Jagten på en toyota

Nej, vi skal ikke have ny bil.
Jeg har dog denne fabelagtigt gode idé om at omdanne mine kreative billeder på nethinden til brugbare beklædningsdele. Sagt med andre ord, jeg må lære at sy.
Jaja, nu griner du højt og inderligt, men det er IKKE en joke.
Jovist er jeg lettere hæmmet i forhold til håndarbejde, især når brugen af motoriserede elementer indgår. Jeg har såmænd taget livet af op til flere ganske glimrende Singere, men dét skal vel ikke afholde én fra at prøve igen (og igen-igen-igen-IGEN). Jeg kan vel til sidst oparbejde en hel samling af afdøde maskiner, kanske til en lille kunstnerisk udstilling.
Nå, men jeg har altså en pokkers masse idéer i skalden. Jeg kan SE de færdige resultater for mig. Hvordan jeg kommer fra at have nul maskine, minus ekspertise, ingen mønstre og zero materialer til et færdigt og nogenlunde anvendeligt resultat, er straks en HELT anden snak.
Jeg har i første inddraget noget af ungernes tøj. Jeg er primært gået efter noget, som ser delvist hæderligt ud og som nærmer sig den lille side. Det kan vel sagtens omdannes til mindstemusen.
Jeg har tegnet mine egne mønstre. Jeg ved dog ikke endnu, om jeg er sluppet fra det i god stil, da jeg endnu ikke har fabrikeret ét eneste færdigt resultat. Den absolut vigttigste ingrediens mangler nemlig fortsat.
Maskinen.
Det stakkels offer, som (med dødsdommen svævende ret over hovedet) hakker sig igennem mine forsøg på egen produktion af børneklæder.
Jeg har set mig vældigt lun på denne Toyota-maskine.
http://www.bl-trading.dk/shop/symaskiner-toyota-symaskine-1567p.html
Antageligt er den idiotsikret, let anvendelig med simpel brugsforvirring, kraftig nok til at suse hen over dobbelt-sømme på selv de bedste jeans og visuelt i balance med skattemusens stilrene sort/hvide indretning. Ja, man må jo sælge idéen på alle planer og han må da også tilstå, at dens tilstedeværelse i hjemmet på ingen måde skæmmer det stilbevidste øje. Dog virker han ikke just overbevist om, at investeringen vil vise sig pengene værd.
Jeg har ellers hold mange lange foredrag om udbyttet af en sådan anskaffelse. Nyt, figursyet tøj til ungerne. Ikke flere problemer med at finde bukser, som er lange nok i benene uden at gabe en halv meter i livvidden. Mulighed for at sætte sit eget individuelle præg på mønster og farver. Unikum-tøj til den kommende teenager. Pengebesparelser i forhold til mindstemusens tøjbudget.
Jeg løber dog hele tiden panden mod muren, når modargumentet lyder "jojo, det er klart...men er 1600 bobs ikke lidt vel meget for sådan et styks en-gangs-maskineri?"
Som ooooooooom jeg smadrer en maskine per kreation. Tsk og hrmpfgt!!!!
Kort historie gjort lidt længere: jeg må skimme brugt-vogns-markedet i jagten på en billig, brugt model. Jeg må bevise en discount-maskinen berettigelse på budgettet, før jeg opgraderer til drømmen.