Sansesarthed er et moderne lune. Nej.
Lad mig forklare min holdning lidt nærmere.
Jeg er helt på det rene med, at alle babyer er sarte. De "tåler" ikke de samme tings, som større børn og voksne. De kan ikke rumme den samme mængde (sanse-)indtryk og bliver let overstimuleret.
Nogle babyer er bare mere sarte / sensitive / fint-følende end andre.
Personligt bryder jeg mig ikke om ordet "sansesart". Jeg ser ikke min lille mindstemus som "sart". Tværtimod. Han er en sej lille fighter. Jeg véd godt, at "sansesart" jo ikke handler om han som individ. Derimod har han et sart taktilt sansesystem og overreagerer derfor på sanseindtryk. Jeg kan alligevel bedre forholde mig til "øget sensitivitet".
Nå, det var lige en sidebemærkning.
Der er rigtig mange for tidligt fødte, som får senfølger. Da jeg nu tilfældigvis har en mindstemus født i uge 35, har jeg naturligvis de præmature briller på i min research. Dermed ikke sagt, at andre børn ikke også kan have samme problemstillinger.
Hvem får senfølger?
Børn med senfølger findes i hele spektret af for tidlig fødsel – fra børn født i uge 24 til uge 36. Der er højere isikoer for enfølger blandt børn født ekstremt for tidligt med en ekstremt lav fødselsvægt (under 1000 g.), men denne gruppe er meget lille – kun ca. 250 børn om året bliver født ekstremt for tidligt.
Antalsmæssigt er der flere børn med vanskeligheder, der er født mellem uge 32-36, simpelthen fordi de allerfleste for tidligt fødte børn fødes i tidsrummet mellem uge 32-36.
Der er tale om en stor gruppe på 4.000 børn om året.
De mest almindelige senfølger er:
- Sansesarthed / sanseintegrationsvanskeligheder (SI)
Kan
hos de mindste (0-1 år) vise sig ved, at barnet græder meget, har
søvnproblemer, er utrygt ved fremmede mennesker og omgivelser,
stresses nemt ved stærkt lys, uro, berøring, mange indtryk og
lugte. Har problemer med at spise fast føde, er apatisk/ inaktivt,
bryder sig ikke om at blive nusset eller badet, græder ved bleskift,
har vanskeligheder med øjenkontakt.
Kan
hos de større børn og unge vise sig ved klodsethed, let
afledelighed, negativ reaktion på mange mennesker/mange
sansestimuli, dagdrømmeri, uopmærksomhed, irritabilitet, aggressiv
adfærd, passiv/inaktiv adfærd, negativ reaktion på berøring,
undgåelse af snavsede/klistrede ting, tale/sprogproblemer, dårlig
udviklet grov- og/eller finmotorik, svært ved at indgå i leg med
andre børn, hyperaktivitet, i konstant bevægelse uden mål.
Børn
med sansesarthed har som regel vanskeligheder i tæt samspil med
andre børn og i sports- og fritidsaktiviteter med kropskontakt.
- Hypersenstivitet
Kan
vise sig ved, at barnet oplever larm og uro væsentligt
forstærket og derved nemt overstimuleres og stresses af
sansestimuli. Barnet reagerer maximalt på minimale stimuli.
Årsagen
er et sensitivt nervesystem, som kan være forårsaget af negative
stimuli som fx smerter, ubehag, stress, afbrudt søvn, adskillelse
fra forældre, hyppige infektioner m.m.
Relaterede følger kan være:
- Forsinkede
reaktioner
Et
uudviklet, fejlstimuleret og umodent nervesystem kan være årsag
til, at nervebanerne er længere tid om at overføre impulser.
Derfor vil nogle børn ofte reagere forsinket, dvs. hvis barnet
overstimuleres om formiddagen, er det ikke sikkert, det reagerer før
om aftenen eller natten, hvor det så kan være meget
uroligt, grædende og utrøsteligt.
- Gråd, som ikke kan trøstes væk
- Gråd, som ikke kan trøstes væk
Her
kan være flere faktorer på spil. Bl.a. overstimulering af det
sensitive nervesystem, angst, mareridt, smerter i det umodne
mave/tarmsystem, og/eller som følge af klemte kranienerver.
- Uro
Et uudviklet/umodent
eller forstyrret centralnervesystem gør barnet hypersensitivt,
og derved bliver det nemt stresset, og stress forårsager uro. Dette
kan vise sig ved urolig søvn samt konstant kropsbevægelse. I
småbarnsalderen kan barnet have svært ved at lege alene, men har
brug for konstant aktivering.
Almindelige
tegn på sansesarthed er:
Nogle
af de mest almindelige tegn på sansesarthed er uroligt søvnmønster,
vedvarende utrøstelig gråd uden grund, fysisk uro og omskifteligt
humør.
Der
kan såmænd skrives tykke bøger om symptomerne, så jeg vil faktisk
foreslå interesserede at google sansesarthed elelr tage kontakt til
Dansk Præmatur Forening.
Forældre
med en reel bekymring bør gå en HELT anden vej.
HVIS
man ikke mener, at ens (spæd-)barns adfærd følge de gængse normer
eller man ligefrem har mistanke om sansesarthed, så tag en snak med
kvalificeret fagpersonel.
Hér
mener jeg syndhedsplejeske, egen læge, ergoterapeut, Dansk Præmatur
Forening eller sansemotorik.dk
Dét
er nemlig ikke min sag at diagnosticere spædbørn ej heller skabe
panik i de små hjem.
INGEN
hjemmeside kan stille en diagnose eller komme med foslag til
behandling, men man kan læse sig til en værre forskrækkelse. Man
kan næsten altid finde symptomer, som passer. Inden man får set sig
om, har man fundet tegn på alt lige fra pest til flækket negl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar