Lidt om trolde og skak

Trolden har netop ytret ønske om at starte i skolens skakklub.
Nu ved jeg så godt som absolut intet om skak, bortset fra at det i min skoletid var en disciplin forbeholdt hankøns nørder, men da aktiviteten foregår i SFO-tiden, er der umiddelbart intet til hinder for hans deltagelse.
Jeg tænker, at det vel kan være et udmærket sted at skabe sociale relationer eller ligefrem forme venskaber på tværs af alder og klassetrin.
Ikke, at trolden på nogen måde står uden for. Tværtimod har han en gudsbenådet evne til at komme godt ud af det med alt og alle. Han er altid fordybet i leg og omgivet af en mindre skare af følgesvend(inder), når jeg henter ham i skole/SFO. Dog har han ikke knyttet de stærke venskabsbånd, som nogen børn gør.

Trolden vil ellers hjertens gerne lege med nogen efter skole. Jeg spørger, hvem han gerne vil lege med. Svaret er "ham som havde en gul trøje på i går".
Bo-bob.
Nu kan jeg ikke slå fætter-gul-trøje op på klasselisten, men måske har knægten et rigtigt navn?
Trolden stirrer ufravendt på mig. Han har ingen idé om, hvad drengen hedder. De har bare leget sammen i frikvartererne, og det var noget så fantastisk hyggeligt.
Nå, måske er der én, som du KAN huske navnet på....så kan mor da lige ringe og lave en legeaftale.
Tomt blik stirrer tilbage på mig. "Er du da vimmer, mor, det VRIMLER jo med unger omme på skolen. Du KAN da ikke mene, at jeg skal kunne huske ALLE de navne?"
Nå nej, måske ikke alle sammen, men bare et par særligt udvalgte.
Enden på historien blev, at han ville prøve at finde frem til navne på nogen af dem, som han leger godt med og gerne vil se uden for skolen. Det er nu 5-6 uger siden, og det er stadig ikke lykkedes.

Jeg har tilgengæld set ham forsøge sig med fodbold, som vist er det helt store blå blandt klassen drenge.
Jeg tager hatten af for hans entusiasme og gåpåmod og han fortjener ros for forsøget. Meeeen jeg er ikke blind for eget barns fejl og mangler. Han har tydeligvis arvet min lidet heldige boldøje kombineret med min manglende forståelse for holdsport. Kort fortalt hopper han i bedste sprællemandsstil rundt på banen og svinger sine tynde stylter ukoordineret i modsat retning af boldens bane...når han da ikke forsøger at gribe den med begge hænder og i stedet planter en upper cut i eget ansigt. Ingen af delene så ud til at begrejstre blandt holdkammeraterne, hvorimod modspillerne fra paralelklassen uddelte thumbs up og skulderklap. Jeg hørte også en spag pigestemme (nok nærmere en halvblind og ganske uforstående tilskuer end en cheerleader) pippe "godt forsøgt!"
Heldigvis lader min knægt sig ikke vippe af pinden så let. Han kæmpede videre og gjorde sit bedste (som selv en kærlig mor måtte tilstå ikke var ret godt) og lod sig på ingen måde gå på af sure miner og divergerende tilråb.
Som han senere sagde til mig, så spillede han med, fordi han syns det var sjovt. Så var han faktisk pænt ligeglad med, om de andre synes det samme.
Nå, men lad os ikke trampe rundt i dén fadæse, men blot konstatere, at hans evner ikke lige just involverer runde bolde. Måske ville han bedre mestre en halvflad en af slagsen, som ikke accelererer helt så hurtigt?! Nej, nok heller ikke.
Nu vil den årvågne læser måske mene, at skattemusen burde træde ind på scenen og coache trolden til succes. Han har dog med stor succes båret fritidsklubbens varierende hold til tops på fritidsklubbernes årlige fodboldstævne. Han har som regel minimum et guld-hold med hjem igen.
Jeg tvivler bare på, at hans pædagogiske tilgang og tålmodighed ville krakelere gevaldigt og forrette uoprettelig skade på deres indbyrdes forhold. Nogle gange skal man bare acceptere egne og andres begrænsninger.

Derfor lyder optagelse i skakklubben jo som et kærkomment alternativ til fodbold.
Jeg spørger jo så naturligvis lidt til, hvad hans forventninger er...og hvor meget han egentligt kender til skak.
"Ooooork jeg har spillet MASSER af skak. Med min far. Og i SFOen. Jeg har også prøvet at vinde nogen gange. Jeg er SUPER god til at slå 6ere!!"
Øøøhm jovel....aha....slå 6ere???
"Ja! Med terningen jo!"
6ere....med terningen......
Aaaah nok er jeg ikke nogen haj til skak....men der indgår da ikke nogen terning!?!?!
"Jojo, hvordan tror du ellers man vinder?"
Øøøøh jaaaa altså.....det er jo noget med at være skak.....eller skakmat....eller noget....men man bruger altså ikke nogen terning.
"Nå. På DIN måde, mor, hvodden ved man så, hvor langt man må flytte sine brikker?"
Njaaaa altså det er jo noget med, at hver slags brik har sine egne regler. Nogen må bevæge sig lige ud, til siden, på skrå....og så er det vist også forskelligt, hvor mange felter, de forskellige brikker må flytte sig.
Jeg fortæller.....og forklarer.....og tegner sågar på et stykke papir.
"Nå. Hm. Sig mig mor, har du tit vundet i skak?"
Nææææ jeg har aldrig rigtigt spillet skak, så jeg har jo heller aldrig vundet....
"Det er nok fordi, du glemmer at bruge TER-NIN-GEN!!!"
Åh suk.
Måske er skakklubben ikke en fantastisk god idé alligevel....