In the summertime

Tropedag.
Tropenat.
Tropedøgn.
Hedebølge.
Varmerekord.

For min skyld må TV23 vejret lancere nok så mange nye begreber til DMI ordbogen.
Uanset hvilke fine mærkater, der hæftes på, så er betydningen den samme:
En periode af kortere eller længere varighed, hvor man steger i eget fedt, stinker som en død gnu marineret i egne kropsvæsker, alt mens man gisper efter vejret på en måde, som normalt kun opleves ved en tvillingefødsel uden smertestillende medikamenter.
Kort sagt: vejret minder om en varm dag i helvede og man lider cirka samme kvaler.

"Jamen så kan man jo bare smide sig i haven, slappe af og nyde solens stråler, mens man arbejder på en lettere svitset kulør."
Nej, det kan man så ikke.
For det første er det mildest talt umuligt at slappe af, når mindstemusen bruger éns deller som klatrevæg og lejlighedsvist omdanner éns rygstykker til hoppeborg.
Når varmen endelig overmander ham, søger han naturligvis skygge. Og som den nogen lunde ansvarlige mor må man jo så følge trop. Dér sitter man så, i halvmørke, lænet op af husmuren. Ingen chance for kulør på kroppen, til gengæld klistrer musen bogstavelig talt fast til éns legeme, hvilket forårsager lettere overophedning og svedig marinering.
Efter en halv snes gange at være rutsjet ned af mutters hjemmebryggede sved-elv, beslutter musen at løbe sig tør. I skyggen. Rundt om huset. Ofte fristet af en lille de-tour ud til vejkanten. Dels et meget lidt sikkert sted for små mus at motionere bentøjet, dels et træls sted for mor at lufte den sparsomme sommerbeklædning. Dog har samtlige naboer, genboer og tilfældigt forbipasserende hilst overmåde frejdigt og fornøjet.

"Jaaarmen så kan man da bare blive inden døre....og kanske lige svinge en støveklud, mens man nu alligevel er inden døre...man opholde sig jo ikke i hytten ret tit hér i sommerferien."
Indendørs er det desværre lige så vammel-varmt som udendørs.
Energien er på absolut minium.
Eller MIN energi er lav.....musen virker fysisk upåvirket af heden. Han styrter stadig rundt, piller og roder i alt, tester grænser, kravler til vejrs i vindueskarmene og spiller stomp på vinduerne. Dog er hans humør særdeles ramt af overophedning. Det mindste, der går ham imod, den svageste antydning af irettesættelse, eller bare et misbilligende blik. Så vælter hele hans verden og trækker musen med ned. Så ligger han dér på gulvet med den lille ble-mås i vejret og skriger som en sulten måge over en fyldt kutter.
Man skal altså konstant følge ham med et årvågen falkeblik, klar til at springe til og forbyde ham diverse livsfarlige stunts. Samtidig skal man udholde skrigeture svarende til "krigsfangetortur" på decibel-skalaen.
Man får heller ikke holdt tiltrængt siesta indendøre, tro mig, og man får da slet ikke tid til at lege fransk stuepige.
Eneste fordel er faktisk, at man kan hale persiennerne ned foran de åbenstående vinduer, så man kan smide lidt mere beklædning end havens uskrevne regler tillader.....hvis man da vil undgå en politianmeldelse for uanstændige blotter tendenser.
Vældigt behageligt, ja, direkte befriende.
Så er varmen næsten til at holde ud.
Selvfølgelig bør man være klar til at kaste ét eller andet over hovedet, for Murphy´s lov indbyder i dén grad til, at det ringer uanmeldt på døren midt i det hele. Ellers kan det arme postbud (som er gået ti husnumre galt i byen med det anbefalede brev) ende med livslange traumer og natlige mareridt.