Tørretumbler-tirsdag del 2

Efter ca. ½ time står det mig klart: alt mit hårde arbejde, møje og besvær, har været aldeles nytteløst.
Grrrr.
Skidtet virker stadig ikke.
Jeg har efter endnu en serie skingre alarmer og tvetyde fejlmeldinger spottet fejlen. Den lille dyse mellem maskine og vandbakke er skvattet ud og har tilmed flået fjederen med. Jeg har forsøgt at mose dingenoterne tilbage på plads, men mine vinkemuskler forhindrer mig i at nå heeeeelt ind gennem den smalle sprække - selv ældstebarnets tynde arme, kan ikke nå derind, sådan som maskinen står lige nu.
Jeg må avertere efter et par stærke mænd, som kan kaste maskinen lidt rundt for mig. Så kan jeg måske nå ind til sagens kerne
Skattemus, I need you.....hurry home.

-------

Jeg er genial! (Janteloven kan rende og hoppe i havet lige nu: jeg har været dygtig, bastabum!!)
Afblæs straks min tidligere bestilling på stærke mænd.
Jeg har trukket arbejdsbukserne på og skubbet dem ned i passende håndværker-position, smøget ærmerne op og skruet hænderne rigtigt på. 
Problem solved (for now) og jeg agter egenhændigt at nyde den obligatoriske sejrs-øl.

-------
Men men, ak og ve, hovmod står for fald og nemesis har indhentet mig....eller også er det den friggin jantelov.
Maskinen virker...én tørring af gangen. Jarmen je magter de datte.

Problemet er egentligt ikke så stort.
Dysen har nu sat sig fast i selve vandbakken og fjederen sidder i maskinen.
Mine arme kan stadig ikke nå ordentlig derind og mine fede fingre ville under alle omstændigheder forhindre mig i at fange fjederen og hale den frem i dagens lys, so to speak. 
Mage til skrammel!

Lige nu er det jævnt svært at finde en grimasse, der kan passe.
Kælderen er fuld af vand, maskinen hyler konstant sin fejl-alarm ud og lyder
rikochetterer mellem væggene, pastaen koger lystigt over og kødsovsen overvejer at brænde på. De død-sultne unger skriger på mad i bedste hobbit-stil (det ER jo også en hel time siden sidste mellemmåltid) og mit lille ildebefindende har nået hidtil uanede højder.
Overvejer seriøst at hente en stor hammer og lave sejrs-øllen om til grav-øl. Jeg ved ikke, om edb-maskinen fortjener så fin en afsked, men de efterladte (læs: MIG) trænger efter endt venskab til at dulme nerverne.  Heldigvis er jeg for træt til at svinge den med nogenlunde træfsikkerhed. Da vovse har valgt at lege hjælpsom og stikke hele krydderen ind i tromlen, kunne ethvert forsøg på at straffe møj-maskinen let ende grueligt galt.

Jeg har ikke til sinds at opgive, mind you. Jeg er om muligt blevet mere end vanligt stædig. Jeg har dog tænkt mig at udskyde projektet lidt, i hvert fald indtil børn og andre øjenvidner sover tungt og godt.