Så indhentede influenzaen også mig.
Hovedpinen dunker, snottet løber og jeg har tilsyneladende slugt en kaktus. Sådan føles det ihvertfald.
Heldigvis er mindstemusen sluppet med lidt nysen og snotnæse, en farlig klam cocktail. De øvrige i husstanden er pt gået helt fri, men jeg skal såmænd nok få ram på dem inden længe.
I går gik jeg tidligt i seng.
I mit stille sind forestillede jeg mig en god nats healende søvn.
Virkeligheden var knap så idylisk.
Når jeg ikke selv gøede som en døende sælhund, sprang jeg rundt i stuen iført bar mås og uldsokker for at fange mindstemusens udnyste snotklatter. Ikke ligefrem nogen OL disciplin, men tilsæt et skvæt feber og sveden pibler ligeså lystigt frem på panden.
Og hvad gør man så for at lindre snottet baby?
Tjaaaa man kan jo bruge denne fantastiske næsesuger, men den fraråder visse ørelæger, fordi den kan skabe undertryk.
Ja det tror jeg gerne, den ligner et middelalderligt torturinstrument, siger cirka som tandlægens spytsluger og ud fra babys lyde at dømme kan den omtrent suge lillehjernen med ud.
Andet alternativ er saltvandsdråber.
Lægen fik det til at lyde såre simpelt. "Du drypper bare 2 dråber i hvert næsebor!"
Jowjow, men der er ikke noget "bare" ved det.
Først forsøger man at finde ampullen frem, uden baby spotter den, for så i bedste ninjastil at snige et squeez i tuden på den bette.
Dén går ikke.
Nødplan iværksættes.
Isæt ørepropper for at blokere for babys skrigetur.
Gaffatape skrækslagen baby til puslepuden.
Tving babys hoved let bagover med venstre hånd, mens højre hånd doserer saltvand.
Forsøg at trøste svigtet og temmelig harm baby, som til gengæld for behandlingen tørrer kaskader af snot og halvopløste bussebørger af i din krave.
Der MÅ da findes en tredje mulighed, som ikke involverer adfærd grænsende til børnemishandling.
Hva siger du, skat?.....nå, måske skulle man fjerne ørepropperne igen....eller....hm....et HELT andet dilemma :)
Nå, note to self:
Undersøg snot-fjernings-alternativer ved først komne lejlighed
Ingen kommentarer:
Send en kommentar