Tropedag.
Tropenat.
Tropedøgn.
Hedebølge.
Varmerekord.
For min skyld må TV23 vejret lancere nok så mange nye begreber til DMI ordbogen.
Uanset hvilke fine mærkater, der hæftes på, så er betydningen den samme:
En periode af kortere eller længere varighed, hvor man steger i eget fedt, stinker som en død gnu marineret i egne kropsvæsker, alt mens man gisper efter vejret på en måde, som normalt kun opleves ved en tvillingefødsel uden smertestillende medikamenter.
Kort sagt: vejret minder om en varm dag i helvede og man lider cirka samme kvaler.
"Jamen så kan man jo bare smide sig i haven, slappe af og nyde solens stråler, mens man arbejder på en lettere svitset kulør."
Nej, det kan man så ikke.
For det første er det mildest talt umuligt at slappe af, når mindstemusen bruger éns deller som klatrevæg og lejlighedsvist omdanner éns rygstykker til hoppeborg.
Når varmen endelig overmander ham, søger han naturligvis skygge. Og som den nogen lunde ansvarlige mor må man jo så følge trop. Dér sitter man så, i halvmørke, lænet op af husmuren. Ingen chance for kulør på kroppen, til gengæld klistrer musen bogstavelig talt fast til éns legeme, hvilket forårsager lettere overophedning og svedig marinering.
Efter en halv snes gange at være rutsjet ned af mutters hjemmebryggede sved-elv, beslutter musen at løbe sig tør. I skyggen. Rundt om huset. Ofte fristet af en lille de-tour ud til vejkanten. Dels et meget lidt sikkert sted for små mus at motionere bentøjet, dels et træls sted for mor at lufte den sparsomme sommerbeklædning. Dog har samtlige naboer, genboer og tilfældigt forbipasserende hilst overmåde frejdigt og fornøjet.
"Jaaarmen så kan man da bare blive inden døre....og kanske lige svinge en støveklud, mens man nu alligevel er inden døre...man opholde sig jo ikke i hytten ret tit hér i sommerferien."
Indendørs er det desværre lige så vammel-varmt som udendørs.
Energien er på absolut minium.
Eller MIN energi er lav.....musen virker fysisk upåvirket af heden. Han styrter stadig rundt, piller og roder i alt, tester grænser, kravler til vejrs i vindueskarmene og spiller stomp på vinduerne. Dog er hans humør særdeles ramt af overophedning. Det mindste, der går ham imod, den svageste antydning af irettesættelse, eller bare et misbilligende blik. Så vælter hele hans verden og trækker musen med ned. Så ligger han dér på gulvet med den lille ble-mås i vejret og skriger som en sulten måge over en fyldt kutter.
Man skal altså konstant følge ham med et årvågen falkeblik, klar til at springe til og forbyde ham diverse livsfarlige stunts. Samtidig skal man udholde skrigeture svarende til "krigsfangetortur" på decibel-skalaen.
Man får heller ikke holdt tiltrængt siesta indendøre, tro mig, og man får da slet ikke tid til at lege fransk stuepige.
Eneste fordel er faktisk, at man kan hale persiennerne ned foran de åbenstående vinduer, så man kan smide lidt mere beklædning end havens uskrevne regler tillader.....hvis man da vil undgå en politianmeldelse for uanstændige blotter tendenser.
Vældigt behageligt, ja, direkte befriende.
Så er varmen næsten til at holde ud.
Selvfølgelig bør man være klar til at kaste ét eller andet over hovedet, for Murphy´s lov indbyder i dén grad til, at det ringer uanmeldt på døren midt i det hele. Ellers kan det arme postbud (som er gået ti husnumre galt i byen med det anbefalede brev) ende med livslange traumer og natlige mareridt.
Knurre snerre hvæse
Igen-igen finder jeg en stak indlæg, som aldrig er nået igennem mine privatindstillinger og ud i æteren til folket.
Og hvor klager man så?
Tjaaa, tilsyneladende ingen steder.
Der findes vist ingen costumer service i blogger-verdenen.
Men NOGEN må jo stå bag konceptet.
Nogen MÅ da kunne guide og rådgive og fejlforlægge skylden for forseelser og ansvar.
SUK
Og hvor klager man så?
Tjaaa, tilsyneladende ingen steder.
Der findes vist ingen costumer service i blogger-verdenen.
Men NOGEN må jo stå bag konceptet.
Nogen MÅ da kunne guide og rådgive og fejlforlægge skylden for forseelser og ansvar.
SUK
Morderiske tendenser
1-0 til miiiiig.
Suicid kop hjulpet af dage.
Jeg må antage, at en edderkop, som frivilligt invaderer mit køkken, lider af et dødsønske. Så jeg hjalp den lidt på vej til de hinsides skumle kroge (ved hjælp af en køkkenrulleholder omviklet 10 meter toiletpapir).
Suicid kop hjulpet af dage.
Jeg må antage, at en edderkop, som frivilligt invaderer mit køkken, lider af et dødsønske. Så jeg hjalp den lidt på vej til de hinsides skumle kroge (ved hjælp af en køkkenrulleholder omviklet 10 meter toiletpapir).
UFO kalder Mothership
Juhuuuuuuuu.
Believe it or not.
Vi har vundet!!!
Ja okay, vi vandt så ikke rejsegavekortet. Eller de fine healende magnet-smykker. Eller et års forbrug af brændstof til kareten.
Nææææ nej, vi vandt en ufo.
Jeps, en ufo. Fyldt med vand.
Jaaaaarmen ded er datte te å få armene neee'!!!
Forhandleren kommer personligt og overrækker vidunderet....og holder gratis foredrag om mulige tilkøbs-services (som vel sagtens koster en mindre republik).
Jow jow.De kalder det en luftrenser, men mig snyder de ikke så let!!
Jeg har set både Close Encounter og War of the Worlds.
Jeg kan vel nok kende en UFO, når jeg ser én!!!
---------------------
Forhandleren ankom kl 15:00 sharp.
Der blev hyggesludret lidt, slynget et par liter kaffe i halsen og ventet i spænding.
Endelig skete det.
Vi blev introduceret for vores helt egen UFO.
Vi fik en længere pasningsvejledning. Forklaret muligheden for formering og altså øgning af maskinparken. Anvist passende landingsplads og hangar til fast opbevaring.
Og så.....så skete det.
Vi blev tilbudt en lille ekstra ydelse.
En slags tilkøbt mer-anskaffelse.
Mothership!
Et grande gigantisk skrummel af en støvsuger.
Til den nette sum af 20.000 store sedler.
Men så kunne den til gengæld også fungere som luftrenser.
SÅ sagde vi altså også mange-tak-for-tilbudet men ellers-mange-gange-nej-tak-forhelvede tilgengæld tak-for-i-dag-og-smut-så.
Der var lissom lukket for kommunikationen. Ingen Scotti til at beame hende op.
Suk.
Klokken var 20:15 før ufo-kaptajnen admitted defeat og forlod den synkende salgs-skude i nedtrykt tilstand. Mere end 5 timer holdt hun mine korslagte arme og harmdirrende blikke ud. Hun fortjener næsten at sælge noget i nær fremtid, men jeg er ikke retti tryg ved en gennemgribende ufo-invasion af det ganske danske fynske land.
Dilemma, dilemma.
Believe it or not.
Vi har vundet!!!
Ja okay, vi vandt så ikke rejsegavekortet. Eller de fine healende magnet-smykker. Eller et års forbrug af brændstof til kareten.
Nææææ nej, vi vandt en ufo.
Jeps, en ufo. Fyldt med vand.
Jaaaaarmen ded er datte te å få armene neee'!!!
Forhandleren kommer personligt og overrækker vidunderet....og holder gratis foredrag om mulige tilkøbs-services (som vel sagtens koster en mindre republik).
Jow jow.De kalder det en luftrenser, men mig snyder de ikke så let!!
Jeg har set både Close Encounter og War of the Worlds.
Jeg kan vel nok kende en UFO, når jeg ser én!!!
---------------------
Forhandleren ankom kl 15:00 sharp.
Der blev hyggesludret lidt, slynget et par liter kaffe i halsen og ventet i spænding.
Endelig skete det.
Vi blev introduceret for vores helt egen UFO.
Vi fik en længere pasningsvejledning. Forklaret muligheden for formering og altså øgning af maskinparken. Anvist passende landingsplads og hangar til fast opbevaring.
Og så.....så skete det.
Vi blev tilbudt en lille ekstra ydelse.
En slags tilkøbt mer-anskaffelse.
Mothership!
Et grande gigantisk skrummel af en støvsuger.
Til den nette sum af 20.000 store sedler.
Men så kunne den til gengæld også fungere som luftrenser.
SÅ sagde vi altså også mange-tak-for-tilbudet men ellers-mange-gange-nej-tak-forhelvede tilgengæld tak-for-i-dag-og-smut-så.
Der var lissom lukket for kommunikationen. Ingen Scotti til at beame hende op.
Suk.
Klokken var 20:15 før ufo-kaptajnen admitted defeat og forlod den synkende salgs-skude i nedtrykt tilstand. Mere end 5 timer holdt hun mine korslagte arme og harmdirrende blikke ud. Hun fortjener næsten at sælge noget i nær fremtid, men jeg er ikke retti tryg ved en gennemgribende ufo-invasion af det ganske danske fynske land.
Dilemma, dilemma.
Små mus og selvindsigt
Jamen så er dét på plads.
Er ved at fylde i opvaskemaskinen og mindstemusen stjæler den ene madrest-indsmurte køkkendingenot efter den anden. Må jagte ham gennem hytten for at undgå hamstring til senere brug (dvs stash away under sofapuderne).
Udbryder lettere irriteret "du er da en bølle" og musen nikker og nikker og nikker i ét væk, mens han råber "jajajaja JA jajajajJAjaja JAAAAAAH".
Er ved at fylde i opvaskemaskinen og mindstemusen stjæler den ene madrest-indsmurte køkkendingenot efter den anden. Må jagte ham gennem hytten for at undgå hamstring til senere brug (dvs stash away under sofapuderne).
Udbryder lettere irriteret "du er da en bølle" og musen nikker og nikker og nikker i ét væk, mens han råber "jajajaja JA jajajajJAjaja JAAAAAAH".
Nye udfordringer i sigte
Fantastisk start på dagen.
Musen knirkede klokken 5:50 og nægtede at falde i søvn igen.
Efter en times tid faldt han dog til ro på sofaen. Sove ville han stadig ikke, men ligge i arm med mor og en bamse kunne godt gå an.
Freden blev dog forstyrret allerede 7:30, da telefonen kimede. Det var ikke et kendt nummer (ikke engang 118 kunne oplyse noget relevant), så mens jeg mumlede eder og forbandelser om folks manglende pli og almindelig opdragelse, ignorerede jeg den infame kimen.
Musen var åbenbart heller ikke tilfreds og marinerede i protest sig selv i ble-lækage. Så var det lissom om, at jeg opgav videre fred og idyl på sofaen. Bad og nyt tøj til musen, ikke mere hvile til mutter.
Ved 11 tiden kom jeg i tanke om det ubesvarede opkald og valgte lidt modvilligt at ringe retur.
"Mojn" lød det i den anden ende. Der fulgte en længere talestrøm, som jeg ikke nåede at omstille øregangene til. Det var jysk, kunne jeg dog konstatere.
Det vidste sig at være HR-afdelingen ved Sygehus Sønderjylland med tilbud om en elevplads med start 1/9.
Jeg har tilgav straks det tidlige kald og lagde min harme på hylden for i jubel at sige jo tak, mange tak, tusind tak som byder.
Musen knirkede klokken 5:50 og nægtede at falde i søvn igen.
Efter en times tid faldt han dog til ro på sofaen. Sove ville han stadig ikke, men ligge i arm med mor og en bamse kunne godt gå an.
Freden blev dog forstyrret allerede 7:30, da telefonen kimede. Det var ikke et kendt nummer (ikke engang 118 kunne oplyse noget relevant), så mens jeg mumlede eder og forbandelser om folks manglende pli og almindelig opdragelse, ignorerede jeg den infame kimen.
Musen var åbenbart heller ikke tilfreds og marinerede i protest sig selv i ble-lækage. Så var det lissom om, at jeg opgav videre fred og idyl på sofaen. Bad og nyt tøj til musen, ikke mere hvile til mutter.
Ved 11 tiden kom jeg i tanke om det ubesvarede opkald og valgte lidt modvilligt at ringe retur.
"Mojn" lød det i den anden ende. Der fulgte en længere talestrøm, som jeg ikke nåede at omstille øregangene til. Det var jysk, kunne jeg dog konstatere.
Det vidste sig at være HR-afdelingen ved Sygehus Sønderjylland med tilbud om en elevplads med start 1/9.
Jeg har tilgav straks det tidlige kald og lagde min harme på hylden for i jubel at sige jo tak, mange tak, tusind tak som byder.
And the nomination goes to...
Jeg GIDER ikke alle disse besynderlige nomineringer og jeg deltager af princip ikke i kædelegen.
Jeg render ikke rundt og nominerer venner og bekendte i flæng til at holde min have i et år frem, pudse mine vinduer eller lufte min hund. Til gengæld forbeholder jeg mig retten til IKKE at kaste mig i havet, æde en lagkage med hele fjæset, lege amatør-fotograf på befaling og efterfølgende kaste aben videre til andre sagesløse.
Jeg tager naturligvis imod en Nobel-pris, men alt det andet pjat interesserer mig ikke.
Jeg render ikke rundt og nominerer venner og bekendte i flæng til at holde min have i et år frem, pudse mine vinduer eller lufte min hund. Til gengæld forbeholder jeg mig retten til IKKE at kaste mig i havet, æde en lagkage med hele fjæset, lege amatør-fotograf på befaling og efterfølgende kaste aben videre til andre sagesløse.
Jeg tager naturligvis imod en Nobel-pris, men alt det andet pjat interesserer mig ikke.
Visdomsord fra mindstemusen
Ja, så er der da endelig én i familien, som har forstået det.
Jeg læser bog med mindstemusen, som peger på en stor (men meget slank) 10-armet blæksprutte og siger "Heidi!"
Jowjow
Jeg læser bog med mindstemusen, som peger på en stor (men meget slank) 10-armet blæksprutte og siger "Heidi!"
Jowjow
Run to the hills....
Så blev løbestilen eller mangel på samme testet.
Dommen var som forventet. Jeg løber som en elefant i kviksand: tungt og langsomt.
Forbløffende nok havde ekspedienten (med de påtrykte øjenbryn i tindingerne, sådan en genbrugs-ung på 55+, der lissom aldrig bliver for gammel til blindt at følge tidens nyeste modetrends, i stedet for at udvikle en smule stilbevidsthed....tsk tsk....) en sko, specielt udviklet til min løbestil. Jeg må undres over, at naturen har tilladt den samme mutationsfejl mere end én gang. Fru Herre har alligevel humor.
Nå, testen blev om ikke bestået, så dog tilendebragt.
Nye sko blev hjembragt.
Nu venter jeg bare på et ophold i den spredte regn mellem bygerne, så jeg kan teste mit nye gear uden snorkel og dykkerbriller.
Dommen var som forventet. Jeg løber som en elefant i kviksand: tungt og langsomt.
Forbløffende nok havde ekspedienten (med de påtrykte øjenbryn i tindingerne, sådan en genbrugs-ung på 55+, der lissom aldrig bliver for gammel til blindt at følge tidens nyeste modetrends, i stedet for at udvikle en smule stilbevidsthed....tsk tsk....) en sko, specielt udviklet til min løbestil. Jeg må undres over, at naturen har tilladt den samme mutationsfejl mere end én gang. Fru Herre har alligevel humor.
Nå, testen blev om ikke bestået, så dog tilendebragt.
Nye sko blev hjembragt.
Nu venter jeg bare på et ophold i den spredte regn mellem bygerne, så jeg kan teste mit nye gear uden snorkel og dykkerbriller.
Help needed :D
Familie på 5 søger reservebedste / barnepige i Middelfart.
Da mor skal til at studere igen per 1/9 (og oveni får lang transport tid) og far er en hårdt-arbejdende mand, leder vi efter en reserve-bedste / barnepige.
Familien består af far og mor, samt 3 sammenbragte børn.
En lille mus på 1 ½ år, som går i dagpleje i dagtimerne.
En dreng på 6 år, som skal i første klasse efter sommerferien.
En pige på 12, som skal i 6. klasse efter ferien.
Da begge voksne har skiftende arbejdstider, vil der være tale om både morgen, eftermiddag og aftentimer, ligesom rette vedkommende skal kunne hente og bringe familiens yngste i henhold til dagplejens åbningstider.
Vi søger en person, som kan....
- tage ansvar
- arbejde selvstændigt
- skabe trygge hverdags rammer for børnene
- varetage praktiske opgaver i forhold til børnene
- møde børnene på deres individuelle niveau i forhold til alder og køn
- hente og bringe i dagplejen
- være behjælpelig med lektielæsning
Hvis dette opslag har fanget din interesse, eller du kender den oplagte kandidat, bedes henvendelse sendes på mail mærket "reservebedste / barnepige" til heidi@holmetoft.dk
Da mor skal til at studere igen per 1/9 (og oveni får lang transport tid) og far er en hårdt-arbejdende mand, leder vi efter en reserve-bedste / barnepige.
Familien består af far og mor, samt 3 sammenbragte børn.
En lille mus på 1 ½ år, som går i dagpleje i dagtimerne.
En dreng på 6 år, som skal i første klasse efter sommerferien.
En pige på 12, som skal i 6. klasse efter ferien.
Da begge voksne har skiftende arbejdstider, vil der være tale om både morgen, eftermiddag og aftentimer, ligesom rette vedkommende skal kunne hente og bringe familiens yngste i henhold til dagplejens åbningstider.
Vi søger en person, som kan....
- tage ansvar
- arbejde selvstændigt
- skabe trygge hverdags rammer for børnene
- varetage praktiske opgaver i forhold til børnene
- møde børnene på deres individuelle niveau i forhold til alder og køn
- hente og bringe i dagplejen
- være behjælpelig med lektielæsning
Hvis dette opslag har fanget din interesse, eller du kender den oplagte kandidat, bedes henvendelse sendes på mail mærket "reservebedste / barnepige" til heidi@holmetoft.dk
Flokdyr og ørehængere
Musen og jeg er flittige i haven.
Eller rettere...jeg BURDE være flittig, men solen har en forførende effekt og jeg rister nu de bleghvide stænger. Heden har for længst overmandet mindstemusen, som derfor ligger brak i skyggen.
Jeg ser en flok teenagere på vandring nærme sig. Ud fra deres påklædning (og mangel på samme) antager jeg, at deres strejftog går mod nærmeste vandingsanlæg.
Når jeg siger "ser", så er det ikke helt korrekt.
Jeg hører dem laaaang tid før, jeg kan se dem.
De er i sig selv ikke specielt højrøstede. Faktisk har jeg oplevet ungdyr i flok larme væsentligt mere end disse. Deres medbragte musiske indslag er dog en anden snak. Det leder tankerne hen på fordums ghettoblastere, men jeg nok klar over at der hér er tale om meget mindre afspilningsenheder. Der er tale om noget ganske uinspirerende pååååp-musik, og dog lader det til at motivere flokkens fremmarch.
Som med alle andre flokke er alfa-parret let genkendeligt.
Hr. og Fr. smart-i-en-fart leder for iført den mest besynderlige mundering: gyldne jæsus-sandaler, snørret halvvejs op til knæene.....hot-pants i noget sort metallisk spray-on glimmer-stof......ultra-kort top som afslører et lille kig til navle og tilhørende piercing.....knælang, dog åbenstående, læderjakke....og bille-solbriller. Jeg tror, jeg også spotter en lang kæde med en solsorte-fjer dinglende fra det ene øre.
Dét var vel at mærke Hr. Smart.
Det kvindelige modstykke har ikke pakket sig så meget ind ind: øverst en minimalistisk bikini-overdel....et fiskenet om livet....en sol-hat på størrelse med Merkur til at toppe værket og naturligvis over-knee Doc´s plagiater på fusserne.
Øøøøndigt.
Ski´e go´ fin sammensætning.
TUUUUsind tak for den fine oprusken i min slumrende anstændighedsfølelse. Jeg føler mig nu som et moselig på vel halv-hundrede år, lettere snerpet og selvudnævnt vogter af moral. Og ikke mindst dobbelt-moral.
Nå, dem om dét.
Ikke alle er udstyret med min upåklagelige stil (host). Nogen må vel sagtens bare følge tidens mode.
Desværre er mode som oftest modehusenes totallos kiksede påhit. Designs så frygtelige, at de kun holder én sæson. Så bliver garderoben skiftet ud med nye trends og rædsler, for ingen er trods alt stupide nok til at vise sig i noget så vederstyggeligt TO sæsoner i træk.
Stil derimod....stil holder. Stil er tidløs.
Se bare på Audrey Hepburn. Eller undertegnede (host host...pokkers sommer-foknølelse).
Og så fik vi dét på plads.
Nå, men tilbage til de unge flokdyr.
Alfa-parret leder altså an, ansigtet lagt i de rette folder. Ikke et smil, ikke en grimasse. Bare en vigtig aura og næsen i sky.
I midten ses de menige medlemmer. Leende tjatter de lidt til hinanden. De føler sig trygge hér midt i flokken, det er sikkert og vist.
Bagest omegaerne. De smiler heller ikke, men af andre årsager end alfa-parret. De har ingen påtaget vigtig aura, ej heller næser vendt som tragte mod himlen, klar til at drukne i regnvejr. Lettere duknakkede følger de flokken på sikker afstand, mens de forsigtigt stirrer ud under forsagte øjenvipper. De er ikke rigtigt en del af gruppen, men heller ikke helt alene i verden.
Lidt længere bagude ser man Udfordreren. Ham, som snart vil gøre udfald mod den nuværende silverback. Med andre ord: Den ny alfa-han, hvis han da selv skal sige det. Nødvendigt er det næppe. Han har såmænd allerede skaffet sig en mindre fanskare, tilsyneladende de lidt yngre up-coming wanna-be medlemmer. Både han og hun-kønnede følger ham med tilbedende blikke. Han er en spradebasse, som gør alt for at blive set og hørt. Han spankulerer af sted som en anden hanekylling, med store armbevægelser og højrøstet som et omrejsende tivoli. Jeg kan høre, at emnet for hans entusiastiske talestrøm skyldes musik. Mere præcist "herre-gammel lorte-musik".
Netop idét han og hans lille entourage passerer haven, hører jeg ham skråle et eksempel på den musiske genre.
Åhåhåhåååååå
I´m an alien
I aaaaam a little alien
I´m an invasion in your yaaaaard
Ja, så bliver man sgu lidt små-bange for, om flokken nu vil følge opfordringen og invadere min have.
Måske tage musen som gidsel for at tvinge hemmeligheden bag min tidløse, klassiske stil ud af mig.
Nej, jeg griber mit slumrende afkom og flygter lydløst gennem tidslerne ind i huset....hvor jeg knækker fuldstændig sammen af indestængt latter.
Eller rettere...jeg BURDE være flittig, men solen har en forførende effekt og jeg rister nu de bleghvide stænger. Heden har for længst overmandet mindstemusen, som derfor ligger brak i skyggen.
Jeg ser en flok teenagere på vandring nærme sig. Ud fra deres påklædning (og mangel på samme) antager jeg, at deres strejftog går mod nærmeste vandingsanlæg.
Når jeg siger "ser", så er det ikke helt korrekt.
Jeg hører dem laaaang tid før, jeg kan se dem.
De er i sig selv ikke specielt højrøstede. Faktisk har jeg oplevet ungdyr i flok larme væsentligt mere end disse. Deres medbragte musiske indslag er dog en anden snak. Det leder tankerne hen på fordums ghettoblastere, men jeg nok klar over at der hér er tale om meget mindre afspilningsenheder. Der er tale om noget ganske uinspirerende pååååp-musik, og dog lader det til at motivere flokkens fremmarch.
Som med alle andre flokke er alfa-parret let genkendeligt.
Hr. og Fr. smart-i-en-fart leder for iført den mest besynderlige mundering: gyldne jæsus-sandaler, snørret halvvejs op til knæene.....hot-pants i noget sort metallisk spray-on glimmer-stof......ultra-kort top som afslører et lille kig til navle og tilhørende piercing.....knælang, dog åbenstående, læderjakke....og bille-solbriller. Jeg tror, jeg også spotter en lang kæde med en solsorte-fjer dinglende fra det ene øre.
Dét var vel at mærke Hr. Smart.
Det kvindelige modstykke har ikke pakket sig så meget ind ind: øverst en minimalistisk bikini-overdel....et fiskenet om livet....en sol-hat på størrelse med Merkur til at toppe værket og naturligvis over-knee Doc´s plagiater på fusserne.
Øøøøndigt.
Ski´e go´ fin sammensætning.
TUUUUsind tak for den fine oprusken i min slumrende anstændighedsfølelse. Jeg føler mig nu som et moselig på vel halv-hundrede år, lettere snerpet og selvudnævnt vogter af moral. Og ikke mindst dobbelt-moral.
Nå, dem om dét.
Ikke alle er udstyret med min upåklagelige stil (host). Nogen må vel sagtens bare følge tidens mode.
Desværre er mode som oftest modehusenes totallos kiksede påhit. Designs så frygtelige, at de kun holder én sæson. Så bliver garderoben skiftet ud med nye trends og rædsler, for ingen er trods alt stupide nok til at vise sig i noget så vederstyggeligt TO sæsoner i træk.
Stil derimod....stil holder. Stil er tidløs.
Se bare på Audrey Hepburn. Eller undertegnede (host host...pokkers sommer-foknølelse).
Og så fik vi dét på plads.
Nå, men tilbage til de unge flokdyr.
Alfa-parret leder altså an, ansigtet lagt i de rette folder. Ikke et smil, ikke en grimasse. Bare en vigtig aura og næsen i sky.
I midten ses de menige medlemmer. Leende tjatter de lidt til hinanden. De føler sig trygge hér midt i flokken, det er sikkert og vist.
Bagest omegaerne. De smiler heller ikke, men af andre årsager end alfa-parret. De har ingen påtaget vigtig aura, ej heller næser vendt som tragte mod himlen, klar til at drukne i regnvejr. Lettere duknakkede følger de flokken på sikker afstand, mens de forsigtigt stirrer ud under forsagte øjenvipper. De er ikke rigtigt en del af gruppen, men heller ikke helt alene i verden.
Lidt længere bagude ser man Udfordreren. Ham, som snart vil gøre udfald mod den nuværende silverback. Med andre ord: Den ny alfa-han, hvis han da selv skal sige det. Nødvendigt er det næppe. Han har såmænd allerede skaffet sig en mindre fanskare, tilsyneladende de lidt yngre up-coming wanna-be medlemmer. Både han og hun-kønnede følger ham med tilbedende blikke. Han er en spradebasse, som gør alt for at blive set og hørt. Han spankulerer af sted som en anden hanekylling, med store armbevægelser og højrøstet som et omrejsende tivoli. Jeg kan høre, at emnet for hans entusiastiske talestrøm skyldes musik. Mere præcist "herre-gammel lorte-musik".
Netop idét han og hans lille entourage passerer haven, hører jeg ham skråle et eksempel på den musiske genre.
Åhåhåhåååååå
I´m an alien
I aaaaam a little alien
I´m an invasion in your yaaaaard
Ja, så bliver man sgu lidt små-bange for, om flokken nu vil følge opfordringen og invadere min have.
Måske tage musen som gidsel for at tvinge hemmeligheden bag min tidløse, klassiske stil ud af mig.
Nej, jeg griber mit slumrende afkom og flygter lydløst gennem tidslerne ind i huset....hvor jeg knækker fuldstændig sammen af indestængt latter.
Abonner på:
Opslag (Atom)