Trolden er ved at indvi mig i livets store emner.
Vi har talt om rokketænder og ironien i at vente spændt på at få den første....for blot at opdage smerter forbundet med sådan én.
Han har afsløret sin drøm om en togskinne tværs gennem kæften, for en sådan skulle dog nok kunne holde rokketænder solidt på plads, så man kan spise uden smerter og andre gener.
Vi har talt om kærlighed. At han ønsker sig et slips, som han kan tage på, når han suser over til genboens datter med en dusk blomster. SÅ vil hun endelig forstå, hvor højt han elsker hende. (Slipset synes at være af vital vigtighed i denne sammenhæng.)
Han har også fortalt mig, at han faktisk allerede ER blevet kærester med selvsamme pige.
Jeg spuegte naturligvis, hvornår han har spurgt hende (og undres i mit stille sind over, at den meget bestemt dame har sagt ja). Det viser sig, at han IKKE har spurgt hende. Overhovedet.
Jeg blev lidt nysgerrig (det er en mor-ting). Hvodden er de dog så blevet kærester?
"Det har jeg lissom bare besluttet!" lød svaret.
Hmmmm.
Kan man dét?
I så fald har jeg et årelangt forhold til en hvis Mr. Depp, dét er helt sikkert.
Nå, jeg spurgte forsigtigt, om han har tænkt sig at indvie den udkårne i deres forhold.
Svaret var himmelvendte øjne.
"Nej, er du da TOSSET, mor. Hun bliver garanteret bare helt åndssvag i hovedet og slår op!"
Javel ja. Joooh vist kan jeg med mit kendskab til hendes stålvilje godt se et sådan scenarie for mig. Og hvad hun ikke ved, har hun selvsagt ikke ondt af. Meeeen jeg synes jo alligevel, der må findes en bedre løsning.
Trolden fortalte ufortørnet videre.
"Min anden kæreste, hun er altså vanskelig. Hun er mig nemlig utro med sin anden kæreste og derfor ser jeg hende næsten aldrig."
Ja, så er første-nævnte forhold måske alligevel bedre. Hvis pigen ikke kender noget til deres forhold, så kan du da ikke gøre en ende på det. Hvem ved, de ender måske med at være kærester resten af livet?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar