Du ved...hva er meningen med livet, mangfoldighed gør verden interessant og hvor mange skumfiduser kan Spiderman spise uden at blive for fed til en svingtur i spindelvævet.
Vi snakker om, at mennesker er forskellige.
Der findes tykke og tynde, høje og lave, kæmper og dværge, kloge og knap så vakse.
Selveom alle mennesker grundlæggende set har mange lighedstræk, som adskiller os fra andre dyr, så er vi ikke helt identiske. Ingen er ens, alle er unikke.
Jeg er mig, du er dig og trolden er trolden. Hver især er vi verdens bedste til at være os selv. Det kan ingen tage fra os. Og denne manfoldighed er en styrke for menneskeheden, hvis vi kan forene vores unikke evner og løfte i samlet flok.
"Der findes nemlig kun én mig i hele verden....og jeg er helt speciel og anderledes. For alle er jo forskellige ikåsda?!"
Nemlig.
"Totalt meget ligesom fugle!"
????
"Ja, de basker jo med vingerne for at flyve....nogen gange strækker de dem helt ud og svæver bare på luftvejene.....undtagen dem, der ikke kan svæve. De klasker ned. Se, lidt ens, men også meget forskellige!"
Øøøh joooh...altså....det var ikke heeelt det jeg mente (og hvornår pokker har du set en fugl dratte ned fra himlen?)....hør-nu-lige-her....
"Jeg tror helst, jeg vil være sådan én, der kan svæve uden at klaske ned i jorden."
Jow, det tænker mor da også er rarest.
"Ja, og jeg fugleklatter kun ned på dig, hvis du bliver for tyk til at undgå...."
Ihhh, jamen så siger jeg tak for omtanken (skumle knurre).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar