Hendes dør står altid åben.
Hun har ikke meget at give af, men hun deler gerne den smule, hun har. Om det så er hendes sidste sparsomme brødkrumme vil hun hellere selv sulte end sende nogen i mød tomhændet hjem.
Det skorter aldrig på trøstende knus eller anerkendende ord.
Hendes seneste act of mercy omhandler en flok vildkatte i boligkvarteret.
Hun ser det som sin borgerpligt at gøre end indsats for dyrene og har således involveret sig dybt. Følelsesmæssigt, tidsmæssigt, økonomisk.
Hun har begravet døde killinger, sørget for mad og vand til de voksne, og tilmed taget to små killinger til sig for at socialisere dem til nye blivende hjem. Mor-katten er naturligvis fulgt med sine små og er nu håndterbar. Alle tee får husly, mad, prævention. Myndighederne kan/vil ikke hjælpe i forhold til det støt stigende antal vildkatte i området, så min veninde gør alt, hvad økonomien tillader..."hendes" dyr kommer i første række, så nøjes hun hellere selv.
Killingerne (2 små piger) er nu klar til at finde nye hjem. Min veninde hat slået dem op på nettet med en lille symbolsk pris. Hun vil ikke anklages for at tjene penge på sit hjælpearbejde og har derfor sat prisen til en rund femmer.
Og straks er helvede løs.
Beskyldninger og anklager skrives åbentlyst på facebook. Afsender fremmede mennesker.
Manglende respekt, står der blandt andet.
Send dem dog på internat, foreslås det.
Tænk, at du kan nænne det...står der.
Hvor er det dog synd, tænk at handle liv så billigt....står der.
Hva hvis DU blev solgt for en flad femmer, bliver der spurgt.
Jeg er rystet, slutter svineren.
JEG ER også RYSTET.
Tænk at sidde dér bag skærmen og (uden at spørge nærmere ind til situationen) skrive respektløse beskeder til andre mennesker.
Ville man tale sådan til andre, hvis man stod ansigtet til ansigt?
Eller ville man så besinde sig og spørge "hvorfor den lave pris" eller "jeg undrer mig over....".
Ja, jeg undrer mig og JEG ER RYSTET over den forråelse og manglende respekt, som gang på gang udspiller sig på nettet.
Nu kender jeg tilfældigvis historien.
HELE historien.
Jeg ved at min veninde K har sat sig for at hjælpe vildkattene i området.
Jeg ved, at hun har kontaktet myndighederne uden større held.
Jeg ved, at hun sørger for mad og prævention til både et par halvvilde voksne og til to bedårende killinger, som hun har gjort tamme.
De har nu boet hos hende i knap 3 måneder, for hun ville gerne give dem en chance i livet som ikke er vildkatte forundt. De er socialiserede til både andre katte, hunde, mennesker, børn.
Ved siden af har hun begravet et par 11 killinger, som hun fandt døde i kvarteret. De var desværre ikke så heldige at have mødt en sand dyreven i tide.
Hun sørgede tilmed for aflivning af et par killinger, som ikke stod til at redde. De lå skrigende af smerte og ensom i et buskads, forladt af deres kattemor og ignoreret af forbipasserende mennesker.
K har så sandelig sit eget at slås med.
En førtidspension og invaliderende sygdom har sendt hende i ældrebolig, hvor dyrehold er forbudt. Alligevel er hendes dør altid åben, hvis man har problemer. Uanset om man er menneske eller dyr. Hun har altid overskud til at hjælpe.
Disse to killinger er blevet reddet. De har overlevet og trives nu som kæle-katte. De kan gives til nye blivende hjem i stedet for at gå en grum fremtid som uønskede vildkatte i møde.
Der skydes skarpt på prisen.
Mange killinger foræres væk ganske gratis. Andre sælges dyrt. Det er sælgers sag.
K tager et lille symbolsk beløb for sine hjertebørn. Fordi hun ikke må beholde dem selv og hellere ser deres nye ejere bruge pengene på at give killingerne det bedst mulige fra start, end selv at få dækket sine udgifter.
Havde hun taget 100 kr killinger, skulle nogen nok få ondt i måsen. Så havde historien fået det tvist, at hun tog gratis vildkatte til sig for at tjene ludt ekstra til pensionen.
Det er sørme svært at stille alle tilfredse, men heldigvis tænker K kun på killingernes ve og vel.
Give dem til et kattehjem, stod der.
Ja, så kan de leve i bur og kun se mennesker x antal timer i døgnet. Naturligvis en udemærket nødløsning, hvis ingen anden løsning kan findes.
Men nej.
K fandt en bedre løsning.
K gjorde en ekstra indsats.
Hun åbnede sine døre og sit liv for de små. Hun brugte tid på også at socialisere katte-mor, så de ikke skulle undvære hendes nærende mælk. Hun har haft killingerne hos sig 24/7. De sover hos hende. Leger hos hende. Kæler hos hende.
Med blødende hjerte skal hun nu sende plejebørnene ud i verden. Hun må ikke beholde dem, sådan er vedtægterne.
Hun gør alt for at finde gode hjem til dem. Tro mig, potentielle ejere vil blive screenet grundigt. Jeg tør lægge hovedet på blokken, at hun hellere risikere at sætte sit lejemål på spil ved at beholde dem lidt længere, end give de små til hvem som helst.
Og ja, hun har sat et larmende kavt beløb, for liv kan aldrig opgøres i penge.
Manglende respekt?
Jeg er ganske enig!
OG JEG ER RYSTET.
Manglende respekt mod medmennesker, som faktisk gør en stor forskel for både dyr og mennesker i nærmiljøet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar