...et til dig, mit fodboldstævnemøde...tralalala....

Dagens citat fra trolden:
"Mor, du kender mig da...du VÉD nok, at jeg haaaaader fodboldstævnemøder!!!"
(So sorry, kiddo. Nu var dét altså dagens program i SFO´en )

Efter en længere svada om ulemperne ved holdsport og i særdeleshed fodbold må jeg konstatere, at sønnike ikke bliver den nye Messi. Eller for den sags skyld kommer til at udøve nogen anden holdsport, SLET IKKE hvis runde eller ovale flyvende objekter indgår. Hans boldøje er ikke rigtigt til det.
For nyligt testede skolens sundhedsplejerske klassens motorik. Eleverne blev sat sammen i mere eller mindre umage par og blev så bedt om at kaste en bold frem og tilbage. Resultatet af testen foreligger ikke endnu, men da jeg til tider er en smule nysgerrig og måske en lille bitte smule utålmodig, udsatte jeg eget barn for et mindre krydsforhør. Hvordan foregik testen, hvordan var det gået, hva sagde hun dog?
Det ærlige svar kom promte: "det gik zuuuuper godt, min partner ramte mig hele tiden med bolden og jeg var rigtig god til at kaste den laaaaangt væk, så han skulle løbe lidt efter den!"
(Hmmmm....jooooh jaaaaah MEN var hele idéen ikke at kaste pænt til hinanden?)
"Jojo, men det er jo umuligt at gribe en bold...den er faktisk helt rund!"
(Javist, lad nu det ligge.....hvad sagde hende sundhedsapostlen men så til det hele?)
"Hun sagde, at jeg var rigtig god til at gøre det forkert!!!"
(Godt så....en alternativ måde at give konstruktiv kritik, men i det mindste virker trolden ikke specielt traumatiseret. Faktisk kunne han vist ikke være mere ligeglad med hendes mening eller boldspillets forunderlige verden generelt.)

Han har det jo nok ikke fra fremmede. Det kan til dato undre mig lidt, hvordan jeg overlevede 2 hele sæsoner som håndboldspiller. De fleste af mine kampe, træning såvel som stævner, foregik mig bekendt med lukkede øjne. Jeg var nemlig uhyre bekendt med smerten forårsaget af sådan en rund fætter midt i ansigtet og var direkte ræd for yderligere sammenstød. Dertil kommer en god portion antiparti i forhold til holdsport. Om jeg dog begriber formålet. Få en bold hver og lad så være med at råbe kommandoer til mig i én strid strøm. "DÆKGRIBPASSKYYYYYYYD" mig et vist sted.
Næ, så foretrækker jeg jo helt klart solo-træning. Så skal jeg trods alt kun forhold mig til min egen indre stemme og parere en enkelt overspringshandling eller to.
Jeg tænker, at trolden har det på samme måde. Tricket er så at finde en træningsform, som inspirerer ham til vedholdenhed.