Græsenke for en aften

Findes der noget mere skønt, end en kreativ baby, som dekorerer sofabordet med fingermaling i eget snot?
Jeg tror det næppe.
Det skulle da lige være en hund, som med bagerste ende sprøjtelakerer mosplænen i baghaven. Fra lys grøn til karrygul hurtigere end man kan sige "myldermås".
Nogen må løbe i fast rutefart mellem lommeklude og bæposer. Og denne nogen er morlillen, som netop denne fortryllende aften er eneste voksne i hjemmet. Faaaaantastisk.
Mens jeg således forsøger at holde nogenlunde styr på mindstemusens snudeskaft og hundens bagdel på samme tid, hører jeg det ene tørre, velmenende råd efter det andet fra trolden....som vel at mærke ligger mageligt henslængt Al Bundy-style på sofaen: én hånd i bukselindingen, den anden griber kærligt om fjernkontrollen til familiens fladskærm.
"Hvis du tørrer hans næse, så drypper den ikke på hans kiks" (no shit, Sherlock)
"Hvis du tog rulleskøjter på, kunne du lufte hunden meeeega hurtigt" (rulleskøjter...på en græsplæne....nej tak, du)
"Hvis du nu IKKE tørrer mindstemusens næse hele tiden, så kan han nok ikke lugte hundeprutterne....dét kan jeg...men jeg ville SANDELIG ønske, jeg også var snottet" (you and me both, son, you and me both)

I talestrømmen af mere eller mindre alternativ rådgivning hører jeg foredrag om halshugning (som er lidt klamt, men til gengæld giver masser af kød at spise), kastration af geder (som åbenbart har kuglerne siddende UDEN på pungen, de arme kræ) og Vandmanden Vera (det nye dyr, som er flyttet ind i klasselokalet).

Da jeg jo æææælsgar udfordringer, vil jeg nu føje en ekstra dimension til det hektiske liv græsenke for the evening. Jeg vil forsøge også at udfolde mig kreativt i mit nye køkken, mens jeg naturligvis fortsat varetager snotnæse, spratmås og talestrøm. Dagens kulinariske højdepunkt er derfor rugbrødsmadder med frikadeller og gnavegrønt. Tadaaaaaaaaaaaaa.