At føle sig gammel

Den seneste tid har jeg deltaget i nogle meget spændende snakke med kloge-Aage på 5 år.

Først var der snakken om Jørgen Clevin.
Knægten kendte ham ikke. 
Jeg fortæller sådan lidt overordnet, at han var en meget kreativ mand på TV, som lavede alt muligt sjov ud af papir og elastikker oa.
"Mener du Shane?"
Nej, når jeg siger Jørgen Clevin, så mener jeg Jørgen Clevin! 
Jeg fortæller. 
Jeg forklarer.
Jeg uddyber
Finder et gammelt klip på nettet.
"Årh mand, ham dér tossen der synger, han efterligner bare Shane total meget!"
Suk....

Så var der vores trip down memory lane i bilen. Jeg havde fundet en radiostation med gamle hits fra 40erne til 70erne. 
Jeg kunne fortælle knægten, at det var sådan noget musik, bedstemor hørte som ung (og i jævnlige anfald af nostalgi tvangsindlagde mine søskende og jeg til,  da vi var børn).
"Hva mener du med ung, mor...altsåååå hva betyder det?"
- Øh, du ved da godt hvad ung betyder...det er det modsatte af gammel jo!
"Nååååh ja, det mente jeg nok....men har bedste været dét da?"
SUK......

I dag falder talen på jordens skabelse. Bing bang teorier og hvad har vi.
Einstein spørger til, hvordan jorden er blevet lavet. Vi snakker lidt om big bang og de efterfølgende ændringer. Om forskubbede kontinentalplader. Om vulkanudbrud. Om meteornedslag. Om istider. You name it.
Han har naturligvis lidt svært ved at sætte sig ind i tidsperspektivet, så jeg prøver at sætte tidsangivelserne i relation til noget. F.eks. "det var den gang, der levede dinosauere".
Det lader efterhånden til, at knægten har opnået e rimelig forståelse for både skabelsesprocessen, men også den videre udvikling af planeten og livet på jorden. JEg er helt stolt af ham, liiiiige indtil han spørger:
"men sig mig mor, blev du ikke viiiiildt forskrækket, da det det big band skete? Det er jo læææææænge siden, så du var nok kun en lille pige"
SUK......