Jeg har aldrig tænkt over det før. Tværtimod.
Jeg har ofte nok hørt og læst stolpe op og stolpe ned om, at sensitivitet ofte er arvelig. At det nedarves i lige bane fra forældre til barn.
Jeg har ofte nok hørt og læst stolpe op og stolpe ned om, at sensitivitet ofte er arvelig. At det nedarves i lige bane fra forældre til barn.
Arveligt, har jeg tænkt, nej ikke for mine unger. Deres forældre har ikke den slags anlæg. Lettere autistiske træk, måske, men det har alle jo. Haha.
Men....er jeg måske alligevel?
En veninde fik mig til at tænke....og mærke efter.
Jeg har jo altid haft meget let ved at læse og forstå mine drenge. Deres reaktionsmønstre og hvorfor, hvad løsningen kunne være og hvordan. Faktisk kan jeg jo godt genkende noget af deres fintfølende tendenser.
Jeg HADER at stikke fingrene i en brøddej. Det er noget af det KLAMMESTE, jeg ved.
Selvom jeg elsker høj, larmende musik, kan jeg have dage, hvor den mindste lyd giver mig røde knopper.
Jeg er vist rimelig social anlagt.....undtagen de dage, hvor jeg bare vil være i fred. Hvor jeg har nok i mig selv og min lille familie, inden for hyttens trygge vægge.
Min intuition fejler heller ikke noget. Jeg har altid været god til at læse andres sindsstemning. Ja, stemninger i det hele taget. Et hjems indretning, farverne på væggen, helhedsindtrykket...kan på få sekunder gøre mig godt til pas eller rejse de små hår i min nakke. Faktisk kan selv en bygnings facade give mig denne ubændige lyst til at se det indvendigt...eller give mig en fornemmelse af ikke at være velkommen inden for matriklen.
Intellektet ligger trods alt ikke i den laveste ende og min kreative sans er også godt med.
Måske er der alligevel noget dér....jeg har bare lært at abstrahere fra det og undertrykke det, for at passe ind. Med det ville alligevel forklare nogle ting, ganske givet.
Men hvis jeg....og mindstemusen er....hva så med.....
Jeg har aldrig tænkt på trolden som sensitiv.
Før mindstemusen kom til. Han er så usandsynlig tydelig og særdeles ekstrovert, at man ikke er i tvivl. Og jeg kan drage mange paralleller til den store. Han er så bare introvert.
Nu er han heldigvis så stor, at vi kan snakke om tingene. Jaja, jeg taler da også med mindstemusen, men svarene er unægteligt noget vanskeligere at blive klog på. "aDA....aaaAAAAAuuuUa...heiDI....HEJej....adadadadadada a det a det" kan jo betyde så meget.
Nå, nu var kimen til videre hjemmearbejde lagt.
Hvad siger så de kloge hoveder om sensitivitet?
Joooh, de siger såmænd:
- at mellem ca. 15 og 20 % af alle nyfødte danskere er særligt sensitive mennesker, og endnu flere er "bare" sensitive. Dvs at deres nervesystem bearbejder alle stimuli dybere og stærkere end gennemsnittet. Derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har stor indlevelsesevne.
Hmmmm, javel ja.
Og så tog jeg testen. Både for mig selv og på drengenes vegne.
Resultatet var slående, omend ikke nogen stor overraskelse.
Dybest set vidste jeg det jo godt. Man kender jo sine små lopper :)
Mere info og selve testen kan findes hér:
http://www.sensitiv.dk
En veninde fik mig til at tænke....og mærke efter.
Jeg har jo altid haft meget let ved at læse og forstå mine drenge. Deres reaktionsmønstre og hvorfor, hvad løsningen kunne være og hvordan. Faktisk kan jeg jo godt genkende noget af deres fintfølende tendenser.
Jeg HADER at stikke fingrene i en brøddej. Det er noget af det KLAMMESTE, jeg ved.
Selvom jeg elsker høj, larmende musik, kan jeg have dage, hvor den mindste lyd giver mig røde knopper.
Jeg er vist rimelig social anlagt.....undtagen de dage, hvor jeg bare vil være i fred. Hvor jeg har nok i mig selv og min lille familie, inden for hyttens trygge vægge.
Min intuition fejler heller ikke noget. Jeg har altid været god til at læse andres sindsstemning. Ja, stemninger i det hele taget. Et hjems indretning, farverne på væggen, helhedsindtrykket...kan på få sekunder gøre mig godt til pas eller rejse de små hår i min nakke. Faktisk kan selv en bygnings facade give mig denne ubændige lyst til at se det indvendigt...eller give mig en fornemmelse af ikke at være velkommen inden for matriklen.
Intellektet ligger trods alt ikke i den laveste ende og min kreative sans er også godt med.
Måske er der alligevel noget dér....jeg har bare lært at abstrahere fra det og undertrykke det, for at passe ind. Med det ville alligevel forklare nogle ting, ganske givet.
Men hvis jeg....og mindstemusen er....hva så med.....
Jeg har aldrig tænkt på trolden som sensitiv.
Før mindstemusen kom til. Han er så usandsynlig tydelig og særdeles ekstrovert, at man ikke er i tvivl. Og jeg kan drage mange paralleller til den store. Han er så bare introvert.
Nu er han heldigvis så stor, at vi kan snakke om tingene. Jaja, jeg taler da også med mindstemusen, men svarene er unægteligt noget vanskeligere at blive klog på. "aDA....aaaAAAAAuuuUa...heiDI....HEJej....adadadadadada a det a det" kan jo betyde så meget.
Nå, nu var kimen til videre hjemmearbejde lagt.
Hvad siger så de kloge hoveder om sensitivitet?
Joooh, de siger såmænd:
- at mellem ca. 15 og 20 % af alle nyfødte danskere er særligt sensitive mennesker, og endnu flere er "bare" sensitive. Dvs at deres nervesystem bearbejder alle stimuli dybere og stærkere end gennemsnittet. Derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har stor indlevelsesevne.
Hmmmm, javel ja.
Og så tog jeg testen. Både for mig selv og på drengenes vegne.
Resultatet var slående, omend ikke nogen stor overraskelse.
Dybest set vidste jeg det jo godt. Man kender jo sine små lopper :)
Mere info og selve testen kan findes hér:
http://www.sensitiv.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar