Handy Manny...and the honour goes to.....

Jeg har simpelthen brugt den sparsomme aftenbelysning på at designe en krydderihylde.
Nu mangler jeg så bare en Handy-Henning til at føre arbejdstegningen et skidt videre og rent faktisk bygge skidtet.
Misforstå mig nu rigtigt. Al ære og respekt for min dejlige skattemus og hans snilde udi computerens forunderlige verden. Intet problem er for besværligt, ingen forhindring for stor. Om det drejer sig om at sammensætte hardwaren eller de mere tekniske kringlerier på programsiden, er sådan set underordnet. Fikset bliver det. MEN. Når dét så er sagt, så kan man jo ikke være god til alt. Lige så god, han er til at vedligeholde maskinparken....lige så lidt rækker talenderne til alt andet håndværk.
Det har kostet blod, sved, tårer og en pokkers masse ødelagt værktøj at nå til dén erkendelse.

Jeg vil ikke minde nogen om den episode, hvor en sølle fastelavnstønde forårsagede ugers halten og en halvt oversavet finger. Dog vil jeg sige, at tønden var alternativt pyntet: fingermaling med eget blod.
Jeg vil heller ikke bringe den uheldige sag med stiksaven på banen, selv om dét projekt endte med et ødelagt tørrestativ, en knækket sag og en blødende hånd.
Og naturligvis skal vi ikke vade mere i sagen om den vildtforvoksede rose, som grundet stormvarsel skulle beskæres lidt med en hæksaks. En hæksaks, som undertegnede har brugt flittigt i forbindelse med nedkæmpelse af efeu-muren ind mod naboen, ganske uden problemer. (Og nej, jeg har ikke slidt den op eller mørnet de metalliske med mine massive muskelmasse.) Jeg vil afholde mig fra nærmere detaljer og blot konstatere, at rosen overlevede, men hæksaksen knækkede og kvæstede i processen en knæskal og en lilletå.
Jeg vil heller ikke udpensle den drabelige duel mellem mand og skruetrækker, som  kostede det meste af en tommel og efterlod et grande hak i væggen.

Det er således ikke uden grund, at min værktøjskasse indeholder langt mere og i høj grad bedre værktøj, end skattebassens like-wise. Det er også ganske berettiget, at jeg har nedlagt veto mod udlån af min maskinpark. Dels grundet frygt for massiv personskade, dels på grundet skræk for mistet materiel.
Så når jeg nu står midt i et spændende byg-selv-projekt, så har jeg kun to muligheder: byg det hele selv eller kidnap en Handy Manny. Hvem skal have æren? Dubbi dubbi....hmmm...and the honour goes toooooo....... 

(fortsættelse følger)