Forleden aften efter 21 blev jeg ringet op, af en tydeligvis desillusioneret herre, som mente trolden var "skrap til skak" og derfor skulle tilbydes en plads op turneringsholdet ved dette års Fynsmesterskaber.
Nu havde jeg jo allerede hørt knægten forklare sine egne noget alternative regler, som både indebar terning og bortkastelse af Kongen for at undgå skakmat. Han havde da godt nok forsøgsvist deltaget til 2 gange skoleskak, men jeg følte mig ikke helt overbevist om, at han efter så få gange havde accepteret de mere almindeligt kendte skakregler. Hans egne ord var da også, at han "altid taber".
Som mor glædede det mig naturligvis, at høre hans talenter rost. Jeg kunne dog ikke helt bilægge den lille stemme i baghovedet, som nok mente, at tilbuddet om en plads i turneringen nok nærmere skyldtes et ulige deltagerantal end troldens unikke evner.
Knægten ville dog gerne med og der var en plads, hvis han ville have den. Så tilmeldt blev han.
Jeg tænkte i mit stille sind, at det nok var meget godt, at der var mulighed for at deltage i en enkelt gang skoleskaktræning inden den store dag.
Det blev lørdag.
Pludselig ønskede trolden absolut ikke at deltage i noget som helst. vi hade en meget pædagogisk snak om, at når man HAR sagt ja, så kan man ikke sådan svigte sine holdkammerater.
Jeg fulgte ham til skolen, hvor han skulle mødes med skakklubben og samkøre med en kammerat til Nørre Aaby.
Dårlig var vi ankommet, før trolden så sigende på mig og udbrød "mor, skulle du så ik se at smutte hjem igen?"
Bevares, det skulle jeg vel nok.
Vi havde nemlig en aftale om fællesspisning og hygge hos bonus-familie i Odense senere på dagen, hvorfor jeg i løbet af formiddagen skulle klargøre lidt lækkerier og pakke bilen.
Så hjem og lege madtalent, mens mindstemusen øvede sig på i bedste ninjastil at gå i et med gulvet, til stor fare for mesterkokkens ve og vel.
Ved middagstid blev bilen pakket og af sted gik det mod Fynsmesterskaberne i Skoleskak anno 2013.
Vi ankom i tide til at overvære sidste spil og præmieoverrækkelsen.
Ja, først skulle vi lige lokalisere trolden, som møjhamrende beskidt sprang rundt på en legeplads. Lettere svimmel var han blevet af en udendørs snurretop, så han formåede at gå sidelæns og vælte en 3-4 gange på vejen hen til os. Hans første ord var "jeg vil hjem!!"
Han mente selv, at det gik frygteligt dårligt. Han tabte bare hele tiden. (Nærmere research viste dog, at han havde vundet 1, tabt 3 og 1 uafgjort...ud af 5 foreløbige spil.)
Vi snakkede igen om, at man ikke bare kan svingte sine teammates. Og at det ikke handler om at vinde, men om at være med og have det sjovt. At det i virkeligheden var rigtig flot klaret efter kun 3 træningsgange. Og at der kun er én måde at blive bedre til noget på, og det er ikke ved at give op, men ved at blive ved med at øve sig.
Han virkede ikke rigtig overbevist, men han gik dog modvilligt med ind i salen.
Ventetiden var lang. Han ville gerne til Odense. NU. Tålmodighed var et fremmedord.
Det lykkedes heldigvis at lokke ham hen til et skakspil og ridse reglerne lidt groft op for mutter. Jeg kunne på Skoleskak-lederen forstå, at trolden endnu ikke havde 100 % fat i alle de små nuancer i spillet. Dog glædede det mig, at terningen ikke blev nævnt én eneste gang.
Endelig blev det tid til sidste runde. Computeren arbejdede på højtryk og spyttede så spil-listerne ud.
Trolden fandt sit bord og gav pænt hånd til sin modspiller.
Det var LIDT svært at følge med i starten. Ingen af de to ved bordet overvejede deres træk i så meget som et halvt sekund. Dok-dok-dok-dok-dok. Brikkerne blev flyttet i en meget hurtig men tilgengæld taktfast rytme.
På et tidspunkt havde trolden erobret 9 af modstanderens brikker. Selv havde han mistet 4. Det så pludselig lovende ud. Nu begyndte begge drenge også at koncentrere sig væsentligt mere mellem hvert træk. Det blev tænkt, så det knagede. Overvejet. Tilkaldt instruktør til godkendelse af træk, før de blev udført. Fascinerende.
Fra min plads langs tilskuervæggen var det lidt svært, at følge ordentligt med.
Pludselig var matchen da også overstået.
Jeg hørte dommeren spørge ind til noget med gratis point og trolden oplyse, at det havde han ikke benyttet sig af endnu. Hvordan spillet endte, ved jeg ikke helt. Noget siger mig, at trolden tabte.
Han fik dog et point alligevel, da han vitterligt ikke havde benyttet sig af den mulighed før.
Han endte således med 2,5 point ud af 6 mulige. Det gav ham en samlet 32. plads ud af 41 tilmeldte.
SÅ var han altså også klar til at planke den og sætte kursen mod Odense. Det kunne KUN gå for langsomt. Vi fik ham dog overtalt til at blive til præmieoverrækkelse, hvilket nok var meget fornuftigt. Den første fine skak-pokal kom nemlig i hus. En ny stormester er tydeligvis ved at arbejde sig op gennem rækkerne.
På vejen ud til bilen slog Skoleskak-lederen følge med os. Han mente, at der var potentiale i trolden. Hvis han vel at mærke gad holde ved trods lidt nederlag undervejs. Faktisk anbefalede han, at vi allerede nu gik i gang med at bygge et pokal-skab.
Alt i alt en dejlig dag med et positivt udfald.
Alligevel bliver jeg nødt til at melde knægten ud af den skakklub....jeg har simpelthen ikke evner til at bygge pokal-skabe ej heller kvadratmeter nok til at huse sådanne monstrummer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar