Eller "Hvordan man hurtigt og effektivt tager livet af samtlige familiens head-sets".
Jo, den er god nok.
Det er nu sikkert og vist, at familiens samlede bestand af head-sets er stærkt udrydningstruet.
Skattemusen har været på spil igen.
Hans eget funktionerer mildest talt elendigt og har nu kun lyd i det ene mickey mouse-øre. Mit er på mystisk vis forsvundet og derved kan jeg ikke konfrontere ham med nogen endegyldige beviser. Men lur mig om ikke det også er i udu.
Mens resten af familien sover hører man ham luske rundt i halvmørke. Der pusles (ikke baby, men med finmekanik......skattemus+elektronik=farlig cocktail). Man hører jævnligt "halloooo 123 HALLO". Stilhed. Puslen. Lydtest.
Klokken er lidt i ged, da jeg bliver vækket af en streng tweenie. "HVEM har rørt mit headset? Jeg ved nogen har brugt det, for de har glemt det på sofaen!!!"
Jeg kan næsten mærke det blændende lys fra arkitektlampen, du ved, den man bruger i de klassiske forhørssituationer. Hendes anklagende blik borer sig ind i mit inderste og umuliggør enhver hvid løgn. Jeg har ikke noget valg. Jeg må bedyre min egen uskyld og i stedet angives hendes fader.
Han forsøger at benægte.
"Jeg VED bare, at det er dig. Vil du GODT holde fingrene fra mig headset. Jeg gider ikke have det ødelagt!"
Jeg trækker dynen op under næsen, så hun ikke opdager mit øre-til-øre smil.
Jeg hører hans forsvarstale. Jamen han ville jo bare liiiiige.
Det virker ikke. Hun kender sin farmand for godt. Hér hjælper ingen kære mor. Hendes headset virker pt upåklageligt...og det skulle det gerne blive ved med, at han bare lige ved det.
Haha.
Hele optrinnet er så komisk, at jeg må begrave mig fuldstændigt under dynen, indtil jeg hører hende trampe bestemt væk. Jeg skynder mig at lægge ansigtet i det rette folder. Væk med smilerynkerne, frem med det kærligt medfølende og yderst forstående glimt i øjet.
Åler mig op til overfladen. Blidt kys til skattemusen.
"Jeg hørte dig godt!" Hvor sér han dog cute ud, når han har fået en verbal overhaling af en 11 årig blondine. Latteren bobler op gennem halsen og jeg kan ikke nå at slå bremserne i.
Oh shit, dén bliver ikke let at redde. Der skal dæleme serveres meget gourmet-kaffe den næste tid, men det var nu det hele værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar