- en hurtig tur i Kvickly uden børn, opleves som en miniferie
- ens nattesøvn er reduceret til små, usammenhængende lure af 6 x 45 minutter
- i dagtimerne bevæger dig rundt som en zombie
- generelt set er så træt, at det føles som kroniske tømmermænd
- selv en tur på toilettet ikke retfærdiggør alene-tid
- "moaaaaarh HJÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆLP" blot betyder "gider du bukke dig ned og tage mine gummistøvler af, for jeg vil ikke selv have beskidte fingre"
- du vugger i kroppen konstant (barn på armen eller ej), simpelthen fordi det er blevet en dårlig vane
- pludselig kan TV-programmet uden ad og passioneret følger med i samtlige ensformige sæbeoperaer
- smiler sødt til fotografen, selvom dit ene bryst hænger ud og sugemallen ikke en gang dækker det mest vitale
- ligesom en anden stripper vælger tøj ud fra ét eneste kriterie: er det let og hurtigt at flå af?!
- permanent har hold i nakken af at kigge ned på babyen i dine arme
- dagens højdepunkt er at høre manden berette om rygepause på jobbet
- har gylp på trøjen, grød i håret og lidt afføring på bukserne....og faktisk er jævnt ligeglad
- opgiver at have dårlig samvittighed over alle de ting, du ikke når
- forveksler dit slap-a-tøj med et ekstra lag hud
- du let og elegant manøvrerer uden om babys attentatforsøg, idet du åbner bleen, og således afværger både tis-strålen og den karrygule raket
- du bruger mere tid på at skifte babys tøj og vaske dette, end på at soignere din egen garderobe
- du har testet samtlige pletfjernings-mærker på markedet...og fundet alle lige uværdige
- du ikke længere forfejlet tror, at baby spontant krammer dig midt i en bøvs, men genkender situationen som babys forsøg på at tørre sig om munden med dit hår efter en ordenlig gylper
- make-up er en by i Rusland
- du pludselig har længere hår på benene end kæresten
- når du kender dette lille trick til bleskift af drengebørn: løsne bleen.... puste lidt (kold) luft ind i den..... lukke til igen, mens strålen rammer.....for så at skifte bleen tilsidst
- man er blevet immun overfor lugten af sur mælk
- faktisk synes, at snak om babys afføring er et udemærket samtaleemne ved middagsbordet
- man står i det daglige morgendilemma og grundet sur baby + tidsnød skal vælge mellem tandbørstning eller tandbørstning
- det kræver en større militær indsatsplanlægning af komme ud af døren
- frokosten består af knækbrød, gerne indtaget tørt og direkte fra pakken
- aftensmaden ikke må tage mere end 15 min at tilberede og fortærre
- i bedste paraolympisk OL-stil kan klare de fleste opgaver med én i arm
- når man tager sig selv i at synge "klappe kage", selvom barnet har stået udenfor i barnevognen og snork-boblet den sidste time
- man ikke længere bliver kysset farvel af kæresten, inden han tager på job, og i stedet uden jalousi ser på at en anden bliver kysset og nusset massivt
- man, så snart kæresten kommer ind af døren efter endt arbejdsdag, dribler uden om diverse møbler og kaster baby i armene af ham med beskeden "din tur"
- kæresten vækker én mindre kærligt midt om natten, ikke for at udnytte et øjebliks fred og ro, men for at brokke sig over at han padler rundt i en stor mælkesø
- dét at sætte sig ved aftenbordet på magisk vis resulterer i en lysvågen og opmærksomhedskrævende baby, som først falder i søvn igen, når maden er blevet kold
- du undrer dig over de bekymrede blikke fra de andre i Lidl-køen....indtil du opdager, at du vugger indkøbskurven i søvn, mens du lystigt nynner Elefantens Vuggevise
- ordet "opsedasse" er blevet inkorporeret i din morgenhilsen
- du ikke længere har styr på hverken ugedag eller måned
- manden midt i en samtale udbryder "du burde virkelig ringe til en veninde i morgen!"an hen under aften ser sig i spejlet og opdager, at man faktisk kun har make-up på det ene øje
- man er på vej ud af døren iført forskellig farvede knæ-strømper og kanin-sutsko
- træt vælter om på sofaen, konstaterer at man ligger på et Brio-tog....og bliver liggende alligevel
- ens tinitus lyder præcis som babygråd
- man endelig har fået baby til at falde til ro på sit skød efter 3 timers skrigetur....opdager, man skal tisse, men vælger at prioritere babys fortsatte stilhed
- faktisk udmærket forstår, hvorfor visse dyrearter vælger at æde eget afkom
- kigger på sine børn og tænker: de er alle ovenstående punkter værd!
Man ved, man er blevet mor....
....når....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar