Skattemanden skulle på nattevagt og jeg var vist faldet i søvn på sofaen til en ellers udmærket krimi.
Jeg blev vækket kl halv tre.
Musen græd (første gang han havde sagt til, siden vi lagde ham kl 20).
Jeg gik derind......jeg kunne høre ham....midt i vores seng lå der en brugt ble og en tissetår....men ingen mus.
Løftede dynen....den var også våd....men ingen mus at se....dog kunne jeg høre ham.
Jeg indevendt det meste af soveværelset, mere og mere febrilsk...jeg fandt musens natflaske, en forlagt puttebamse, en halv kiks og et stjålet grydelåg....men stadig ingen mus, trods tiltagende utilfredse lyde fra Mindste.
Enten var jeg blevet kuk-kuk, fået roterende fis i kasketten....eller også havde Musen lært at lave stor trylle-trylle ligesom Houdini.
Endelig fandt jeg den lille ulykkelige.
Han lå UNDER sengen. Nøgen. Og temmelig knotten over den langtrukne redningsaktion.
Nu sover han sødt i sin egen lille (tørre) seng, mens jeg forsøger at rengøre og tørre vores. Suk.
Børn er en gave, børn er en gave....minder jeg mig selv om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar