Èn ting er hans iphone-fetish. Dét var næsten uundgåeligt, farmanden taget i betragtning.
Noget ganske andet er hans besættelse af Ralle Seebach og i særdeleshed øde øer.
Så snart mindstemusen øjner chancen til at tyve en æblefon, ja, så sætter han R. Seebachs nye wonderhit "Øde Ø" på repeat.
Nu har jeg mit helt eget anti-parti for mandens musik. Muligvis en arbejdsskade fra tiden i byens fritidscenter, hvor tøsebørnene datta hans første skive på repeat dag efter dag efter uge efter måned. Fyddeføj.
På min personlige hitliste befinder han sig kun en halv oktav højere end Deutche Slager Parade, og jeg har tit ønsket, at hans engel ville snupse ham og flyve laaaaangt væk.
Det skurrer i mine ører og skærer i mit hjerte, når yngstebarnet favoriserer hans popperier i SÅ stor stil.
"Hvis jeg bliver smidt af på en øde øøøøøø" - joh tak, dét kunne kanske sætter en brat stopper for denne evindelige spytten skiver ud i en lind strøm.
Nå, men det er min personlige holdning. Der er et marked for hans musik og lad nu endelig manden opfylde massernes behov. Bare jeg dog kan slippe....i det mindste i eget hjem. Og det plejer jeg for så vidt at kunne. Men med en spirrende Ralle-fan i huset, er det ikke let.
Jeg håber naturligvis, at musens fascination af netop dette nummer skyldes eventyrlyst og udlængsel. At der ikke er tale om musisk præference, men drømmen om at lege Robinson Crusoe i et års tid eller tyve. Dét ville dog være til at bære for moderen.
Jeg véd jo ærligt godt, hvor skoen trykker.
"Hvis jeg bliver smidt af på en øde øøøøøø" - joh tak, dét kunne kanske sætter en brat stopper for denne evindelige spytten skiver ud i en lind strøm.
Nå, men det er min personlige holdning. Der er et marked for hans musik og lad nu endelig manden opfylde massernes behov. Bare jeg dog kan slippe....i det mindste i eget hjem. Og det plejer jeg for så vidt at kunne. Men med en spirrende Ralle-fan i huset, er det ikke let.
Jeg håber naturligvis, at musens fascination af netop dette nummer skyldes eventyrlyst og udlængsel. At der ikke er tale om musisk præference, men drømmen om at lege Robinson Crusoe i et års tid eller tyve. Dét ville dog være til at bære for moderen.
Jeg véd jo ærligt godt, hvor skoen trykker.
Jeg har aldrig været poptøs.
Jeg nærer intet ønske om at blive det på mine "gamle" dage.
Alligevel tager jeg mig selv i at skråle med på endnu én af Seebachs utallige ørehængere. Heldigvis har der sjældent været vidner til pinligheden, da det dels ville smadre mit image som inkarneret Ralle-modstander og samtidig afsløre min totale mangel på takt og tone (altså den rent musiske slags, ikke Emma Gads gode opdragelse....dén del har jeg HELT styr på...jeg har immervæk set samtlige afsnit af Mrs Bucket´s "Fint skal det være" og tilmed mere end én gang).
Det irriterer mig grænseløst, at musikken alligevel har sneget sig under huden på mig og invaderet mine øregange i en sådan grad, at jeg tripper med på rytmen og gudhjælpemig kan teksten udenad. Hvad sker der for det?
Jeg kan jo ikke en gang LIDE nummeret.
Hvordan kan den slags infame hjernevask lade sig gøre og er det overhovedet lovligt at udføre den slags jedi mind tricks mod sagesløse?
Jeg kan jo ikke en gang LIDE nummeret.
Hvordan kan den slags infame hjernevask lade sig gøre og er det overhovedet lovligt at udføre den slags jedi mind tricks mod sagesløse?
Nå, jeg har desværre ikke tid til at kaste mig ud i en indre filosofisk diskussion af problematikken lige nu. Mindstemusen skal puttes og der skal vel synges en bette sang eller nowt. Jeg tænker, at en "Øde Ø" vil falde i god jord og sjovt nok har jeg memoreret teksten!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar