Troede ikke min frustration kunne blive større...slet ikke efter de gode nyheder fra DPmor i sidste uge. Meldingen lød, at den nye DPpædagog tydeligt så mindstemusen som FTF og sansesart og derfor gerne ville have et fælles møde.
Men men men....
Mødet med DPmor og DPpædagog er nu overstået.
Nu skal jeg så lige vikle mig fri af den lilla stofble og kyle en stiv whisky gennem halsen for at dræbe smagen af frugtte. (Ingen generalisering eller fornærmelse mod pædagog-branchen som helhed, blot en konstatering af at førnævnte fagpersonel ikke just anskuer verden HELT så realistisk, som visse andre.)
I bund og grund har hun jo læst mindstemusen helt rigtigt.
Hendes handlingsplan og strategier giver umiddelbart god mening.
Jeg bryder mig bare ikke om at blive talt ned til. "Talt ned til" er måske ikke en helt fair beskrivelse. Talt til som var jeg et 2 1/2 års vuggestuebarn er nok mere korrekt.
"....jeg kan godt høre din bekymring, men jeg tænker jo....jeg forstår, din frustration, men jeg mener jo....vi skal sammen tilgodese....vi skal skabe fælles struktur....vi bør....vi skal skærme ham....vi skal tage hensyn...vi skal skabe pusterum.....tænker du ikke også?...."
Jo, jeg tænker skam også.
Jeg tænker, at det alt sammen lyder meget fint.
Jeg tænker, at bedst som jeg er enig, hører jeg ting som:
"...mor SKAL aflevere kl 8 hver dag, hverken før eller senere, for så hænger DPmors formiddagsrutiner bedst sammen.....hjemmet skal sikre en god nattesøvn, så han møder veludhvilet og veloplagt.......hjemmet skal skærme ham fra lyde og indtryk....hjemmet skal sikre, at han skærmes fra TV....hjemmet skal sikre, at han skærmes fra større søskende.....hjemme skal sikre, at han skærmes fra forstyrrende besøg....hjemmet skal sikre, at han.....mor skal hver dag medbringe kugledyne til DP....mor skal hver dag tage barnevognen med hjem og i en periode lade ham sove dér om natten.....bla bla"
Vi SKÆRMER allerede, så meget som muligt. Men jeg KAN ikke skille mig af med de to store børn. De har været i mit liv længe, og jeg er kommet til at se dem som en del af familien. Jeg KUNNE måske få et betragteligt antal kameler for min 11-årige og meget blonde bonus datter, men ærlig talt ved jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med dem. Min egen knægt får jeg noget sværere ved at afhænde, idet han taler som et vandfald og æder som en mindre hest
Jeg finder det umådeligt svært at skærme musen fra TV, lyde, indtryk og gæstevisitter. Det ville betyde en svær tilbagegang i den øvrige families sociale sfære og dagligdag. JA, naturligvis KUNNE mindstemus og jeg flytte ned i den mørke kælder, men det er ikke en løsning, som ligger lige til højrebenet.
Sikre nattesøvn...jo tak, gerne....også til mig! Jeg har bare ikke knækket koden endnu. At sove i barnevognen hver nat ER jo prøvet af og virkede under ingen omstændigheder. Tværtimod sover han ENDNU mere uroligt i dén. Vi SKAL vel ikke prøve alle de gamle strategier af igen, blot fordi HUN er ny spiller på banen.
Møde kl 8 hver dag, jojo....den er fin...så længe jeg går hjemme og er nogenlunde herre over egen tid. Men jeg HAR 2 andre børn, som også skal hældes ud af døren hver morgen. Og på et tidspunkt får jeg vel forhåbentligt job igen, men det kan da blive svært, hvis arbejdstider skal tilpasses DPs behov for at mindstemusen afleveres kl 8 sharp hver dag.
Kugledynen medbringer jeg allerede hver dag. Men tak for det belærende tonefald.
Forstå mig ret, jeg er VILD med DPmor. Hun er det varmeste, mest favnende væsen. Jeg kunne ikke have fundet en bedre selv! Og jeg sætter umådelig står pris på, at der endelig er fagpersonel, som ser mindstemusens sarte jeg og behov. Jeg havde måske bare håbet på noget mere brugbart. Ikke de samme gamle fejlslagne forsøg igen-igen, ikke den belærende bedrevidende tone som om VI har gjort ham sansesart eller ligefrem gør ondt værre. Tiltag, som rent faktisk kan fungere i praksis i en almindelig familie med 3 børn i alle aldersgrupper. Ikke fuldstændig utopiske forslag, som aldrig kan implementeres i et familieliv.
Jeg har brug for NYE input. Som er overskuelige og som virker i det daglige. Som kan implementeres, uden at den øvrige familie skal lide alt for store afsavn.
Jeg føler tilgengæld ikke det mindste behov for at gå tilbage til square 1 og gentage fortidens forfejlede strategier. Ikke flere fiaskoer, takellersmangegangetak!
Giv mig nu nogle værktøjer, som virker, be pænt om. Jeg får SPUNK.
SUK.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar