Først lagde mindstemusen sig med mellemørebetændelse og astmatisk bronkitis med 40,5 i feber.
Nægtede fuldstændigt at spise og levede derfor af mutters heksebryg (æblejuice kogt op med citronsaft, lidt hvidløg og masser af friskhøvlet ingefær). Han hostede som en gammel Nimbus en kold oktober-morgen og udgød kaskader af snot til alle sider.
Han sov 22 timer i døgnet, naturligvis trygt og godt på mor eller far. Gudnådeogtrøste den, som i et uforvarent øjeblik forsøgte at lirke ham ned i sin egen seng. Sådanne forsøg udløste straks højlydt, hæs gråd på grænsen af direkte skrig. Hans få vågne øjeblikke gik med at se ynkelig ud og pjevse.
Den er god nok. Babys kan også få man-flu.
Idet musen tilbragte størstedelen af sine 14 sygedage med at ligge på mors eller fars brystkasse og halvsovende hoste baciller lige ind i deres ansigter, ja, så endte vi altså også med at ligge på langs.
Babymusen var stadig ikke helt frisk, selvom pencillinkuren nu sørgede for, at han var meget mere vågen.....og meget mere sur og grædende.
Farmusen lå med det ene ben i graven og underholdt med sine nærdødsoplevelser.
Morlillen måtte altså sørge for de to store ungers fortsatte trivsel, pleje mindstemusen og overhælde skattemusen med den sidste olie, vel at mærke samtidig med at jeg forsøgte at vriste mig fri af den Kutteklædtes dødsgreb.
Det lykkedes.
Alt i alt tog det kun 3 uger at bekæmpe Manden med Leen og komme sygdommen til livs.
3 uger, som burde have stået i flyttekassernes tegn.
3 uger, som nu skulle indhentes på blot 1 uge.
Alt blev godt nok (med en smule stress) pakket og flyttet i tide, men jeg er noget spændt på projekt udpakning!
Jeg har således just denne morgen pakket en kasse køkkengrej ud....og en pose med husholdningsaffald. Heldigvis ikke noget let-fordærveligt indhold, meeeeen alligevel. Jeg kunne måske nok have været dén überraschung foruden.
Hvilke andre skatte og uforudsigeligheder gemmer der sig mon i resten af flyttelæsset?
Dubdubdub.......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar