Marineret bonus-datter

Jeg sidder hér med snotnæsen dryppende ned i min allerede noget tynde og halvkolde the, da bonus-princessen vender hjem efter træning.
Hun snakker. Hun fortæller. Hun svinger med venstre arm som en anden vindmølle på speed.
Jeg får hende gelejdet ud i køkkenet til en bid sen aftensmad.
Hun smører mad. Hun fortæller livlige anekdoter fra 5. klasse. Hun svinger fortsat med venstre arm.
Jeg søber min nu meget kolde the. Eneste fordel er vist, at jeg ikke brænder tungen. Jeg konstaterer undrende, at jeg pludselig har fri passage i mine luftveje. Jeg kan trække vejret ganske ubesværet. Alligevel imponerende hvad sådan en kop the kan udrette....og så endda en kold the. Fantastisk.
Princessen imponerer med sin store viden udi tweenie intriger. Og svinger med venstre arm.
Jeg mister for en stund koncentrationen. Mine sanser spiller mig klart et puds. Jeg kan nu ligefrem snuse den lindrende pebermyntethe. Ret imponerende, da jeg faktisk har tilberet en temmelig kedelig earl grey.
Mens jeg bliver sat godt og grundigt ind i tøsefnidderens forunderlige verden, begynder den dér svingende arm at irritere mit åsyn. Jeg må til sidst spørge direkte, om hun er gået i selvsving. Er der tale om en forbigående OCD? Eller forsøger hun blot at holde sig vågen længe nok til at konsumere lidt efter-trænings-mad?
Næææ nej, men hun har været til judo træning.
Joh tak, det ved jeg skam godt. Men hva har det med svingarmen at gøre?
Hun havde fået ondt i venstre albue.
Sagt, som om dén information forklarer alverdens spasmer. Jeg ser stadig lige uforstående ud og nærmere forklaring følger da også modvilligt.
I træningslokalet står sådan noget Tigerbalsam. Til fri afbenyttelse. Det skulle jo være så godt mod ledsmerter. Så princessen havde altså vovet forsøget og smurt et ordentligt tykt lag på hele venstre arm. Det har ganske rigtigt taget smerten i albueleddet. Tilgengæld er der opstået en brændende fornemmelse a la Sankt Hans-bål i stort set hele armen. Hvorfor hun altså svinger den, for at dulme branden. Og, nå ja, det faktum at hun har marineret sig selv i rå mængder Tigerbalsam forklarer både den liflige duft (for ikke at sige stærkt tiltagende stank) af mynte samt min pludselige evne til igen at trække vejret ubesværet.
Herligt herligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar