Så har snot-gejseren (meget mod sin vilje) indtaget første portion pencillin.
"Det er så leeeet" sagde farmakologen og rakte mig en engangssprøjte til dosering.
Og jo tak, selve doseringen er leeeet. Men at administrere musens
indtag af den mælkevide, stærkt ildelugtende herlighed, er dog en ganske
anden sag.
Trin ét er naturligvis at fastholde musen med venstre hånd, mens højre hånd anbringer sprøjten
i gabet. I sig selv en prøvelse, da man først skal undvige de
afværgende hænder, undgå heftige selvforsvarsspark mod eget
abdominal-område og samtidig holde det virrende hoved i ro.
Trin to er så at vriste læberne fra hinanden, lirke sprøjten ind i munden uden at beskadige de sammenbidte fortænder.
Trin tre lyder måske såre simpelt, men næææ nej. Nu skal man nemlig
administrere pencillin indtaget, det vil sige sørge for at det løber
rimelig hurtigt, inden musen kæmper sig fri....dog ikke FOR hurtigt, da
musen så ikke når at synke og det hele i stedet løber ovenud og ned i
ørerne. (Godt nok er det mod mellemørebetændelse, men det skal ikke
hældes i øregangene, men indtages oralt....det står der på flasken).
Just som man er færdig med dagens første udfordring, træder trin fire
ind. Grundet hosteanfald må man nu skrabe det klæbrige stads af eget
ansigt og beklædning, musen, sofaen og loftet. Skønno.
Jeg er nu
delvist marineret i flydende pencillin, musen har mere i håret end
indvortes og jeg overvejer seriøst, hvorvidt yderligere rengøring kan
betale sig. Hele seancen skal trods alt gentages igen inden sengetid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar