Om guder og godtfolk

14 dages temaundervisning i skolen er skudt godt i gang og nu halvvejs i forløbet må jeg konstatere, at min lille trold sjældent har været SÅ koncentreret i timerne.
Man får nogle gode lange foredrag ved aftensbordet i disse dage.

Om livets træ, Yggdrasil, som har 3 rødder i henholdsvis Asgård, Jotunheim og Hel....og en krone, som når helt op i himlen. Om de 3 kilder, som udspringer under hver rod. Om Nidhug, slangen, som gnaver af træets rødder. Og naturligvis om Ratatosk, det lille vimse egern, der piler op og ned af træet for at bringe bud mellem top og rødder. Trolden beretter, at Ratatosk er ret god til sprog og således kan tale med både aser, jætter og nonner. Jeg forsøger at forklare ham, at der ikke er tale om nonner, men derimod norner, skæbnegudinder. Han lader sig ikke sådan overtale. Modvilligt opgiver han til sidst at diskutere emnet, men hans blik siger med al tydelighed "mor, du får ret....jeg får fred....men helt overgivet mig har jeg ikke!"

Vi er også sat grundigt ind i Bifrost (regnbuen, stien mellem Asgård og Midgård), og hvordan man bedst foreviger den på et 2x2 meter lærred.

Aller mest entusiasme lægger han i at genfortælle myterne om Odin, Thor og Loke.
Historierne om Odin som asernes overhoved, som var far til Thor og havde blandet blod med jætten Loke har i den grad fanget hans opmærksomhed. Hér kan han kombinere sin vilde drenge-fantasi med vilde eventyr om guder, kæmper, mystefystiske uhyrer, intriger og stridigheder, bloddryppende sagaer og muntre drillerier de 3 hovedpersoner imellem.

Vi har også hørt om de underligste dyr.
Som for eksempel Odins 8-benede hest Sleipner, hans to ulve Gere og Freke, der hjælper ham i krig. Hans ravne, Hugin og Munin, der hver morgen flyver ud i verden og om aftenen vender tilbage til hans skulder og hvisker om alt, hvad de har set.
Så er der Thors to geder, som trækker hans stridsvognen over himmelhvælvingen. Man kan slagte dem, æde dem, og bagefter lægge deres knogler tilbage på skindene....og vupti! Hvis man ikke har brudt nogen knogler, så genopstår de igen lige så gode som nye. (Og dét leder så til fortællingen om Tjalfe og Røskva, de to menneskebørn, som endte som Thors tjenere efter at have knækket en knogle og suget lidt marv. Trolden synes, marv lyder lidt klamt, men han ville altså have spist det alligevel, bare for at komme med Thor på eventyr.)
Vi har haft en lille disputs om Lokes "dyr". Hér tænkes der naturligvis på Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. Trolden mener på det bestemteste, at der er tale om Lokes kæledyr. JEG mener dog at kunne huske fra bardoms lærdom, at de er hans børn. Wikipedia er enig med mig. Dét er trolden dog ikke. Han mener faktisk, at både jeg og opslagsværk tager grueligt fejl.
"Godt nok er han jætte, men SÅ grimme børn kan man da ikke få!"
(Du skulle bare vide, mit lille uskyldige afkom....)
Og så er der Heidrun, geden, hvis yver flyder af mjød. Hun bor i Valhal og sladrer gevaldigt med Ratatosk. (Hér opstod endnu en lille misforståelse, idet trolden mente, at hun også blev spændt for Thors vogn. Det gør hun faktisk ikke. Øjensynligt fordi, de kære aser ikke vil undvære deres mjød, bare fordi Thor tager på søndagstur.)

Han nyder at dele sin nyerhvervede viden med os. Han genfortæller, han reflekterer og stiller spørgsmål (flere gange har man diskret googlet sig frem til et fagligt korrekt svar) og han digter selv videre på fortællingerne. Han lader sig ikke stoppe af et "naaaah, sådan var det vist ikke helt....", men svarer i stedet prompte "men det KUNNE det da godt have været....og du kan da ikke vide det, når du ikke var der!" (En konstatering, som jeg sætter noget mere pris på end spørgsmålet "er DU nogen sinde blevet kidnappet af en viking?". Tro mig, jeg slog det op. Vikingetiden lå fra ca. 800-1050, altså en sjat år tilbage i tiden. Lige præcis nok til, at jeg følte mig MEGET gammel.)

I morges sluttede trolden endnu en enetale med et dybt, henført suk og ordene:
"Synes du ikke, at vores mindstemus er en lille gud?"
Vi var efterhånden godt og grundigt sent på den. Han havde talt længe, selv i trolde-tid. Morgenmaden stod urørt hen. Tilgengæld var Thors styrkeprøver hos Hymer netop blevet levendegjort både med ord og vilde fagter, herunder en heftig vals med Elle fremført i glidende bevægelser tilsat lidt gumpe-rumpe vrik. Det var lige før, stuen ikke var stor nok til fremførelsen.
Mit svar kunne ikke være meget andet:
"Jeg forguder alle mine børn...og se så at komme i omdrejninger, min lille skjald!"