"Skat, vil du lære at køre kampvogn?", spørger skattemusen.
Der ER bare ikke rigtigt noget godt svar, vel?
Man kan vælge at please og gå med legen i håb om at score et par billige point...og forhåbentligt score noget endnu bedre senere på natten. I så fald vil man snart se sig selv tvangsindlagt til timers dræbende langsommeligt first person (tank) shooter online, flere nørdede informationer og indmeldelse i SEALS (som vel sagtens står for "Særdeles Engagerede Armerede Lømlers Selskab"). Eller man kan, som i mit tilfælde, vælge at være hudløs ærlig. Svaret må så være "når helvede fryser til is", mens man i sit stille sin håbe på, at den globale opvarmning snart tager affære og ender den nye istid. Hvis nuværende vejrlig fortsætter, vil man nemlig meget snart befinde sig i samme situation som allerede beskrevet. Doomed til endeløs krig mod metalskrumler. I så fald skal mit kaldenavn være Rust. Rust overmander altid metal før eller senere.
Det ærlige svar har dog én lille ulempe. Ingen billige point, ingen optjent goodwill. Darn it.
Så må man jo lægge en slagplan for at skabe balance i regnskabet. Alle de fantastiske ideer, som straks lyser op på tavlen, er dog mildest talt umulige, med mindre det på mirakuløs vis lykkes at skabe kontakt til skattemusen. Da en strømafbrydelse nok ikke er realistisk, er kontakten uopnåelig. Nok er jeg bredrøvet, men når det kommet til opmærksomhed, kan jeg umuligt konkurrere med en kampvogn. Den er trods alt både bredere og tungere end jeg.
I skrivende stund har jeg midlertidig trukket mig ud af ligningen. Ikke kapituleret, mind you, men taget en lille velfortjent tænkepause.
Mens jeg tænker tanker, så det knager på kvisten, hører jeg skattemusen prale af sit nye skin. Sikke fin hans kampvogn er. Jojo, men monstro det skyldes det nye skin eller det faktum, at jeg for blot 12 timer siden støvede hans skærm af, så han ikke længere ser sin kampvogn gennem et gråt filter.
Noget siger mig dog, at jeg ikke kan indtjene den ønskede mængden point ved denne lille manøvre, så jeg vælger ikke at kommentere.
Dog sætter det gang i en glimragende idé. Man kunne jo måske....jooooh det burde kunne lade sig gøre....at tiltuske sig adgang til maskinen i en rum tid. Før eller senere skal hans tanks vel til reparation og han skal vel også sove lidt. At iværsætte den helt store indvendige og udvendige rengøring af PC og tilbehør KUNNE måske generere lidt goodwill og råde bod på min manglende spilinteresse og entusiasme.
Note to self: jeg skal bruge en spand kaffe, trykluft, sprit og en uhørt stor stak vatpinde.
Spring cleaning....i snevejr!
Så blev det endnu en gang tid til at stille urene en time frem....til SOMMERTID.
Man kan så undre sig over, hvor pokker sommeren bliver af. Eller i det mindste foråret.
Jeg har fulgt debatten om den farlige globale opvarmning, som truer planeten og hele vores livsgrundlag. Skrækkeligt. Vi må sætte alle sejl ind, for at rette op på situationen!
Jeg kunne dog godt tænke mig noget mere lokal opvarmning. Lidt forårssol over det ganske danske land.
Vi har som familie valgt at bruge den sidste del af påskeferien på en seriøs hovedrengøring. Okay, ikke ALLE familiens medlemmer var lige venligt stemt for forslaget, men så er det jo godt, at man som forældre kan trække trumfkortet og KRÆVE aktiv deltagelse. Naturligvis mod klare løfter om bestikkelse senere på dagen.
I skrivende stund suser vi derfor rundt imellem hinanden. Støvekostene fægter vildt i luften, støvsugeren jagter nullermænd i selv de snævreste afkroge af det lille hjem og ajax-bøtten er snart tømt. Udenfor drysser sneen nok så frejdigt ned og truer med at begrave de spirrende påske-blomster. HVAD SKER DER LIGE FOR DÈT?
Senere må jeg spænde skiene på og suse ned af bakken til Fakta. Det bliver alltimes. Eller not.
Man kan så undre sig over, hvor pokker sommeren bliver af. Eller i det mindste foråret.
Jeg har fulgt debatten om den farlige globale opvarmning, som truer planeten og hele vores livsgrundlag. Skrækkeligt. Vi må sætte alle sejl ind, for at rette op på situationen!
Jeg kunne dog godt tænke mig noget mere lokal opvarmning. Lidt forårssol over det ganske danske land.
Vi har som familie valgt at bruge den sidste del af påskeferien på en seriøs hovedrengøring. Okay, ikke ALLE familiens medlemmer var lige venligt stemt for forslaget, men så er det jo godt, at man som forældre kan trække trumfkortet og KRÆVE aktiv deltagelse. Naturligvis mod klare løfter om bestikkelse senere på dagen.
I skrivende stund suser vi derfor rundt imellem hinanden. Støvekostene fægter vildt i luften, støvsugeren jagter nullermænd i selv de snævreste afkroge af det lille hjem og ajax-bøtten er snart tømt. Udenfor drysser sneen nok så frejdigt ned og truer med at begrave de spirrende påske-blomster. HVAD SKER DER LIGE FOR DÈT?
Senere må jeg spænde skiene på og suse ned af bakken til Fakta. Det bliver alltimes. Eller not.
Tigers and Panthers and Leopards....oh my! Definitely NOT in Kansas anymore.
- Panzer VI aKa Tiger aKa Sonderkraftfahrzeug 181 aKa Sd.Kfz. 181, var en tysk kampvogn i tjeneste fra ultimo 1942 til slutningen af 2. verdenskrig.
- Der blev fremstillet 1.355.
- Kaldenavnet "Tiger" fik den af Ferdinand Porsche.
- Kampvognen havde en besætning på 5 mand (vognkommandøren, skytten og laderen sad i tårnet, køreren og en maskingeværskytte/radiooperatør sad forrest i chassiset).
- Den var et symbol på kvalitet.
- Den vejede 57 tons.(oprindeligt var den kun planlagt til en vægt på 50 T, men under konstruktionen blev dens panser kraftigt forøget (blandt andet efter direkte ordre fra Hitler).
- Den var stor, tung og tykt pansret.
- Den havde en 88 mm kanon.
- Den havde dog ikke skråt panser, der kunne få granater til at rikochettere.
- Den var udstyret med en Maybach V-12 motor på 700 hk (samme motor som en Panther på kun 45 T).
- Dens topfart var 38 km/t.
- HVIS den skulle bevæge sig i topfart, betød det, at den forholdsvis lille motor skulle på overarbejde. De høje omdrejninger førte som oftest til mekanisk sammenbrud.
- Tigeren blev videreudviklet til Königstiger eller Tiger II på 70 tons, men med samme 700 hk motor. (Den havde dog skrånende panser.)
- Produktionen af tiger-kampvognen var en meget tidskrævende og bekostelig affære, og dette betød kvalitet frem for kvantitet. Der blev godt nok ikke produceret ret mange, men kvaliteten var af yderest exceptionel karakter. For hver Tiger, der blev gjort ukampdygtig, blev 5 allierede kampvogne destrueret.
For jer, der læste SÅ langt, må jeg hellere lige forklare.
Jeg er blev hjernevasket!
Min dejlige studmuffin er trukket i uniformen (bestående af py-buks og uldtrøje)!
Ja, hvem skule have troet det. Han drager i krig hvert tyvende minut. For det meste vender han sejrrig hjem, andre gange må man lægge øre til de værste eder og forbandelser, når der skal betales dyre reparationsregninger på diverse tanks. Jeg håber dælen dusme ikke, han kører Mastercard´et. Uanfægtet resultatet af kampen, så er der én fællesnævner hver evig eneste gang. Man (altså mig og los kiddoes) hører heeeeeele hans samtale med krigs-kammelegeraterne. Nok har han headset på, så man trods alt slipper for at høre på ildkamp og fremmede nørders viden om sådanne. Til gengæld er det som om, han glemmer alt om mikrofonen. Som om han skal RÅBE dem op på slagmarken. Og da nogen af disse krigs-frænder sidder i nordjylland eller nordpolen eller hva-ved-jeg, ja, så råber han MEGET højt.
Summasummarum har jeg lagt ører til en del ganske unyttig viden om kampvogne, verdenskrige og ikke mindst Tysk Tiger design. Efter denne heftige indoktrinering havde stået på i et par uger (eller var det år? jeg har SLET ingen tidsfornemmelse længere), tog jeg hér til aften mig selv i at slå fakta om disse slagmarkens mastodonter op på wiki. Om ikke andet, så for at have et samtaleemne, som kan holde kærestens interesse fanget bare 2 min. Og det lykkedes.....men sandelig heller ikke i mere end 2 minutter. Haha. Sådan en bunke halvrustent metal styrer jo ikke sig selv!
Jeg lod ham smutte tilbage til kampen. Én ved nok, hvornår én ikke skal stå mellem drengerøven og hans legetøj, hvis én da ønsker at se morgen dagens påske-sne i levende live.
Så må jeg jo underholde mig selv, naturligvis med lyden af WW-tanks som underlægningsmuzak. Derfor er jeg faktisk begyndt at overveje en helt ny karriere inden for denne niche. Jeg ved dog ikke helt, hvordan markedet er for salg af tanks pt, men før eller senere bryder War of the Worlds vel ud i lys lue. De dersens "Iliens" (som min ældste søn kalder dem), bliver nok ikke ved med at finde sig i, at vi ustraffet føjter rundt i deres luftrum.
- Der blev fremstillet 1.355.
- Kaldenavnet "Tiger" fik den af Ferdinand Porsche.
- Kampvognen havde en besætning på 5 mand (vognkommandøren, skytten og laderen sad i tårnet, køreren og en maskingeværskytte/radiooperatør sad forrest i chassiset).
- Den var et symbol på kvalitet.
- Den vejede 57 tons.(oprindeligt var den kun planlagt til en vægt på 50 T, men under konstruktionen blev dens panser kraftigt forøget (blandt andet efter direkte ordre fra Hitler).
- Den var stor, tung og tykt pansret.
- Den havde en 88 mm kanon.
- Den havde dog ikke skråt panser, der kunne få granater til at rikochettere.
- Den var udstyret med en Maybach V-12 motor på 700 hk (samme motor som en Panther på kun 45 T).
- Dens topfart var 38 km/t.
- HVIS den skulle bevæge sig i topfart, betød det, at den forholdsvis lille motor skulle på overarbejde. De høje omdrejninger førte som oftest til mekanisk sammenbrud.
- Tigeren blev videreudviklet til Königstiger eller Tiger II på 70 tons, men med samme 700 hk motor. (Den havde dog skrånende panser.)
- Produktionen af tiger-kampvognen var en meget tidskrævende og bekostelig affære, og dette betød kvalitet frem for kvantitet. Der blev godt nok ikke produceret ret mange, men kvaliteten var af yderest exceptionel karakter. For hver Tiger, der blev gjort ukampdygtig, blev 5 allierede kampvogne destrueret.
For jer, der læste SÅ langt, må jeg hellere lige forklare.
Jeg er blev hjernevasket!
Min dejlige studmuffin er trukket i uniformen (bestående af py-buks og uldtrøje)!
Ja, hvem skule have troet det. Han drager i krig hvert tyvende minut. For det meste vender han sejrrig hjem, andre gange må man lægge øre til de værste eder og forbandelser, når der skal betales dyre reparationsregninger på diverse tanks. Jeg håber dælen dusme ikke, han kører Mastercard´et. Uanfægtet resultatet af kampen, så er der én fællesnævner hver evig eneste gang. Man (altså mig og los kiddoes) hører heeeeeele hans samtale med krigs-kammelegeraterne. Nok har han headset på, så man trods alt slipper for at høre på ildkamp og fremmede nørders viden om sådanne. Til gengæld er det som om, han glemmer alt om mikrofonen. Som om han skal RÅBE dem op på slagmarken. Og da nogen af disse krigs-frænder sidder i nordjylland eller nordpolen eller hva-ved-jeg, ja, så råber han MEGET højt.
Summasummarum har jeg lagt ører til en del ganske unyttig viden om kampvogne, verdenskrige og ikke mindst Tysk Tiger design. Efter denne heftige indoktrinering havde stået på i et par uger (eller var det år? jeg har SLET ingen tidsfornemmelse længere), tog jeg hér til aften mig selv i at slå fakta om disse slagmarkens mastodonter op på wiki. Om ikke andet, så for at have et samtaleemne, som kan holde kærestens interesse fanget bare 2 min. Og det lykkedes.....men sandelig heller ikke i mere end 2 minutter. Haha. Sådan en bunke halvrustent metal styrer jo ikke sig selv!
Jeg lod ham smutte tilbage til kampen. Én ved nok, hvornår én ikke skal stå mellem drengerøven og hans legetøj, hvis én da ønsker at se morgen dagens påske-sne i levende live.
Så må jeg jo underholde mig selv, naturligvis med lyden af WW-tanks som underlægningsmuzak. Derfor er jeg faktisk begyndt at overveje en helt ny karriere inden for denne niche. Jeg ved dog ikke helt, hvordan markedet er for salg af tanks pt, men før eller senere bryder War of the Worlds vel ud i lys lue. De dersens "Iliens" (som min ældste søn kalder dem), bliver nok ikke ved med at finde sig i, at vi ustraffet føjter rundt i deres luftrum.
Tweenie-tøse-aften på førstesalen...
....nervesammenbrud i stuen!!
Klokken er nu kvart i snot om natten.
Der er STADIG galoperende elefanter på førstesalen.
SOVER 11 årige tøser da ikke, når de sover sammen?
Er dét bare ikke in mere?
Det var da noget lettere, da de stadig var "små" nok til at lege sammen. De legede, skændtes lidt, spiste, så en film og sov.
Nu til dags har sangen jo fået en anden (mis-)lyd. Nu hænger de ud sammen. Hvilket betyder hoppe i gulvet til lysekronen gynger og fnise som var de på tossetobak....og skændes meget.
Noget splittet bliver man jo, når de pludselig spørger efter fredagsslik....er tilførsel af yderligere sukker nu en klog beslutning? Meeeeen man ER jo så flik. Det er trods alt kun fredag én gang i ugen, så pyt da.
Jeg kan dog uden at lyve meddele, at jeg efter den sidste times grineflip har fortrudt beslutningen mere end én gang.
Nu sidder der nok en vittig pind et sted og tænker "jamen så sig dog til de, at de skal dæmpe sig".
Jo tak for det, glad for du nævner det. Så kan vi nemlig lige aflive dén myte.
For det lyder jo simpelt og ligetil, men hvodden råber man dem dog op? Musik og TV kører jo på højtryk, næsten lige så højt som turbo-grinene. Skulle man endelig være heldig at tilråbe sig lidt opmærksomhed, så er dialogen noget handikappet. Bemærk igen støjniveauet. Og den evindelige fnisen.Faktisk kunne jeg slet ikke skelne nogen ord men en masse "tihirhirhiihitihiiiih". Valgte at tolke det som et løfte om snarlig ro. Jeg vælger også at have tillid til, at de agter at efterleve løftet......før eller senere. PT ser det dog ud som om, det bliver senere, MEGET senere. Suk.
Nu ER jeg et meget mildt og forstående menneske. Jeg bærer ikke nag. Dog går jeg til fulde ind for hævn. Om ikke så forfærdelig mange år vild e to selvsamme søde tøser OGSÅ overnatte hér. De vil gå til ro nøjagtig ligeså sent (eller tidligt), som nu. Men da vil de med største sandsynlighed have tilbragt op til flere timer på et diskotek. De vil have drukket tæt. De vil have danset tæt. Og de vil i den grad ønske at sove (brandert) ud.
Til dén tid har jeg memoreret samtlige dansktop rædsler udenad. Og jeg vil til fulde nyde at vække dem præcis én time efter shut eye. Syngende. Dansende. Larmende. Jeg vil elske at røre morgen-omelet sammen med el-piskeren. Skulle det lykkes dem at sove fra dén behandling, så er jeg den lykkelige ejer af op til flere metal-grydelåg. DE kan nok vække et par unge piger...og HOLDE dem vågne. I TIMEVIS. Mens jeg synger "se Venedig og dø" og underholder med anekdoter fra min egen spæde ungdom.
Åh, kan næsten ikke vente ;)
Klokken er nu kvart i snot om natten.
Der er STADIG galoperende elefanter på førstesalen.
SOVER 11 årige tøser da ikke, når de sover sammen?
Er dét bare ikke in mere?
Det var da noget lettere, da de stadig var "små" nok til at lege sammen. De legede, skændtes lidt, spiste, så en film og sov.
Nu til dags har sangen jo fået en anden (mis-)lyd. Nu hænger de ud sammen. Hvilket betyder hoppe i gulvet til lysekronen gynger og fnise som var de på tossetobak....og skændes meget.
Noget splittet bliver man jo, når de pludselig spørger efter fredagsslik....er tilførsel af yderligere sukker nu en klog beslutning? Meeeeen man ER jo så flik. Det er trods alt kun fredag én gang i ugen, så pyt da.
Jeg kan dog uden at lyve meddele, at jeg efter den sidste times grineflip har fortrudt beslutningen mere end én gang.
Nu sidder der nok en vittig pind et sted og tænker "jamen så sig dog til de, at de skal dæmpe sig".
Jo tak for det, glad for du nævner det. Så kan vi nemlig lige aflive dén myte.
For det lyder jo simpelt og ligetil, men hvodden råber man dem dog op? Musik og TV kører jo på højtryk, næsten lige så højt som turbo-grinene. Skulle man endelig være heldig at tilråbe sig lidt opmærksomhed, så er dialogen noget handikappet. Bemærk igen støjniveauet. Og den evindelige fnisen.Faktisk kunne jeg slet ikke skelne nogen ord men en masse "tihirhirhiihitihiiiih". Valgte at tolke det som et løfte om snarlig ro. Jeg vælger også at have tillid til, at de agter at efterleve løftet......før eller senere. PT ser det dog ud som om, det bliver senere, MEGET senere. Suk.
Nu ER jeg et meget mildt og forstående menneske. Jeg bærer ikke nag. Dog går jeg til fulde ind for hævn. Om ikke så forfærdelig mange år vild e to selvsamme søde tøser OGSÅ overnatte hér. De vil gå til ro nøjagtig ligeså sent (eller tidligt), som nu. Men da vil de med største sandsynlighed have tilbragt op til flere timer på et diskotek. De vil have drukket tæt. De vil have danset tæt. Og de vil i den grad ønske at sove (brandert) ud.
Til dén tid har jeg memoreret samtlige dansktop rædsler udenad. Og jeg vil til fulde nyde at vække dem præcis én time efter shut eye. Syngende. Dansende. Larmende. Jeg vil elske at røre morgen-omelet sammen med el-piskeren. Skulle det lykkes dem at sove fra dén behandling, så er jeg den lykkelige ejer af op til flere metal-grydelåg. DE kan nok vække et par unge piger...og HOLDE dem vågne. I TIMEVIS. Mens jeg synger "se Venedig og dø" og underholder med anekdoter fra min egen spæde ungdom.
Åh, kan næsten ikke vente ;)
Længe ventet præsentation
Glemsomme mig.
Jeg har dags dato modtaget en mail fra en "follower" (jojo, sådan nogen har jeg nu....eller....min blog har....eller....ja, der er da minimum én af slagsen).
Vedkommende efterspørger en lille præsentation af min familie og nøglepersonerne i mine indlæg.
Dét kommer hér.
Først er der jo mig selv, sagde hunden.
Jeg er hunkøn, jobjæger, samlevende og (bonus-)mor til 3 stk dine-mine-vores børn.Kort sagt, Mor Med Mere.
Jeg har en søn på 5 år fra et tidligere forhold, aKa charmetrolden, aKa Einstein.
Så er der min kæreste, aKa skattemusen, aKa sexysmølf, aKa mit livs lys, tiltider aKa tossen. (Ja, hva kan jeg sige. Kært barn har mange navne.)
Kæresten er hankøn, pædagak-medhjælper, computer-geni, nørd og en stor drengerøv.
Han har en datter på 11 år fra et tidligere forhold, aKa bonus-princessen, aKa svesken.
Sammen har kæresten og jeg en lille ny (i skrivende stund) 14 uger gammel søn, aKa mindstemusen, aKa BPA´en, aKa babysmølfen.
forvirret? Ellers skal i såmænd nok blive det.
Jeg har nemlig valgt ikke at nævne "rigtige" navne ;)
Jeg har dags dato modtaget en mail fra en "follower" (jojo, sådan nogen har jeg nu....eller....min blog har....eller....ja, der er da minimum én af slagsen).
Vedkommende efterspørger en lille præsentation af min familie og nøglepersonerne i mine indlæg.
Dét kommer hér.
Først er der jo mig selv, sagde hunden.
Jeg er hunkøn, jobjæger, samlevende og (bonus-)mor til 3 stk dine-mine-vores børn.Kort sagt, Mor Med Mere.
Jeg har en søn på 5 år fra et tidligere forhold, aKa charmetrolden, aKa Einstein.
Så er der min kæreste, aKa skattemusen, aKa sexysmølf, aKa mit livs lys, tiltider aKa tossen. (Ja, hva kan jeg sige. Kært barn har mange navne.)
Kæresten er hankøn, pædagak-medhjælper, computer-geni, nørd og en stor drengerøv.
Han har en datter på 11 år fra et tidligere forhold, aKa bonus-princessen, aKa svesken.
Sammen har kæresten og jeg en lille ny (i skrivende stund) 14 uger gammel søn, aKa mindstemusen, aKa BPA´en, aKa babysmølfen.
forvirret? Ellers skal i såmænd nok blive det.
Jeg har nemlig valgt ikke at nævne "rigtige" navne ;)
I det kreative hjørne
Jeg har i dag opstillet den perfekte forretningsplan for et lille kreativt værksted fungerende som bijob.
En børneshop!
Eller...det lyder jo helt forkert. Der skal jo ikke sælges børn. Derimod skal der produceres og sælges TING til børn. Jeg tænker alt lige fra hagesmækker til barnevognspuder, bamser og unika tøj.
Idéen kom til mig som et lyn fra en klar himmel. Ikke for det, den er såmænd ikke vanvittigt nyskabende. Der er masse af sådanne små niche-produktioner rundt omkring i det ganske danske land. Meeeen jeg har nogle idéer på tegnebrædtet, som jeg ærlig talt ikke har set andre steder.
Nogle har jeg allerede skaffet symønstre til. Andre kan jeg se for mig i hovedet og vejen derfra til papiret er ikke så lang og svær.
Jeg har såmænd også fundet den perfekte symaskine til formålet. Den er kraftig nok til at suse hen over dobbeltsømmene på jeans og alligevel koster den ikke spidsen af en jetjager.
Fra min uddannelse er jeg bekendt med moms- og skattereglerne for et selvstændigt enkeltmandsforetagende på hobbyplan og jeg kan selv varetage regnskabsfuntionen.
Lidt reseach har sendt mig på sporet af de mest fantastiske stoffer (nej nej nej, TEKSTILER) fra et lille outlet.
Jeg er faktisk klar til at søsætte min nye børnebiks.
STOP STANDS BÅL BRAND.
Vel er jeg da ej!
Nogle gange kører tankerne altså lidt for hurtigt rundt i skallen på mig.
Jeg har jo pt ingen symaskine, ej heller kapital til at investere.
Selvom jeg havde, ville jeg ret hurtigt løbe ind i næste problematik: jeg kan jo slet ikke sy!
Jeg kan jo ikke sy en knap fast uden at knække nålen, tabe knappen og i stedet stikke mig selv i fingeren. Ikke om så mit liv afhang af succes.
Rimelig godt at jeg fik bremset mig selv, inden cvr var bestilt og reklame-flyeren var i trykken.
Øvøv. Det var ellers sådan en fortrinlig idé.
Men hov.
Jeg kender jo denne fantastiske quinde (som jeg godt nok aldrig har mødt, men hva gør det, når hun på rekordtid har most sit ind i mit hjerte og banket "veninde" skiltet op i fine neonfarver).
HUN er kreativ. HUN kan sy.
Måske vil hun overtage mit forretningskoncept. Det er jo klar til at søsætte uden de store forberedelser. Og nu dukker det helt perfekte forretningsnavn til hendes nye geschæft også op på min lystavle.
Jamen det er jo oplagt.
Nu skal jeg så bare liiiiige have solgt idéen uden at fremstå som en komplet gak-gak, der ikke har andet at give sig til end at planlægge andres liv ned til mindste detalje. Hmmm.....
En børneshop!
Eller...det lyder jo helt forkert. Der skal jo ikke sælges børn. Derimod skal der produceres og sælges TING til børn. Jeg tænker alt lige fra hagesmækker til barnevognspuder, bamser og unika tøj.
Idéen kom til mig som et lyn fra en klar himmel. Ikke for det, den er såmænd ikke vanvittigt nyskabende. Der er masse af sådanne små niche-produktioner rundt omkring i det ganske danske land. Meeeen jeg har nogle idéer på tegnebrædtet, som jeg ærlig talt ikke har set andre steder.
Nogle har jeg allerede skaffet symønstre til. Andre kan jeg se for mig i hovedet og vejen derfra til papiret er ikke så lang og svær.
Jeg har såmænd også fundet den perfekte symaskine til formålet. Den er kraftig nok til at suse hen over dobbeltsømmene på jeans og alligevel koster den ikke spidsen af en jetjager.
Fra min uddannelse er jeg bekendt med moms- og skattereglerne for et selvstændigt enkeltmandsforetagende på hobbyplan og jeg kan selv varetage regnskabsfuntionen.
Lidt reseach har sendt mig på sporet af de mest fantastiske stoffer (nej nej nej, TEKSTILER) fra et lille outlet.
Jeg er faktisk klar til at søsætte min nye børnebiks.
STOP STANDS BÅL BRAND.
Vel er jeg da ej!
Nogle gange kører tankerne altså lidt for hurtigt rundt i skallen på mig.
Jeg har jo pt ingen symaskine, ej heller kapital til at investere.
Selvom jeg havde, ville jeg ret hurtigt løbe ind i næste problematik: jeg kan jo slet ikke sy!
Jeg kan jo ikke sy en knap fast uden at knække nålen, tabe knappen og i stedet stikke mig selv i fingeren. Ikke om så mit liv afhang af succes.
Rimelig godt at jeg fik bremset mig selv, inden cvr var bestilt og reklame-flyeren var i trykken.
Øvøv. Det var ellers sådan en fortrinlig idé.
Men hov.
Jeg kender jo denne fantastiske quinde (som jeg godt nok aldrig har mødt, men hva gør det, når hun på rekordtid har most sit ind i mit hjerte og banket "veninde" skiltet op i fine neonfarver).
HUN er kreativ. HUN kan sy.
Måske vil hun overtage mit forretningskoncept. Det er jo klar til at søsætte uden de store forberedelser. Og nu dukker det helt perfekte forretningsnavn til hendes nye geschæft også op på min lystavle.
Jamen det er jo oplagt.
Nu skal jeg så bare liiiiige have solgt idéen uden at fremstå som en komplet gak-gak, der ikke har andet at give sig til end at planlægge andres liv ned til mindste detalje. Hmmm.....
Påske, kom an
Så er det i dag "den første men herefter årligt tilbagevendende fætter-kusine påskefest for familiens yngste" løber af staben.
Jeg skal de næste par timer gøre klar.
Jeg skal medbringe kød til egen fortæring samt en stor skål pastasalat til buffetén.
Piece of cake.
Or pasta.
Whatever.
Derudover skal jeg lige nå et smut forbi frisøren med charmetrolden (også kendt som min ældste og pt mest talende søn).
Nåå jo, måske ville det også være en god idé at sparke manden ud af sengen, anlægge kaffe-drop samt blidt men bestemt puffe ham i bad.
Stadig ikke noget videre at tale om.
Jeg er godt nok stadig lidt mat i sokkeholderne efter den seneste uges influenza-anfald og mindstemusen er ikke just i sit mest samarbejdsvillige hjørne (faktisk er han direkte urimeligt sur), men det skal nok gå.
---------------------------------
Jeg må nu, en times tid inde i projekt klargøring til "den første men herefter årligt tilbagevendende fætter-kusine påskefest for familiens yngste", konstatere at min tidsplan ramler.
Mindstemusen er igen en BPA og skræler krævende op, så snart han afmonteres fra venstre arm.
Charmetrolden er knap så charmerende men rigtig meget troldsk og mit livs lys har endnu ikke set dagslys.
Første portion pasta startede med at koge over. Imens jeg med BPA monteret i venstre side af min anatomi og karklud i højre hånd forsøgte at fjerne syndfloden fra det glaskeramiske komfur, fik pastaen så lov til at koge lige vel længe nok. Men hva, så er den da til at tygge.
Æggene drillede også. Jeg snublede over familiens omvandrende affaldskværn (=hunden), hvorfor et par af de drilske æg endte på gulvet. Så måtte man jo lige lege rengøringskone midt i det hele.
Imellemtiden så trolden sit snit til at gøre et pænt indhug i cherrytomaterne og mindstemusen gylpede på mit fine tøj. Suk!
Så for pokkersen....nu løber tiden fra mig. Afsted til frisøren.
---------------------------------
Jeg SAGDE jo, at jeg nok skulle nå det hele uden stress.
Nu jeg faktisk klar til at køre, kun et par minutter forsinket. Og det trods et par uforudsete gøremål midt i det hele.
Alt er klappet og klar.
Mindstemusen er snittet og vendt i dressing, æggene har været en tur ved frisøren og er nyklippede, salaten er skiftet og har fået saltvandsdråber, ældste søn er kogt og klar til dekoration, stegens make up er næsten perfekt og jeg selv er marineret og klar til grillen!
Sig ikke at blæksprutten hér får stress over så lidt. Næææ, som den evigt tjekkede og fantastisk overskudsagtige mor har jeg FULDSTÆNDIG styr på situationen og nu kan "den første men herefter årligt tilbagevendende fætter-kusine påskefest for familiens yngste" bare komme an.
Snot, snot og mere snot.......del 2
Mens mindstemusen tog sig en velfortjent lur, fik jeg lige tid til at kigge lidt på markedet for snot-lindring til babyer. Sandt at sige ikke det mest ophidsende at bruge en halv time på og faktisk fandt jeg heller ikke de vilde løsninger.
Til gengæld faldt jeg over en Frida snot-fjerner.
I princippet fungerer den stort set ligesom den alment kendte snotsuger, som kan købes i et hvert supermarked. UDFORMNINGEN er dog en ganske anden sag. Se selv:
Ja, nu sidder du nok og kigger på kalenderen. Men nej, det er IKKE første april endnu.
Billedet til venstre er en NoseFrida Snot Sucker fra FridaBaby i Sverige, ikke at forveksle med billedet til højre som er The Windi fra samme firma. The Windy er en numse-udlufter, så at sige. Stop ventilen i babys bagport og når den fløjter (altså ventilen, ikke numsen) TADAAAA! så er tarmluften ude af systemet. Smart, hva?
NoseFrida er så til brug i den anden ende af babys anatomi. Placér den ene ende i babys næsebor og den anden end i mutters mund....sug....spyt. No offence, men jeg vil gerne se nogen udføre denne handling uden at brække sig.
Faktisk ser jeg op til flere uheldige scenarier.
1) mutter suger for hårdt og sluger babys snot + lillehjerne, mens baby skriger lungerne ovenud.
2) mutter kommer til at puste, baby forvandles til en conehead...og skriger lungerne ovenud.
Tror ved nærmere eftertanke at jeg holder mig til saltvandsdråberne. Hvor ubehaliget bruger så end må være for både mindstemus og jeg selv.
Ps.
Om end jeg kraftigt vil betvivle, at der blandt mine læsere befinder sig potentielle købere, så sidder der garanteret et par seriøse kilde-kritikere. Må jeg derfor henvise til, at begge disse uundværlige hjælpemidler til pinsel af eget afkom er fundet på http://www.fridababy.com
Til gengæld faldt jeg over en Frida snot-fjerner.
I princippet fungerer den stort set ligesom den alment kendte snotsuger, som kan købes i et hvert supermarked. UDFORMNINGEN er dog en ganske anden sag. Se selv:
Ja, nu sidder du nok og kigger på kalenderen. Men nej, det er IKKE første april endnu.
Billedet til venstre er en NoseFrida Snot Sucker fra FridaBaby i Sverige, ikke at forveksle med billedet til højre som er The Windi fra samme firma. The Windy er en numse-udlufter, så at sige. Stop ventilen i babys bagport og når den fløjter (altså ventilen, ikke numsen) TADAAAA! så er tarmluften ude af systemet. Smart, hva?
NoseFrida er så til brug i den anden ende af babys anatomi. Placér den ene ende i babys næsebor og den anden end i mutters mund....sug....spyt. No offence, men jeg vil gerne se nogen udføre denne handling uden at brække sig.
Faktisk ser jeg op til flere uheldige scenarier.
1) mutter suger for hårdt og sluger babys snot + lillehjerne, mens baby skriger lungerne ovenud.
2) mutter kommer til at puste, baby forvandles til en conehead...og skriger lungerne ovenud.
Tror ved nærmere eftertanke at jeg holder mig til saltvandsdråberne. Hvor ubehaliget bruger så end må være for både mindstemus og jeg selv.
Ps.
Om end jeg kraftigt vil betvivle, at der blandt mine læsere befinder sig potentielle købere, så sidder der garanteret et par seriøse kilde-kritikere. Må jeg derfor henvise til, at begge disse uundværlige hjælpemidler til pinsel af eget afkom er fundet på http://www.fridababy.com
Snot, snot og mere snot....del 1
Så indhentede influenzaen også mig.
Hovedpinen dunker, snottet løber og jeg har tilsyneladende slugt en kaktus. Sådan føles det ihvertfald.
Heldigvis er mindstemusen sluppet med lidt nysen og snotnæse, en farlig klam cocktail. De øvrige i husstanden er pt gået helt fri, men jeg skal såmænd nok få ram på dem inden længe.
I går gik jeg tidligt i seng.
I mit stille sind forestillede jeg mig en god nats healende søvn.
Virkeligheden var knap så idylisk.
Når jeg ikke selv gøede som en døende sælhund, sprang jeg rundt i stuen iført bar mås og uldsokker for at fange mindstemusens udnyste snotklatter. Ikke ligefrem nogen OL disciplin, men tilsæt et skvæt feber og sveden pibler ligeså lystigt frem på panden.
Og hvad gør man så for at lindre snottet baby?
Tjaaaa man kan jo bruge denne fantastiske næsesuger, men den fraråder visse ørelæger, fordi den kan skabe undertryk.
Ja det tror jeg gerne, den ligner et middelalderligt torturinstrument, siger cirka som tandlægens spytsluger og ud fra babys lyde at dømme kan den omtrent suge lillehjernen med ud.
Andet alternativ er saltvandsdråber.
Lægen fik det til at lyde såre simpelt. "Du drypper bare 2 dråber i hvert næsebor!"
Jowjow, men der er ikke noget "bare" ved det.
Først forsøger man at finde ampullen frem, uden baby spotter den, for så i bedste ninjastil at snige et squeez i tuden på den bette.
Dén går ikke.
Nødplan iværksættes.
Isæt ørepropper for at blokere for babys skrigetur.
Gaffatape skrækslagen baby til puslepuden.
Tving babys hoved let bagover med venstre hånd, mens højre hånd doserer saltvand.
Forsøg at trøste svigtet og temmelig harm baby, som til gengæld for behandlingen tørrer kaskader af snot og halvopløste bussebørger af i din krave.
Der MÅ da findes en tredje mulighed, som ikke involverer adfærd grænsende til børnemishandling.
Hva siger du, skat?.....nå, måske skulle man fjerne ørepropperne igen....eller....hm....et HELT andet dilemma :)
Nå, note to self:
Undersøg snot-fjernings-alternativer ved først komne lejlighed
Hovedpinen dunker, snottet løber og jeg har tilsyneladende slugt en kaktus. Sådan føles det ihvertfald.
Heldigvis er mindstemusen sluppet med lidt nysen og snotnæse, en farlig klam cocktail. De øvrige i husstanden er pt gået helt fri, men jeg skal såmænd nok få ram på dem inden længe.
I går gik jeg tidligt i seng.
I mit stille sind forestillede jeg mig en god nats healende søvn.
Virkeligheden var knap så idylisk.
Når jeg ikke selv gøede som en døende sælhund, sprang jeg rundt i stuen iført bar mås og uldsokker for at fange mindstemusens udnyste snotklatter. Ikke ligefrem nogen OL disciplin, men tilsæt et skvæt feber og sveden pibler ligeså lystigt frem på panden.
Og hvad gør man så for at lindre snottet baby?
Tjaaaa man kan jo bruge denne fantastiske næsesuger, men den fraråder visse ørelæger, fordi den kan skabe undertryk.
Ja det tror jeg gerne, den ligner et middelalderligt torturinstrument, siger cirka som tandlægens spytsluger og ud fra babys lyde at dømme kan den omtrent suge lillehjernen med ud.
Andet alternativ er saltvandsdråber.
Lægen fik det til at lyde såre simpelt. "Du drypper bare 2 dråber i hvert næsebor!"
Jowjow, men der er ikke noget "bare" ved det.
Først forsøger man at finde ampullen frem, uden baby spotter den, for så i bedste ninjastil at snige et squeez i tuden på den bette.
Dén går ikke.
Nødplan iværksættes.
Isæt ørepropper for at blokere for babys skrigetur.
Gaffatape skrækslagen baby til puslepuden.
Tving babys hoved let bagover med venstre hånd, mens højre hånd doserer saltvand.
Forsøg at trøste svigtet og temmelig harm baby, som til gengæld for behandlingen tørrer kaskader af snot og halvopløste bussebørger af i din krave.
Der MÅ da findes en tredje mulighed, som ikke involverer adfærd grænsende til børnemishandling.
Hva siger du, skat?.....nå, måske skulle man fjerne ørepropperne igen....eller....hm....et HELT andet dilemma :)
Nå, note to self:
Undersøg snot-fjernings-alternativer ved først komne lejlighed
Gulerod, bikini og dyrevelfærd
Ja, hvad har de 3 ting lige med hinanden at gøre.
Absolut intet og så alligevel alt.
Forklaring følger.
Okay, først en lille indrømmelse.
Jeg mangler stadig at smide et par kilo for at være nede i min tidligere størrelse. Min figur eller mangel på samme bærer stadig en smule præg af graviditeten. Ikke, at jeg som en anden masochistisk helse-freak har kastet mig over hvedeklid og pilates.
Faktisk gør jeg ikke noget aktivt for at mose bagperronen ned i en str xxs igen.
Og dog.
Jeg savler. Ja, ikke sådan rent bogstaveligt, for lidt mundvand fra eller til gør vist ikke den vilde forskel på vægten.
I overført betydning har jeg dog fundet min gulerod. Den lille motivationsfaktor, som stødt men roligt får mig tilbage i form. (Og ja, sund rund er også en form....faktisk er rund lig med geometrisk perfektion!)
Anyways.
Gulerod.
Motivation.
Jeg har nemlig set de fedeste bikinier til årets badesæson. (JA det bliver sommer i Danmark før eller senere og JA jeg tror også stadig på nisser!)
Der er flere forskellige modeller, så personligt har jeg helt svært ved at vælge. Tillige med er priserne absolut favorable.
Bikinierne og meget andet lækkert er fundet hér:
http://www.facebook.com/media/set/?set=a.143861182451861.1073741826.100004839393108&type=3
Det bedste af det hele er næsten, at man (udover at se tæske lækker ud, når man slentrer hen ad en solbeskinnet strand) er med til at støtte et godt formål. Overskuddet går nemlig til:
http://stop-dyremishandling.dk/index.php/Campaigns-Danish/WSPA-generelbetaling?__utma=1.1606294751.1317218878.1317294073.1317732179.3&__utmb=1.42.10.1317732179&__utmc=1&__utmx=-&__utmz=1.1317218878.1.1.utmcsr=%28direct%29|utmccn=%28direct%29|utmcmd=%28none%29&__utmv=-&__utmk=20255928&gclid=CPvO2u7Cm7YCFWd2cAod4WEAXQ
Absolut intet og så alligevel alt.
Forklaring følger.
Okay, først en lille indrømmelse.
Jeg mangler stadig at smide et par kilo for at være nede i min tidligere størrelse. Min figur eller mangel på samme bærer stadig en smule præg af graviditeten. Ikke, at jeg som en anden masochistisk helse-freak har kastet mig over hvedeklid og pilates.
Faktisk gør jeg ikke noget aktivt for at mose bagperronen ned i en str xxs igen.
Og dog.
Jeg savler. Ja, ikke sådan rent bogstaveligt, for lidt mundvand fra eller til gør vist ikke den vilde forskel på vægten.
I overført betydning har jeg dog fundet min gulerod. Den lille motivationsfaktor, som stødt men roligt får mig tilbage i form. (Og ja, sund rund er også en form....faktisk er rund lig med geometrisk perfektion!)
Anyways.
Gulerod.
Motivation.
Jeg har nemlig set de fedeste bikinier til årets badesæson. (JA det bliver sommer i Danmark før eller senere og JA jeg tror også stadig på nisser!)
Der er flere forskellige modeller, så personligt har jeg helt svært ved at vælge. Tillige med er priserne absolut favorable.
Bikinierne og meget andet lækkert er fundet hér:
http://www.facebook.com/media/set/?set=a.143861182451861.1073741826.100004839393108&type=3
Det bedste af det hele er næsten, at man (udover at se tæske lækker ud, når man slentrer hen ad en solbeskinnet strand) er med til at støtte et godt formål. Overskuddet går nemlig til:
http://stop-dyremishandling.dk/index.php/Campaigns-Danish/WSPA-generelbetaling?__utma=1.1606294751.1317218878.1317294073.1317732179.3&__utmb=1.42.10.1317732179&__utmc=1&__utmx=-&__utmz=1.1317218878.1.1.utmcsr=%28direct%29|utmccn=%28direct%29|utmcmd=%28none%29&__utmv=-&__utmk=20255928&gclid=CPvO2u7Cm7YCFWd2cAod4WEAXQ
Dagens syrlige opstød
I dag skulle jeg lige bruge 10 minutter på at søge boligstøtte fra kommunen. Bortset fra at kommunen har givet aben videre til Udbetaling Danmark. Nå ja, det burde jo ikke have den store betydning. Alt foregår elektronisk, bingo banko hvor smart.
Og dog.
Det viser sig nemlig, at denne online service lader en del tilbage at ønske. Brugerfladen er dybt kritisabel og deres telefoniske hotline er om muligt endnu værre.
At kommunen over hovedet vil associeres med så dårlige online portaler og lousy samarbejdspartnere er mig en gåde.
Først tager det en mindre krig at finde det online ansøgningsskema. Kæresten og jeg måtte i gang med en større skattejagt på deres hjemmeside. Det var sådan set let nok at finde rubrikken til forhåndsberegningen. Ansøgningsskemaet var som sunket i jorden.
Allerede hér tænker på man på stakkels ældre mennesker, der ikke er vokset op med pc og internet. De har jo ikke en jordisk chance for at hitte rundt i virvarret, men det er kanske en udemærket måde for det offentlige at spare lidt på ydelserne.Hvis ansøgningsskemaerne ikke kan findes, kan der ikke ansøges. Logik for perlehøns.
Da vi endelig fandt ansøgningsskemaet, var der gået væsentligt mere end 10 min. Kæresten hastede på arbejde, mens jeg gav mig i kast med at taste vores oplysninger.
På side 12 ud af 15 går siden ned med en fiiin fejlmeddelelse. Prøv igen.
Og det gjorde jeg så, med samme resultat.
Efter at have prøvet igen 3 gange, besluttede jeg mig for at ringe til Udbetaling Danmarks Bolitstøtte afdeling. Der var ingen hjemme! Eller i hvert fald ingen, som gad tage telefonen.
Jeg ringede så til kommunen, i håb om at de kunne sende et ansøgningsskema i papirform.
"Jamen vi kan ikke hjælpen, men prøv da at ringe til udbetaling dk"
Hør nu hér frøken jeg-er-ansat-som-skrankepave-hos-borgerservice-hos-kommunen-og-for-fin-til-at-yde-borgerservive....de tager jo aldrig den fucking telefon!!!!"
Nå, at kime Udbetaling Danmark ned indtil der endelig var gevinst efter 15 min. Eller...gevinst og gevinst, men jeg kom dog på hold.
Efter yderligere 10 min kom jeg endelig igennem til en meget venlig dame, som hjalp mig i gang. SÅDAN!
10 fire og en skumbanan.
Indtastningerne gik fint....indtil.....
Og dog.
Det viser sig nemlig, at denne online service lader en del tilbage at ønske. Brugerfladen er dybt kritisabel og deres telefoniske hotline er om muligt endnu værre.
At kommunen over hovedet vil associeres med så dårlige online portaler og lousy samarbejdspartnere er mig en gåde.
Først tager det en mindre krig at finde det online ansøgningsskema. Kæresten og jeg måtte i gang med en større skattejagt på deres hjemmeside. Det var sådan set let nok at finde rubrikken til forhåndsberegningen. Ansøgningsskemaet var som sunket i jorden.
Allerede hér tænker på man på stakkels ældre mennesker, der ikke er vokset op med pc og internet. De har jo ikke en jordisk chance for at hitte rundt i virvarret, men det er kanske en udemærket måde for det offentlige at spare lidt på ydelserne.Hvis ansøgningsskemaerne ikke kan findes, kan der ikke ansøges. Logik for perlehøns.
Da vi endelig fandt ansøgningsskemaet, var der gået væsentligt mere end 10 min. Kæresten hastede på arbejde, mens jeg gav mig i kast med at taste vores oplysninger.
På side 12 ud af 15 går siden ned med en fiiin fejlmeddelelse. Prøv igen.
Og det gjorde jeg så, med samme resultat.
Efter at have prøvet igen 3 gange, besluttede jeg mig for at ringe til Udbetaling Danmarks Bolitstøtte afdeling. Der var ingen hjemme! Eller i hvert fald ingen, som gad tage telefonen.
Jeg ringede så til kommunen, i håb om at de kunne sende et ansøgningsskema i papirform.
"Jamen vi kan ikke hjælpen, men prøv da at ringe til udbetaling dk"
Hør nu hér frøken jeg-er-ansat-som-skrankepave-hos-borgerservice-hos-kommunen-og-for-fin-til-at-yde-borgerservive....de tager jo aldrig den fucking telefon!!!!"
Nå, at kime Udbetaling Danmark ned indtil der endelig var gevinst efter 15 min. Eller...gevinst og gevinst, men jeg kom dog på hold.
Efter yderligere 10 min kom jeg endelig igennem til en meget venlig dame, som hjalp mig i gang. SÅDAN!
10 fire og en skumbanan.
Indtastningerne gik fint....indtil.....
Hvad tjener børnene om måneden? Nej kom nu lige on.
Børnene?
Selv mindstemusen på 14 uger?
Naaaah dét kunne selv borebillerne i skrivebordene hos Udbetaling Danmark vist godt have gættet, men ok, jeg skal gerne oplyse, at han og de to andre ingen indkomst har.
Side 12 af 15....næsten færdig og så går siden helt i sort igen.
Ringer tilbage til den venlige dame hos Udbetaling Danmark. Denne gang kom jeg igennem indenfor 5 minutter, en glædelig og meget positiv overraskelse.
Det viser sig, at man ikke kan have en indtjening på 0 kr.
Godt så.
Efter lidt gen-indtastninger og legen med tal lykkedes det.
Børnene har nu hver især et beregningsgrundlag på 1 kr om måneden, dvs en indtægt på 1 kr før skat men efter am-bidrag. Hm, så må man vel til at rette i deres lommepenge, så man ikke bliver hevet til torskegilde hos SKAT.
Børnene?
Selv mindstemusen på 14 uger?
Naaaah dét kunne selv borebillerne i skrivebordene hos Udbetaling Danmark vist godt have gættet, men ok, jeg skal gerne oplyse, at han og de to andre ingen indkomst har.
Side 12 af 15....næsten færdig og så går siden helt i sort igen.
Ringer tilbage til den venlige dame hos Udbetaling Danmark. Denne gang kom jeg igennem indenfor 5 minutter, en glædelig og meget positiv overraskelse.
Det viser sig, at man ikke kan have en indtjening på 0 kr.
Godt så.
Efter lidt gen-indtastninger og legen med tal lykkedes det.
Børnene har nu hver især et beregningsgrundlag på 1 kr om måneden, dvs en indtægt på 1 kr før skat men efter am-bidrag. Hm, så må man vel til at rette i deres lommepenge, så man ikke bliver hevet til torskegilde hos SKAT.
Sidste punkt er at vedhæfte kopi af lejekontrakt.
No problemos, den har jeg nemmerlig liggende i pdf format. Skulle bare liiiige slette de to sidste sider i dokumentet.
Men det kunne jeg ikke????!!!
Kunne mærke et snigende anfald på vej.
No problemos, den har jeg nemmerlig liggende i pdf format. Skulle bare liiiige slette de to sidste sider i dokumentet.
Men det kunne jeg ikke????!!!
Kunne mærke et snigende anfald på vej.
Ændre hver side til jpg, copy paste til word.....sådan....word doc done...convert to pdf...
Neeeeiiiiijjjjjj .... Grrrrrr.... Jihad on kæresten, jihad on his ancestors, jihad on his future ghost!!!!
Han var ikke logget ind.
Altså nogle gange forledes man til at tro, at han har et dødsønske.
At starte forfra igeeeeen.
......og sådan gik det til, at mit lille 10 minutters projekt endte med at tage næsten 2 timer. SUK.
Neeeeiiiiijjjjjj .... Grrrrrr.... Jihad on kæresten, jihad on his ancestors, jihad on his future ghost!!!!
Han var ikke logget ind.
Altså nogle gange forledes man til at tro, at han har et dødsønske.
At starte forfra igeeeeen.
......og sådan gik det til, at mit lille 10 minutters projekt endte med at tage næsten 2 timer. SUK.
Herre cute sut fra manillo.dk
Min mindstemus bruger ikke sut.
Det har vi forældre det faktisk ganske godt med. Ingen risiko for tandskader, ikke noget med skrigeture i forbindelse med afvænning, ikke nogen lille livsnødvendig plasticdims som forputter sig og skaber panik. Jeg har set mødre tæt på nervesammenbrud vælte rundt på cafeer for at lege tampen brænder, mens baby langsomt transformerer til en skrighals fra helvede, som får Damien til at virke som jordens mest afbalancere og idylliske barn. (For de knap så nørdede kan jeg oplyse, at Damien er drengen fra Omen/Tegnet filmene.
Nå, nu til sagen.
I dag ser jeg så den herligste sur. Dét er god humor. Kunne næsten fristes til at købe en og montere den på mindstemusen med gaffatape. Det er dog tvivlsomt at mit livs lys er med på ideen så istedet vil jeg dele den med jer.
Sutten er set hos manillo.dk
Det har vi forældre det faktisk ganske godt med. Ingen risiko for tandskader, ikke noget med skrigeture i forbindelse med afvænning, ikke nogen lille livsnødvendig plasticdims som forputter sig og skaber panik. Jeg har set mødre tæt på nervesammenbrud vælte rundt på cafeer for at lege tampen brænder, mens baby langsomt transformerer til en skrighals fra helvede, som får Damien til at virke som jordens mest afbalancere og idylliske barn. (For de knap så nørdede kan jeg oplyse, at Damien er drengen fra Omen/Tegnet filmene.
Nå, nu til sagen.
I dag ser jeg så den herligste sur. Dét er god humor. Kunne næsten fristes til at købe en og montere den på mindstemusen med gaffatape. Det er dog tvivlsomt at mit livs lys er med på ideen så istedet vil jeg dele den med jer.
Sutten er set hos manillo.dk
Lidt om baby alarmer og væltede standpunkter
Har alle dage ment, at babyalarmer er et pænt
overdrevet stykke gejl. Jeg mener, hva gjorde man i gamle dage? Børn
sov ude og uden moderne teknologi og mystiske dingenoter opdagede man
alligevel, at barnet var vågent. Mig bekendt led disse børn ikke
nogen større overlast, de blev ikke traumatiserede for livet og
deres forældre fik ingenlunde stress af at kigge til dem i ny og næ.
Jeg har da selv præsteret at flaske
min første-fødte op uden mekanisk indblanding (bortset fra en
tegnefilm på dvd´en i ny og næ).
Jeg må erkende, at jeg har drillet
mine søskende lidt med deres alarmer, for helt ærlig laver de jo en
DEL statisk støj, som mest af alt minder om noget fra Nærkontakt af
Tredje Grad. I ved, sådan nogle underlige mekaniske hvin og hyl og
knasen. Alien babies calling home, eller noget.
Personligt synes jeg jo, at disse
anordninger er ENORMT stressende. Hvordan véd man, om baby er ved at
kravle fra borde eller det bare er almindelige forstyrrelser på
linjen?
Jeg har derfor svoret, at sådan en
dims aldrig nogen sinde kommer til at hænge på siden af MIN
barnevogn. Det ER nok mest blevet en principsag, indrømmet, men man
KAN godt klare sig igennem uden og jeg vil vove den påstand, at mit
spæde afkom såmænd ikke vil holde det mod mig senere i livet.
”Tænk at du ikke ville gi mig en babyalarm, mor” er nok ikke én
af de anklager, jeg om 15 år må lægge øre til fra en
tøsefornærmet teen age knægt.
Men men, skylder kanske søstrene en
LILLE undskyldning.
Fandt i dag mig selv på café med en
veninde. Mindstemusen stod uden for og sov. Jeg havde anbragt mig
sådan, at jeg gennem ruden kunne holde lidt øje med vogn og
mindstemus. Alt for store udsving i vognen måtte velsagtens betyde,
at han var vågen. Derudover vandrede jeg med faste intervaller ud
for liiiiige at lytte efter, så han ikke skulle skrige lungerne
ovenud i et forsøg på at tilkalde sig mutters opmærksomhed. I og
for sig ikke noget problem. Ganske som i fordums tide overlevede
mindstemusen og jeg formåede at hale ham op, da han vågnede. Helt
uden brug af elektroniske advarsler.
Dog må jeg tilstå, at vandreturen
tværs gennem en overfuldt café var en ANELSE belastende i længden.
Jeg måtte undskyldende til højre og venstre mase mig tværs gennem
betalingskøen, sno mig udenom toilet-lige-så´en, tage 7-mile
skridt hen over opstablede tasker og nærmest vælte hen over det
sidste bord i rækken af forhindringer. Forpustet og stakåndet måtte
jeg tage turen gentagne gange midt i en ellers vældig interessant
samtale. Det betød så tilgengæld, at jeg uden dårlig
samvittighed kunne hælde en ekstra varm cacao med softice i halsen
vel vidende, at jeg nok skulle løbe de ekstra kalorier af mig under
næste Tour de Café.
Jeg kan dog efter endte strabadser godt
følge mine søstre i, at der kan være situationer, hvor en baby
alarm kan være et ok alternativ til de gamle dyder. Mine fine
stålsatte principper er reduceret fra aldrig at ville eje én til
aldrig at ville KØBE én. Får jeg én kastet i nakken skal jeg ikke
nægte at benytte mig af den, i hvert fald i visse situationer. Så
må tiden vise, om den stresser mig mere, end den gavner.
Ligefrem at investere dyre domme i
tingesten nægter jeg dog fortsat. LIDT selvrespekt må man dog holde
fast ved.
Alligevel opdager jeg pludselig, at jeg
har vovet mig ind på en online forbruger-guide om netop
baby-alarmer. Jeg har tilsyneladende tabt min rygrad et sted i
caféens menneskemylder...SUK.
Sprutter til præmature babyer
Jeg vil lige slå et lille slag for en god sag.
Rundt omkring i landet sidder frivillige og strikker små sprutter (blæksprutter), som doneres til landets neonatal afdelinger. Disse dejlige kvinder sørger for, at for tidligt fødte babyer får en fin sprutte i fødselsgave. Teorien går på, at spruttens "arme" minder om tiden i mors mave og navlestrengen. Derfor skaber den tryghed og trøster den lille.
Uanset hvad, så er det en fin og uselvisk gestus både for den lille og for forældrene. Guderne skal vide, at indlæggelse og isolation i kuvøse ikke er sjovt for hverken baby eller forældre.
Jeg ville gerne have haft en sprutte foræret til min egen mindstemus, da vi lå indlagt på neonatal afdelingen i Kolding, men desværre var en sådan ordning ikke tilknyttet afdelingen.
Da jeg ikke selv kan strikke men gerne vil støtte op, vil jeg gerne reklamere lidt hér.
Ser I, de frivillige kan altid bruge flere garnrester, så skulle I få muligheden for det, så donér endelig løs. Eneste krav er, at det skal være bomuldsgarn, så "sprutterne" kan vaskes.
Jeg har selv fået kontakt til én af disse dejlige damer via facebook og videresender gerne evt. bidrag :) I er velkomne til at sende mig en mail på holmetoft77@gmail.com, så vi kan aftale nærmere.
Ellers kan en hurtigt googling "sprutter til for tidligt fødte" nok skaffe jer en direkte kontakt til én eller flere frivillige.
Rundt omkring i landet sidder frivillige og strikker små sprutter (blæksprutter), som doneres til landets neonatal afdelinger. Disse dejlige kvinder sørger for, at for tidligt fødte babyer får en fin sprutte i fødselsgave. Teorien går på, at spruttens "arme" minder om tiden i mors mave og navlestrengen. Derfor skaber den tryghed og trøster den lille.
Uanset hvad, så er det en fin og uselvisk gestus både for den lille og for forældrene. Guderne skal vide, at indlæggelse og isolation i kuvøse ikke er sjovt for hverken baby eller forældre.
Jeg ville gerne have haft en sprutte foræret til min egen mindstemus, da vi lå indlagt på neonatal afdelingen i Kolding, men desværre var en sådan ordning ikke tilknyttet afdelingen.
Da jeg ikke selv kan strikke men gerne vil støtte op, vil jeg gerne reklamere lidt hér.
Ser I, de frivillige kan altid bruge flere garnrester, så skulle I få muligheden for det, så donér endelig løs. Eneste krav er, at det skal være bomuldsgarn, så "sprutterne" kan vaskes.
Jeg har selv fået kontakt til én af disse dejlige damer via facebook og videresender gerne evt. bidrag :) I er velkomne til at sende mig en mail på holmetoft77@gmail.com, så vi kan aftale nærmere.
Ellers kan en hurtigt googling "sprutter til for tidligt fødte" nok skaffe jer en direkte kontakt til én eller flere frivillige.
Klapvognsjagt
Jeg har i dag brugt et par timer på at lede efter den optimale klapvogn til mindstemusen.
Jeg har egentlig ikke så store krav til modellen., dog skal den være lille og praktisk, rummelig, sammenklappelig, moderne, æstetisk, øko-friendly, kaffe-bryggende, selvkørende og naturligvis behagelig for bebsen at sidde i.
Noget af det første, som jeg faldt over var en skudsikker klapvogn fra http://bulletproofbaby.net.
Desværre viste det sig at siden (og dermed varerne) var pure satirisk opspind.
Pt ser jeg ganske vist ikke mig selv som potentiel køber af en sådan model, men det KUNNE jo være, at jeg efter endt review har gjort mig så upopulær hos én eller flere klapvogns-producenter, at både jeg og mit afkom vil være i fare for skudattentater.
Om ikke andet er ophavssiden ladet med en så tør humor, at resten af min dag er reddet.
Kilde: http://www.wired.com/gadgetlab/2007/09/bulletproof-bab/
Det lykkedes mig også efter en del reseach at finde den helt perfekte klapvogn til SW-nørder.
Designeren er en ganske almindelig familiefar, som tilsyneladende både har en kreativ hjerne og alt for meget fritid. Resultatet taler for sig selv og endnu bedre....vismanden har lavet en DIY-guide, så ALLE småbørn med en fingernem farmand kan få sin helt egen Star Wars Baby Stroller. Af samme årsag må jeg lede videre. Min bedre halvdel er et rent computergeni men bestemt ikke kompetent til SÅ omfattende bygselv-projekter (med andre ord: manden har 10 tommelfingre og bløder bare han SER et stykke værktøj).
:)
Interesserede kan dog finde guiden hér: http://starwarsblog.starwars.com/index.php/2007/06/29/diy-at-at-baby-stroller/
Hér er så et eksempel på en mere sporty model, en Roller Buggy af den australske designer Valentin Vodev.
Ja, når ret skal være ret, så véd jeg ikke helt, om man kan kalde det en klapvogn. En klapvogn for mig en vogn indeholdende mit barn, som jeg i et adstadigt tempo (det vil sige langsomt slentrende) skubber foran min person. Jeg kan ikke helt sidestille min opfattelse med denne model a la masochistisk kardiotræning, men der skal såmænd nok være et marked for den. Jeg kender da flere mødre som i håb om hurtigt at skille sig af med graviditetens spor kaster sig ud i det ene hæsblæsende selvpineri efter det andet. Af samme årsag høster landets aftenskoler et pænt overskud på deres mor/barn yogahold og salget af baby-joggere er eksploderet gevaldigt de senere år.
Interesserede kan se og læse mere ved at besøge http://www.likecool.com/Roller_Buggy--Baby--Gear.html
De mere "grønne" mødre (og hér tænker jeg ingenlunde grønne som i uerfarne men som i øko-interesserede) skal følge ekstra godt med nu.
Hér er nemlig en Eco Solar Stroller, som første gang så dagens lys ved Tokyo Design Week. Idéen med solcellerne på taget ville jo fungere ganske glimrende, hvis de gjorde maskineriet i stand til at trille derudaf ved egen hjælp og derved aflaste den skubbende forældre. Dét ser dog ikke ud til at være tilfældet og min massive reseach har pt ikke rigtigt kastet lys over, hvad formålet med solcellerne mon så måtte være.
Alligevel glæder jeg mig lidt til at følge med i udviklingen af denne model, da jeg faktisk godt kan se noget potentiale i idéen. Den er rent lir og ikke på nogen måde et must-have, hvilket nok er meget godt, da jeg antager at købsprisen overstiger min samlede årlige indtjening.
Kilde: http://www.ecofriend.com/eco-gadgets-solar-powered-stroller-makes-babies-green-in-an-unknown-way.html
Jeg stødte forresten på endnu en klapvogn til fysisk aktive mødre. Denne gang henvender produktet sig kanske mest til mødre bosat i snefyldte områder eller i hvert fald dem, der holder af en god skiferie.
Jeg kan personligt kun se katastrofe forbundet med denne opfindelse. Jeg er i forvejen udstyret med en sådan motorik, at jeg ikke frivilligt kaster mig ud i ski-ning eller hvad sådan noget nu hedder. Jeg har tidligere forsøgt mig med rulleski og for at gøre en lang historie meget kort, så endte turen i et havnebassin. Jeg har ikke siden fundet det besværet værd at fastsnørre mine fusser til et par bjælker, for bagefter at benytte et par silketynde pinde til at holde balancen. Faktisk føler jeg mig ganske forvisset om, at jeg inden overhovedet at have fastspændt noget som helst, ville suse hovedkuls gennem sneen med brækket fod, ski og stav til følge.
Af samme årsag føler jeg ikke, at jeg er den rette til at promovere disse "safe start stroller skis". Jeg vil derfor blot gøre opmærksom på, at de findes, kan købes på amazon og en mere positiv salgstale kan findes på http://www.coolest-gadgets.com/20070708/safe-start-stroller-skis-for-all-weatherterrain-strolling/
Endelig faldt jeg over denne 1950´er vintage look-a-lik, en "Brevetatto by Giordani" fra Italien.
Et helt kunstværk at se på, omend jeg tvivler på, at den kan noget specielt. Den udmærker sig ikke umiddelbart med andet end udseendet, omend man ud fra prisen at dømme må forvente den i stand til selv at hente og bringe barnet i institution.
2200 $ må man betale for vidunderet.
Så er det nok lige at man overvejer at finde en lidt mere ordinær udgave fra Bilka eller noget. Det gør JEG i hvert fald og jeg må tilstå, at det i skrivende stund ikke er lykkedes mig at opspore en sælger.
Kun én lille brugbar dims er jeg faldet over.
TADAAAAA!
En i-phone holder til fastmontering på klapvognens styr.
Hvodden skal man dog klare sig uden en sådan?
Gud nåde og trøste hvis man rent faktisk skulle få øjenkontakt med sit barn under gåturen. Næ nej, lad os straks hamre en iphone op som barriere imellem os. Fantastisk. Så undgår man direkte kontakt med sit barn og man får fra starten vænnet den lille til komme i anden række i forhold til apple-produkter. Genialt.
Jaja, jeg sætter situationen lidt på spidsen og må indrømme, at jeg er lidt ambivalent - iphone holderen kan da godt være praktisk i visse situationer, men jeg er (eller vil gerne være) modstander af at nutidens børn fra så tidlig alder lærer, at moderne teknologi er så uundværligt, at det ikke kan befinde sig i en lomme under gåturen....og at ikke en gang ens barn kan fjerne fokussen fra teknikken.
Da jeg ikke helt kan finde ud af hvor jeg står i forhold til denne gadget og der iøvrigt findes et hav af forhandlere blot laver en google søgning, så har jeg valgt ikke at linke til videre info.
Efter end research må jeg nok erkende, at jeg endnu er uafklaret omkring eget klapvognskøb.
Jeg har set en masse eksempler på, hvad jeg IKKE vil have inden for mine døre.
Jeg har set de mest bizarre, nytekniske gadgets på markedet for ikke at tale om de dyreste.
Jeg har set de ganske ordinære paraplyklapvogn, som ikke praler af at kunne noget særligt, men tilgengæld ikke koster spidsen af en jetjager.
Jeg har bare ikke fundet lige DÈN. Den der ikke alene taler til min praktiske sans, er rummelig, let sammenklappelig, moderne uden at være hypet, æstetisk uden at bære en designerlabel, bekvem for baby og inden for mit budget.
Sagt med andre ord, så kommer jeg ikke uden om et smut forbi babysam, så nu vil jeg nærstudere deres hjemmeside i den fortsatte jagt på juniors nye køretur. Fortsættelse følger......
Jeg har egentlig ikke så store krav til modellen., dog skal den være lille og praktisk, rummelig, sammenklappelig, moderne, æstetisk, øko-friendly, kaffe-bryggende, selvkørende og naturligvis behagelig for bebsen at sidde i.
Noget af det første, som jeg faldt over var en skudsikker klapvogn fra http://bulletproofbaby.net.
Desværre viste det sig at siden (og dermed varerne) var pure satirisk opspind.
Pt ser jeg ganske vist ikke mig selv som potentiel køber af en sådan model, men det KUNNE jo være, at jeg efter endt review har gjort mig så upopulær hos én eller flere klapvogns-producenter, at både jeg og mit afkom vil være i fare for skudattentater.
Om ikke andet er ophavssiden ladet med en så tør humor, at resten af min dag er reddet.
Kilde: http://www.wired.com/gadgetlab/2007/09/bulletproof-bab/
Det lykkedes mig også efter en del reseach at finde den helt perfekte klapvogn til SW-nørder.
Designeren er en ganske almindelig familiefar, som tilsyneladende både har en kreativ hjerne og alt for meget fritid. Resultatet taler for sig selv og endnu bedre....vismanden har lavet en DIY-guide, så ALLE småbørn med en fingernem farmand kan få sin helt egen Star Wars Baby Stroller. Af samme årsag må jeg lede videre. Min bedre halvdel er et rent computergeni men bestemt ikke kompetent til SÅ omfattende bygselv-projekter (med andre ord: manden har 10 tommelfingre og bløder bare han SER et stykke værktøj).
:)
Interesserede kan dog finde guiden hér: http://starwarsblog.starwars.com/index.php/2007/06/29/diy-at-at-baby-stroller/
Ja, når ret skal være ret, så véd jeg ikke helt, om man kan kalde det en klapvogn. En klapvogn for mig en vogn indeholdende mit barn, som jeg i et adstadigt tempo (det vil sige langsomt slentrende) skubber foran min person. Jeg kan ikke helt sidestille min opfattelse med denne model a la masochistisk kardiotræning, men der skal såmænd nok være et marked for den. Jeg kender da flere mødre som i håb om hurtigt at skille sig af med graviditetens spor kaster sig ud i det ene hæsblæsende selvpineri efter det andet. Af samme årsag høster landets aftenskoler et pænt overskud på deres mor/barn yogahold og salget af baby-joggere er eksploderet gevaldigt de senere år.
Interesserede kan se og læse mere ved at besøge http://www.likecool.com/Roller_Buggy--Baby--Gear.html
Hér er nemlig en Eco Solar Stroller, som første gang så dagens lys ved Tokyo Design Week. Idéen med solcellerne på taget ville jo fungere ganske glimrende, hvis de gjorde maskineriet i stand til at trille derudaf ved egen hjælp og derved aflaste den skubbende forældre. Dét ser dog ikke ud til at være tilfældet og min massive reseach har pt ikke rigtigt kastet lys over, hvad formålet med solcellerne mon så måtte være.
Alligevel glæder jeg mig lidt til at følge med i udviklingen af denne model, da jeg faktisk godt kan se noget potentiale i idéen. Den er rent lir og ikke på nogen måde et must-have, hvilket nok er meget godt, da jeg antager at købsprisen overstiger min samlede årlige indtjening.
Kilde: http://www.ecofriend.com/eco-gadgets-solar-powered-stroller-makes-babies-green-in-an-unknown-way.html
Jeg kan personligt kun se katastrofe forbundet med denne opfindelse. Jeg er i forvejen udstyret med en sådan motorik, at jeg ikke frivilligt kaster mig ud i ski-ning eller hvad sådan noget nu hedder. Jeg har tidligere forsøgt mig med rulleski og for at gøre en lang historie meget kort, så endte turen i et havnebassin. Jeg har ikke siden fundet det besværet værd at fastsnørre mine fusser til et par bjælker, for bagefter at benytte et par silketynde pinde til at holde balancen. Faktisk føler jeg mig ganske forvisset om, at jeg inden overhovedet at have fastspændt noget som helst, ville suse hovedkuls gennem sneen med brækket fod, ski og stav til følge.
Af samme årsag føler jeg ikke, at jeg er den rette til at promovere disse "safe start stroller skis". Jeg vil derfor blot gøre opmærksom på, at de findes, kan købes på amazon og en mere positiv salgstale kan findes på http://www.coolest-gadgets.com/20070708/safe-start-stroller-skis-for-all-weatherterrain-strolling/
Endelig faldt jeg over denne 1950´er vintage look-a-lik, en "Brevetatto by Giordani" fra Italien. Et helt kunstværk at se på, omend jeg tvivler på, at den kan noget specielt. Den udmærker sig ikke umiddelbart med andet end udseendet, omend man ud fra prisen at dømme må forvente den i stand til selv at hente og bringe barnet i institution.
2200 $ må man betale for vidunderet.
Så er det nok lige at man overvejer at finde en lidt mere ordinær udgave fra Bilka eller noget. Det gør JEG i hvert fald og jeg må tilstå, at det i skrivende stund ikke er lykkedes mig at opspore en sælger.
Kun én lille brugbar dims er jeg faldet over.
TADAAAAA!En i-phone holder til fastmontering på klapvognens styr.
Hvodden skal man dog klare sig uden en sådan?
Gud nåde og trøste hvis man rent faktisk skulle få øjenkontakt med sit barn under gåturen. Næ nej, lad os straks hamre en iphone op som barriere imellem os. Fantastisk. Så undgår man direkte kontakt med sit barn og man får fra starten vænnet den lille til komme i anden række i forhold til apple-produkter. Genialt.
Jaja, jeg sætter situationen lidt på spidsen og må indrømme, at jeg er lidt ambivalent - iphone holderen kan da godt være praktisk i visse situationer, men jeg er (eller vil gerne være) modstander af at nutidens børn fra så tidlig alder lærer, at moderne teknologi er så uundværligt, at det ikke kan befinde sig i en lomme under gåturen....og at ikke en gang ens barn kan fjerne fokussen fra teknikken.
Da jeg ikke helt kan finde ud af hvor jeg står i forhold til denne gadget og der iøvrigt findes et hav af forhandlere blot laver en google søgning, så har jeg valgt ikke at linke til videre info.
Efter end research må jeg nok erkende, at jeg endnu er uafklaret omkring eget klapvognskøb.
Jeg har set en masse eksempler på, hvad jeg IKKE vil have inden for mine døre.
Jeg har set de mest bizarre, nytekniske gadgets på markedet for ikke at tale om de dyreste.
Jeg har set de ganske ordinære paraplyklapvogn, som ikke praler af at kunne noget særligt, men tilgengæld ikke koster spidsen af en jetjager.
Jeg har bare ikke fundet lige DÈN. Den der ikke alene taler til min praktiske sans, er rummelig, let sammenklappelig, moderne uden at være hypet, æstetisk uden at bære en designerlabel, bekvem for baby og inden for mit budget.
Sagt med andre ord, så kommer jeg ikke uden om et smut forbi babysam, så nu vil jeg nærstudere deres hjemmeside i den fortsatte jagt på juniors nye køretur. Fortsættelse følger......
WHAT THE FUUUUU.....
Hér sidder man en ganske fredag fredag eftermiddag og leder efter den perfekte bidering til mindstemusen. Okay, måske gik der lidt overspringshandling i projektet, for pludselig fandt jeg mig selv zappende igennem den ene skøre baby gadget efter den anden, i stedet for at hellige min tid mere praktiske gøremål.
Med SKØRE baby gadgets mener jeg VIRKELIG skøre. Alt lige fra skudsikre klapvogne til diamantbelagte sutter og selvlysende sokkeholdere. Dagens absolut TÅBELIGSTE gadget må dog være "My Pee Pee Bottle". Det er (ganske som navnet indikerer) en personlig, transportabel tis-flaske.
Jo, du læste rigtigt.
En TIS-flaske!!
Brugsanvisningen er såre simpel.
1) Skru låget af, tis i flasken.
2) Hæld urinen i toilettet eller skur låget på igen og bortskaf urinen på et senere tidspunkt. Urinen bør dog ikke opbevares i flasken i mere end 4 timer (årsag angives ikke, men det ville måske alligevel være FOR creepy ligefrem at samle på urin) ligesom man advares mod at lade barnet drikke af flasken (nå, skulle dét nu være en dårlig ide? Jeez.).
3) Slutteligt rengøres flasken.
Så langt så godt. Når man nu har stavet sig igennem brugsforvirringen begynder man at lede efter et HVORFOR???
Hérgiver hjemmesiden mypeepeebottle.com også deres besyv med.
eksempel 1) flasken er tidsbesvarende i forhold til toiletbesøg (og så er der et nydeligt billede af et mindre barn, som står i bilens bagagerum og tisser i en flaske....no offence, men min knægt har svært nok ved at rette strålen ned i toilettet og tisser gang på gang ved siden af...jeg tvivler på, at han har lettere ved at sigte ned i en flaskehals....ergo kan jeg slet ikke se det smarte, med mindre man da ligefrem tilstræber tispletter og urinstank i bilen.)
eksempel 2) flasken er mere hygiejnisk end offentlige toiletter (se dét kan der utvivlsomt være noget om....cafeteriekøkkenet er forhåbentligt også mere hygiejnisk end det offentlige toilet, men dér beder jeg skisme heller ikke mit afkom om at urine uagtet serviceniveauet.)
eksempel 3) flasken passer i en pusletaske eller en mindre dametaske (jo tak, men hvordan forklarer man lige mødregruppen, at man render rundt med en flaske af ungens tis i tasken?...det virker pænt sygt i mine ører.)
Ja, salgsargumenter er der flere af, men ingen af dem virker umiddelbart på mig. Jeg håber ikke, jeg fornærmer nogen ved at udtrykke min totale mangel på forståelse for denne opfindelse, men jeg kan for min død ikke se tis-flaskens berettigelse for mig. Til gengæld kan jeg for mit indre blik se utallige måder, hvorpå flaskeholderen og alt andet i en radius af 20-30 centimeter kan blive marineret i barnetis. Ikke just min form for morskab, så jeg tror ærlig talt, jeg holder mig til det mere sikre, dog mulig også mere uhygiejniske, set-up....nemlig brugen af offentligt toilet. Faktisk bestræber jeg mig NETOP på at lære mine børn at klare deres toiletbesøg ikke i buksrne, ikke i buskene, ikke i biler eller varehuset, for slet ikke at tale om i flasker...MEN PÅ TOILETTER!
Med SKØRE baby gadgets mener jeg VIRKELIG skøre. Alt lige fra skudsikre klapvogne til diamantbelagte sutter og selvlysende sokkeholdere. Dagens absolut TÅBELIGSTE gadget må dog være "My Pee Pee Bottle". Det er (ganske som navnet indikerer) en personlig, transportabel tis-flaske.
Jo, du læste rigtigt.
En TIS-flaske!!
1) Skru låget af, tis i flasken.
2) Hæld urinen i toilettet eller skur låget på igen og bortskaf urinen på et senere tidspunkt. Urinen bør dog ikke opbevares i flasken i mere end 4 timer (årsag angives ikke, men det ville måske alligevel være FOR creepy ligefrem at samle på urin) ligesom man advares mod at lade barnet drikke af flasken (nå, skulle dét nu være en dårlig ide? Jeez.).
3) Slutteligt rengøres flasken.
Så langt så godt. Når man nu har stavet sig igennem brugsforvirringen begynder man at lede efter et HVORFOR???
Hérgiver hjemmesiden mypeepeebottle.com også deres besyv med.
eksempel 1) flasken er tidsbesvarende i forhold til toiletbesøg (og så er der et nydeligt billede af et mindre barn, som står i bilens bagagerum og tisser i en flaske....no offence, men min knægt har svært nok ved at rette strålen ned i toilettet og tisser gang på gang ved siden af...jeg tvivler på, at han har lettere ved at sigte ned i en flaskehals....ergo kan jeg slet ikke se det smarte, med mindre man da ligefrem tilstræber tispletter og urinstank i bilen.)
eksempel 2) flasken er mere hygiejnisk end offentlige toiletter (se dét kan der utvivlsomt være noget om....cafeteriekøkkenet er forhåbentligt også mere hygiejnisk end det offentlige toilet, men dér beder jeg skisme heller ikke mit afkom om at urine uagtet serviceniveauet.)
eksempel 3) flasken passer i en pusletaske eller en mindre dametaske (jo tak, men hvordan forklarer man lige mødregruppen, at man render rundt med en flaske af ungens tis i tasken?...det virker pænt sygt i mine ører.)
Ja, salgsargumenter er der flere af, men ingen af dem virker umiddelbart på mig. Jeg håber ikke, jeg fornærmer nogen ved at udtrykke min totale mangel på forståelse for denne opfindelse, men jeg kan for min død ikke se tis-flaskens berettigelse for mig. Til gengæld kan jeg for mit indre blik se utallige måder, hvorpå flaskeholderen og alt andet i en radius af 20-30 centimeter kan blive marineret i barnetis. Ikke just min form for morskab, så jeg tror ærlig talt, jeg holder mig til det mere sikre, dog mulig også mere uhygiejniske, set-up....nemlig brugen af offentligt toilet. Faktisk bestræber jeg mig NETOP på at lære mine børn at klare deres toiletbesøg ikke i buksrne, ikke i buskene, ikke i biler eller varehuset, for slet ikke at tale om i flasker...MEN PÅ TOILETTER!
Opstart
Det startede med en strøtanke.
Jeg vil SKRIVE!
Jeg KAN skrive!
Jeg burde sætte det i system.....
Ikke fordi jeg nødvendigvis vil profilere mig selv eller mener at have en så fantastisk tankegang, at resten af verden bør sættes ind i den. Skrive for min skyld, på mine præmisser.
Hvis andre kan bruge mine skriblerier til noget rager mig en flyvende flodhest. Igen...for min skyld. En slags selv-healende mental hygiejne. MIN lille plet, MIT eftermæle.
Jeg har en plan, men om det er realistisk tjaaaaa se det er jo en anden snak.
Jeg starter ud som blogger. Nå ja og med tiden snigløber jeg naturligvis de store mestre som Tolkien, Flemming Jensen og Dan Brown indenom.
Dernæst udgiver jeg hele molevitten i bogform og tjener kassen, flytter til Italien og holder siesta resten af livet. Et otium i evig hedebølge og vild luksus kan lyde en smule ensformigt, men jeg vil gerne ofre mig i den hensigt til fulde at forstå senfølgerne af en sådan livsstil. Hvad man dog ikke er villig til i videnskabens tegn.
Senere kom de små stikpiller fra vennekredsen.
"Du skal da skrive!"
Ja, det skal jeg da.
Det GØR jeg da. På daglig basis. Alt lige fra huskesedler til fritagelse fra ordinær undervisning grundet sygdom. Jojo, I kan da ligegodt tro, at jeg får skrevet! Måske ikke det mest ophidsende læsestof, men man må glæde sig over de små ting.
Det heldige ved gode idéer er, at de ikke forbliver små. De vokser sig store og stærke, indtil der ikke længere er plads til dem i éns hoved. De kræver at blive hørt og testet.
Jeg har derfor i skrivende stund netop færdiggjort gennemlæsningen af Blogger-Biblen fyldt med alverdens mere eller mindre brugbare råd og retningslinier.
"Når du har oprettet din profil er resten lige til. Bare skriv, skriv og skriv."
Og så alligevel ikke helt. Først er der alle de forudgående overvejelser.
Jeg bør jo have et emne, noget at skrive OM. Ganske vist faldt emne valget mig rimelig nemt. Rejseskribent. Evaluering af de fineste sandstrande under sydens sol og evaluering bedste hoteller i alverdens storbyer. Det er LIGE noget for mig. Desværre forhindrer økonomi og familære forpligtelser mig i rent faktisk at rejse udenlands, ja faktisk kommer man med tre børn og deres eskalerende bunker af vasketøj sjældent uden for egen bopæl. Ergo måtte valget nødvendigvis falde på noget mere stedkendt omend knap så glamourøst. At være kvinde i den moderne tidsalder, hvor man ikke længere kan forvente at manden i huset leger jæger og således skaffer kød på bordet. Hvor man ikke længere kan gå hjemme og pusle om børn og huslige sysler. Hvor man forsøger at være mor med stort M, evigt tiltrækkende partner, succesfuld businesswoman, støvsugersvingende husalf samt kogekone med hang til hjemmelavede økologiske retter af årstidens lokale råvarer.
Et tilpas jordnært emne og alligevel omfattende nok til at holde interessen fanget. Dén snupper jeg.
Hvad er målet, hvad vil jeg opnå?
Den vågne læser vil nok bemærke, at emnevalget jo ikke er ukendt land i den stadig stigende bloggerkultur. Mit held er, at jeg ikke skriver for andres skyld. Jeg er groft sagt ligeglad med, hvorvidt jeg skiller mig ud fra mængden. Jeg skriver for min egen skyld. Hvis andre har lyst til at læse med, er det da naturligvis et ekstra lille skulderklap, men dét er ikke motivationen.
Hvem er mit publikum?
Hér er jeg ganske ydmyg. Jeg behøver ikke en stor fanskare (men siger da ikke nej tak), idet jeg som sagt skriver for min egen skyld. Og lidt for kærestens. Han vil i den grad sætte pris på, at jeg får afløb for mine tanker på anden vis end ved at indvie ham verbalt via timelange forelæsninger. Så slipper JEG også for den evigt tilbagevendende frustration over, at han IGEN-IGEN har glemt, hvad jeg jo ellers så levende har berettet. Total win-win situation for os begge. Skulle andre finde fornøjelse i at læse med, så er jeg jo ikke den, der skal skuffe dem.
Jeg bør dog kraftigt vurdere bloggens åbenhed.
Hvor går grænserne mellem den virtuelle virkeflade og privatlivets fred?
Hvor meget af sit indre vil man øse ud til masserne og ikke sidst men ikke mindst, hvor megen eksponering vil man udsætte sine nærmeste for?
Ganske vist vedrører den min dagligdag, mine oplevelser og tanker. Men da jeg jo allerede har inviteret andre til at følge med på sidelinjen, bør jeg klart overveje netop dette punkt nøje. For at bloggen skal have den tilstræbte personlige effekt, må jeg nødvendigvis kunne dele mangt og meget hér. En smule censur kommer jeg nok ikke udenom, for jeg skal også fortsat kunne se mig selv og mine kære i øjnene.
Når jeg er nået så langt, kan jeg ENDELIG oprette endelig oprette min blog.
Nu bliver jeg nærmest tvunget til at bruge et par timer på at gennemskue de "avancerede layout indstillinger", for de medfødte skabeloner er til at blive søsyg af. Et farvehelvede som snor sig på tværs af skærmen og i den grad skriger om at blive skiftet ud. Men dét er ikke så lige til at ændre. De psykedeliske baggrundsfarver skal jo gerne matche de 70er inspirerede font farver.
Når det langt om længe er lykkedes at justere sig frem til et nogenlunde udholdeligt layout, bliver man naturligvis nødt til at tage stilling til farven på HVER ENESTE lille bogstav i både header, footer, overskrift og brødtekst. Det er selvsagt ikke nok blot at vælge "font farve hvid". Dét ville være en kende for nemt.
Det er vist omsider lykkedes mig at kreere noget visuelt behageligt....eller i hvert fald ikke direkte Ubehageligt. Første indlæg som blogger kan nu skubbes fra land og søsættes.
Selv vil jeg smide mig på sofaen og vente i spænding på at blive kontakt af Gyldendal. En forhåndskontrakt må være lige om hjørnet nu. Skulle en sådan glimre med sit fravær, kan jeg jo altid krydse fingre for en enkelt besøgende eller to.
MMM
signing out
Jeg vil SKRIVE!
Jeg KAN skrive!
Jeg burde sætte det i system.....
Ikke fordi jeg nødvendigvis vil profilere mig selv eller mener at have en så fantastisk tankegang, at resten af verden bør sættes ind i den. Skrive for min skyld, på mine præmisser.
Hvis andre kan bruge mine skriblerier til noget rager mig en flyvende flodhest. Igen...for min skyld. En slags selv-healende mental hygiejne. MIN lille plet, MIT eftermæle.
Jeg har en plan, men om det er realistisk tjaaaaa se det er jo en anden snak.
Jeg starter ud som blogger. Nå ja og med tiden snigløber jeg naturligvis de store mestre som Tolkien, Flemming Jensen og Dan Brown indenom.
Dernæst udgiver jeg hele molevitten i bogform og tjener kassen, flytter til Italien og holder siesta resten af livet. Et otium i evig hedebølge og vild luksus kan lyde en smule ensformigt, men jeg vil gerne ofre mig i den hensigt til fulde at forstå senfølgerne af en sådan livsstil. Hvad man dog ikke er villig til i videnskabens tegn.
Senere kom de små stikpiller fra vennekredsen.
"Du skal da skrive!"
Ja, det skal jeg da.
Det GØR jeg da. På daglig basis. Alt lige fra huskesedler til fritagelse fra ordinær undervisning grundet sygdom. Jojo, I kan da ligegodt tro, at jeg får skrevet! Måske ikke det mest ophidsende læsestof, men man må glæde sig over de små ting.
Det heldige ved gode idéer er, at de ikke forbliver små. De vokser sig store og stærke, indtil der ikke længere er plads til dem i éns hoved. De kræver at blive hørt og testet.
Jeg har derfor i skrivende stund netop færdiggjort gennemlæsningen af Blogger-Biblen fyldt med alverdens mere eller mindre brugbare råd og retningslinier.
"Når du har oprettet din profil er resten lige til. Bare skriv, skriv og skriv."
Og så alligevel ikke helt. Først er der alle de forudgående overvejelser.
Jeg bør jo have et emne, noget at skrive OM. Ganske vist faldt emne valget mig rimelig nemt. Rejseskribent. Evaluering af de fineste sandstrande under sydens sol og evaluering bedste hoteller i alverdens storbyer. Det er LIGE noget for mig. Desværre forhindrer økonomi og familære forpligtelser mig i rent faktisk at rejse udenlands, ja faktisk kommer man med tre børn og deres eskalerende bunker af vasketøj sjældent uden for egen bopæl. Ergo måtte valget nødvendigvis falde på noget mere stedkendt omend knap så glamourøst. At være kvinde i den moderne tidsalder, hvor man ikke længere kan forvente at manden i huset leger jæger og således skaffer kød på bordet. Hvor man ikke længere kan gå hjemme og pusle om børn og huslige sysler. Hvor man forsøger at være mor med stort M, evigt tiltrækkende partner, succesfuld businesswoman, støvsugersvingende husalf samt kogekone med hang til hjemmelavede økologiske retter af årstidens lokale råvarer.
Et tilpas jordnært emne og alligevel omfattende nok til at holde interessen fanget. Dén snupper jeg.
Hvad er målet, hvad vil jeg opnå?
Den vågne læser vil nok bemærke, at emnevalget jo ikke er ukendt land i den stadig stigende bloggerkultur. Mit held er, at jeg ikke skriver for andres skyld. Jeg er groft sagt ligeglad med, hvorvidt jeg skiller mig ud fra mængden. Jeg skriver for min egen skyld. Hvis andre har lyst til at læse med, er det da naturligvis et ekstra lille skulderklap, men dét er ikke motivationen.
Hvem er mit publikum?
Hér er jeg ganske ydmyg. Jeg behøver ikke en stor fanskare (men siger da ikke nej tak), idet jeg som sagt skriver for min egen skyld. Og lidt for kærestens. Han vil i den grad sætte pris på, at jeg får afløb for mine tanker på anden vis end ved at indvie ham verbalt via timelange forelæsninger. Så slipper JEG også for den evigt tilbagevendende frustration over, at han IGEN-IGEN har glemt, hvad jeg jo ellers så levende har berettet. Total win-win situation for os begge. Skulle andre finde fornøjelse i at læse med, så er jeg jo ikke den, der skal skuffe dem.
Jeg bør dog kraftigt vurdere bloggens åbenhed.
Hvor går grænserne mellem den virtuelle virkeflade og privatlivets fred?
Hvor meget af sit indre vil man øse ud til masserne og ikke sidst men ikke mindst, hvor megen eksponering vil man udsætte sine nærmeste for?
Ganske vist vedrører den min dagligdag, mine oplevelser og tanker. Men da jeg jo allerede har inviteret andre til at følge med på sidelinjen, bør jeg klart overveje netop dette punkt nøje. For at bloggen skal have den tilstræbte personlige effekt, må jeg nødvendigvis kunne dele mangt og meget hér. En smule censur kommer jeg nok ikke udenom, for jeg skal også fortsat kunne se mig selv og mine kære i øjnene.
Når jeg er nået så langt, kan jeg ENDELIG oprette endelig oprette min blog.
Nu bliver jeg nærmest tvunget til at bruge et par timer på at gennemskue de "avancerede layout indstillinger", for de medfødte skabeloner er til at blive søsyg af. Et farvehelvede som snor sig på tværs af skærmen og i den grad skriger om at blive skiftet ud. Men dét er ikke så lige til at ændre. De psykedeliske baggrundsfarver skal jo gerne matche de 70er inspirerede font farver.
Når det langt om længe er lykkedes at justere sig frem til et nogenlunde udholdeligt layout, bliver man naturligvis nødt til at tage stilling til farven på HVER ENESTE lille bogstav i både header, footer, overskrift og brødtekst. Det er selvsagt ikke nok blot at vælge "font farve hvid". Dét ville være en kende for nemt.
Det er vist omsider lykkedes mig at kreere noget visuelt behageligt....eller i hvert fald ikke direkte Ubehageligt. Første indlæg som blogger kan nu skubbes fra land og søsættes.
Selv vil jeg smide mig på sofaen og vente i spænding på at blive kontakt af Gyldendal. En forhåndskontrakt må være lige om hjørnet nu. Skulle en sådan glimre med sit fravær, kan jeg jo altid krydse fingre for en enkelt besøgende eller to.
MMM
signing out
Abonner på:
Opslag (Atom)