Æblet falder ikke lang fra stammen

Skattemanden får tit at vide, at Mindstemusen ligner ham. En kendsgerning, som han ynder at minde mig om i tide og utide.
Jeg plejer at bringe muligheden for smart tøj og skimaske på banen. Dét skulle nok afværge eventuel mobning.

Men forleden måtte jeg bide i det sure æble og give ham ret. 
Jeg kunne pludselig se ligheden. Den var slående.

Svigermor var på besøg.
Mens patriarken kokkererede, tissede arvingen på gulvet. Ikke bare et par dråber ved siden af bleen eller en lille diskret sø. Næ nej, der var dømt syndflod i stuen og havde skattemanden ikke knækket min sav i forbindelse med et mindre projekt (file en gren af en rose), ville jeg straks have bygget min helt egen ark. Spule mus og gulv.

Det blev spisetid.
Vi blev godt forædte. 

Musen havde også spist MEGET og havde tilmed brugt lidt sovs som ansigtsmaske....så jeg sendte ham i et tiltrængt bad.

Musen stod op under bruseren, bukkede sig efter svampen....og da tykke mavse blev klemt, ploppede en lille rund pølle ud. Musen rettede sig op, kiggede forundret bagud og sagde "hov". 

Jeg hidkaldte straks mit livs lys og sagde: "NU kan jeg se ligheden, som alle taler...han æde så meget, at den tykke mave kommer i klemme og han skider på gulvet".
Manden min grinede slet ikke. Men dét gjorde svigermor og jeg!!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar