.
Maskinen virker...én tørring af gangen. Jarmen je magter de datte.

Problemet er egentligt ikke så stort.

Dysen har nu sat sig fast i selve vandbakken og fjederen sidder i maskinen.
Mine arme kan stadig ikke nå ordentlig derind og mine fede fingre ville under alle omstændigheder forhindre mig i at fange fjederen og hale den frem i dagens lys, so to speak. 

Mage til skrammel!

Lige nu er det jævnt svært at finde en grimasse, der kan passe.

Kælderen er fuld af vand, maskinen hyler konstant sin fejl-alarm ud og lyder
rikochetterer mellem væggene, pastaen koger lystigt over og kødsovsen overvejer at brænde på. De død-sultne unger skriger på mad i bedste hobbit-stil (det ER jo også en hel time siden sidste mellemmåltid) og mit lille ildebefindende har nået hidtil uanede højder.
Overvejer seriøst at hente en stor hammer og lave sejrs-øllen om til grav-øl. Jeg ved ikke, om edb-maskinen fortjener så fin en afsked, men de efterladte (læs: MIG) trænger efter endt venskab til at dulme nerverne.  Heldigvis er jeg for træt til at svinge den med nogenlunde træfsikkerhed. Da vovse har valgt at lege hjælpsom og stikke hele krydderen ind i tromlen, kunne ethvert forsøg på at straffe møj-maskinen let ende grueligt galt.

Jeg har ikke til sinds at opgive, mind you. Jeg er om muligt blevet mere end vanligt stædig. Jeg har dog tænkt mig at udskyde projektet lidt, i hvert fald indtil børn og andre øjenvidner sover tungt og godt.

Tørretumbler-tirsdag del 1

Hvor er det dog typisk.

Man har en total off-dag.
Ikke bare mentalt, men i høj grad også fysisk.
Sådan en dag, hvor man bare gerne vil ligge på sofaen og svælge i selvynk, mens kiks og cola indtages i rigelige mængder.....når man da ikke lige varmer toiletbrættet.

Netop sådan en dag indtræffer katastrofen.
Husets fiiiiine kondens-tørretumbler tillæger sig diva-nykker.
Alarmen hyler, mens røde lamper blinker om kap.

Man slæber sig ned af kældertrappen (efter at husets ældste barn har leget tekniker og tørt konstateret "yep, den er go´ nok...du har ret, den bipper og lyser") for at tilse problemets størrelse....og svobber hen over gulvet i gennemblødte sokker.
Krafthelvede da også.
Man få gravet brugsforvirringen frem, der som man heldigvis har lagt i sikker højde i forhold til eventuelle vandskader.
Clever move, tænker jeg, mens jeg alt andet end nyder det kolde fodbad på klinkegulvet.
Bladrer febrilsk.....transport......tilslutning......programvalg.....fejlfinding!
Når rød mystisk lampe med lille skildpadde-agtigt ikon lyser....er vandbeholderen fuld.
Ved den søde røde grød, den er ikke-nikke-nej fuld.
Sikke dog en gang infamt sludder.
Den er tørlagt! Ikke en eneste dråbe væske i den!
Dét er der så tilgengæld på gulvet (og mine sokker, indesko, bukseben).
Og ikke bare dråber, næ nej, kaskader af vand!!!!

Vel vidende at manden i huset kommer sent hjem og vandstanden til den tid nok er steget til uanselige højder til fare for børn og hund, for ikke at nævne det faktum at manden i huset er alt andet end handy, går man selv i gang med en minutiøs fejlfindingsproces...ved simpelthen at splitte lortet i atomer!
Familiens ældste barn stikker næsen frem fra sit teenage-skjul, som har en tendens til at opsluge hende totalt, når risikoen for manuelt arbejde opstår.
Har man brug for hjælp?
Næ nej, ikke sådan lige på stående våd fod. Og dog. Du kan måske lige svømme over efter et klud til mig? Og tag du bare et par ekstra baner, nu du er i gang. Få noget positivt ud af situationen.
Man modtager et fåret blik som svar, men ingen klud.
Så må man jo selv padle over til skabet. Suk. Let the fun begin.

Man har nu fjernet og renset alverdens indvendige og udvendige filtre, slanger og krummelure-krogede gange. Man har startet skidtet igen og beder til en smule samarbejdsvilje, mens man krydser fingre for at truslen om hammeren sparker lidt liv i mekanikken.
Man skuer ud over slagmarken.....børster, skruetrækker, klude, gulvmoppe.....og en mindre ocean på gulvet.
I kid u not, jeg har med garanti lige set en blåhval suse forbi.
Jeg ejer ikke klude og tæpper nok til at suge alt vandet, ej heller kan jeg oparbejde mere energi lige nu, og jeg kan ærligt ikke overskue at flytte hele vaskeriet, for at komme til gulvet under hele herligheden. (Maskinparken består pt af 2 x tørretumblere samt en vaskemaskine.)
Hvor kan man hyre kvalificeret, effektiv hjælp?
En mindre elefant burde kunne sige det værste.
Nogen, som har én på lager?