YouSee or not to see reason

Har just erfaret, at bonus-princessen har taget navneforandring og nu hedder John A. Han/hun er bosat i Kbh og har netop tilmeldt sig sms-service hos YouSee.
Hm.
Ikke mig bekendt, hvorfor jeg naturligvis kontakter YouSee. Dels fordi disse service-beskeder tikker ind i tide og utide og stresser et bette barn uhensigtsmæssigt midt i skoletiden, dels fordi den RIGTIGE John A. kanske savner sine beskeder.
Det er dog ikke sådan lige til at få YouSee til at anerkende almindelig sund fornuft. Er jeg nu sikker...sådan HELT sikker på, at det er en fejl. JA for dælen da. Vi har ikke YouSee, vi bor ikke i Kbh, mobilnummeret tilhører os og dermed IKKE John A. OGHVISDOIKSNARTFATTERDETSÅSLÅDOGNUMMERETOPOGTJEEEEEEEEEEEEEEEK hulk snøft mine nerver magter ikke mere. Mage til amøbehjerne i et kundeservicecenter skal man da lede længe efter. Og tænk, man har været på standby i 35 minutter med "It must have been love" på repeat, for ENDELIG at komme igennem til dette geni.
Nå, men det tog da kun det meste af en halv time af løse problemet, så det gik jo i virkeligheden let som en leg (himmelvendte øjne kan forekomme).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar