Lock-Out

Så godt som alle børnefamilier er pt berørt af lærernes lock-out. Nogle er så heldige, at holdbare nødløsninger forholdsvis let kan iværksættes. Andre forældre står i en meget svær situation.
Vi hører til gruppe 1. Lock-outen skaber ikke de store problemer, da jeg jo går hjemme på barsel. Dernæst er bonus-princessen så stor, at hun såmænd godt kunne klare sig selv, hvis det var svært nødvendigt. Min egen knægt på 5 år går i tidlig SFO og er derfor ikke ramt af strejken.

Selvom vi ikke lider under situationen, så kan jeg ikke lade være med at tænke på de familie, hvor begge forældre arbejder og børnene ikke er gamle nok til at være alene hjemme i længere tid. Nu til dags arbejder de fleste bedsteforældre også og har derfor heller ikke mulighed for at springe til med en hjælpende hånd. Ikke alle er heldige at kende nogen, som går hjemme (ligesom jeg selv) og måske ikke har noget mod at have besøg af et ekstra barn.

Hele lock-outen sætter gang i nogle tanker.
Sandt at sige klarer danske skolebørn sig ikke vanvittigt godt i internationale tests, i hvert fald ikke sammenlignet med andre lande. Nytænkning er slet ikke af vejen, men når jeg tænker på de senere års reformationer og forsøg på samme, synes jeg "forbedringerne" sker på underlig vis.
Flere i klasserne, færre lærere, længere skoledage, mindre forberedelsestid til lærerne. Hvordan skal det lige højne undervisningen og spytte små Einsteiner ud i det internationale læringsmiljø? Jeg ville meget hellere se en reformation af læringsstilen. Forelæsningsprincippet med store klasser som sidder forstenede og glor på en tavle er skisme ikke vejen frem i forhold til nyindlæring. Hands-on læring, en metode hvor tingene er mindre abstrakt og meget mere konkret, hvor ny læring kan leges ind. Dét lønner sig. Det er allerede forsøgt. Det virkede. Nu mangler vi bare at omlægge undervisningen og implementere den nye undervisningsform. Vil den koste lidt ekstra på skoleområdet, i stedet for at skabe besparelse? Muligvis. Men jeg mener jo også, at man bør investere og ikke skære ned i forhold til vores børns skolegang og de kommende generationers mulighed for at integrere sig i den internationale faglighed.
Nu ER jeg naturligvis ikke politiker og det kan meget vel være derfor, at deres strategi ikke giver logisk mening i min verden. Måske man skulle sende en uopfordret ansøgning til stillingen som Undervisningsminister og i en fart få afsluttet denne interessekonflikt til ELEVERNES bedste. Ikke lærernes faglige stolthed (som jeg til enhver tid tager hatten af for). Ikke den økonopolitiske agenda.

Jeg vil vædde med, at der i min omgangskreds findes både for og imod lærerne og lock-puten som sådan. Men jeg håber og beder til, at alle kan finde fælles fodslag i et stærkt undervisningsfundament i Danmark.