Imponerende med nutidens smarte registreringer i alverdens databaser, online eller mere sikrede af slagsen. Alligevel er der styr på nada hatfis.
Modtager således en meget formel skrivelse fra Statens Serum Institut.
Troldens helbred er i overhængende fare, idet jeg har svigtet mit hverv som mor og ikke ladet mit barn følge det almene vaccinationsprogram. Fy skamme, løftet pegefinger og påbud om STRAKS i går at kontakte egen læge for nærmere udarbejdelse af akut vaccinationsprogram.
Jo tak som byder, jeg vil da fluks gribe knoglen og ringe til egen læge, som lige såvel som jeg véd med 100% sikkerhed, at knægten er rettidigt vaccineret og aldeles up2date med samtlige påkræve vacciner i bedste nålepude-stil.
Jeg har en fantastisk dygtig læge, som tillige med sin store faglighed også besidder både empati og almindelig sund fornuft...og formår altid at være nærværende og udvise personlig interesse.
Af samme årsag er der altid ventetid. Laaaaaang ventetid.
Jeg bliver tilbudt samtale med klinikkens polske alternativ. Da sprogbarrieren stort set umuliggør meningsfyldt samtale og jeg forresten ikke bryder mig om vedkommendes udgangspunkt ("ingen grund til at undersøge barnet, man kan bare sidde på sin trone og antage, at moderen sygeliggør eget afkom for opmærksomhedens skyld"-tilgangen er ikke just min favorit, slet ikke når specialister på ét af landets større sygehuse fandt en diagnose inden for 1/2 times konsultation og nærmere undersøgelse...tsk tsk), så jeg takkede mange gange nej til tilbuddet. Altså røg jeg på hold. Og laaaaang ventetid. Jeg kan nu "Bird on the Wire" udenad, ord for ord, og mestrer næsten en tålelig parodi på Cohens sprøde stemme. Jow jow.
Endelig kom jeg igennem til egen læge.
Vi kunne ret hurtigt konstatere, at alle vacciner er rettidigt administreret, korrekt registreret og afregnet fuldstændigt efter bogen. Problemet må altså ligge i Instituttets interne database-registrering.
Hvordan man så overbeviser dem om dét og får ført de rigtige data ind i deres system, er straks en anden snak. Dog forlyder det i mørke gyder, at man SELV kan logge ind i FMK (Fælles Medicinkort) og se alle éns ungers samt egne recepter, medicineringer og tadaaaaa......vaccinationer. Antageligt kan man tilmed angive posteringer i dette smarte system. Dét må prøves, når musen sover til middag.
Fik jeg forresten nævnt, at jeg har en fantastisk dygtig og nærværende læge, som tager sig tid til den enkelte patient og udviser personlig interesse?
Jøps, jeg nåede lige en mundtlig latin-test også.
Kutan.....(vedr.) huden.....en fordanskning afledt af det latinske ord
cutaneus (cutis = hud)
Sub-kutan....under huden. Ved injektion, fx. vaccine, er det mest almindeligt at injicere børn under 1 år i musculus vastus lateralis, som er beliggende forrest på siden af låret. Ved vaccine af voksne og børn over 1 år anbefales injektion midt på musculus deltoideus, altså i den øvre yderside af tricepsområdet. Dog er der lidt andre retningslinjer for TB-vaccine og intradermal injektion af tuberkulin samt koppevaccine.
Meget venligt af hende sådan at forklare detaljerne ved den praktiske udførelse af vaccinationsprogrammet og jeg værdsætter virkelig hendes villighed til at lade mig selv oversætte de latinske fagord. (Okay, villighed er måske så meget sagt. Jeg havde stort set ikke noget valg, når hun efter hvert eneste lille fagudtryk spurgte "...og hvad er det så, hva Heidi, kan du huske det?" efterfulgte af en tydeligt afventende pause.)
Jeg var badet i angstens koldsved, mens jeg hakkede og stammede mig igennem denne spontant opståede eksamination. Jeg hader eksaminer. Virkelig hader. Også selvom der ikke er nogen form for karaktergivning eller anden offentlig ydmygelse. Jeg klarede det dog uden nævneværdige black outs og kan nu glæde mig over, at mit kursus ikke har været helt spildt. Noget har da formået at hænge ved og resurface til rette tid og sted. Latent viden. Skønno.
Jeg frygter dog at blive hørt i dagens undervisning, når jeg snarligt skal forny min egen stivkrampe-vaccination.
Hmmmmm, måske jeg alligevel skal bide mig selv i tungen og lade polakken føre nålen......
