Nå, så fandt man da ud af, hvordan geni-hunden nu for fjerde gang er stukket af.
Denne gang var alle døre hermetisk lukkede og låst indefra, så
flugtforsøget skyldtes altså ikke hendes fænomenale evne til at åbne
døre. INGEN havde været ud og ind af døren, så Houdini-tricket kunne
heller ikke skyldes, at hun var smuttet med ud i et uopmærksomt øjeblik.
Alligevel bankede det pludseligt på havedøren og dér stod en venlig dame fra modsatte ende af vejen....med Gaia logrende ved siden af sig.
Hun havde mødt Gaia oppe i krydset. MIDT i krydset, vel at mærke. Og
ja, det betyder kørebanen. Hun havde ikke kunnet kalde vovse til sig,
men kunne heldigvis huske, hvor hun boede. Da hun gik mod vores hus for
at slå alarm, fulgte vufling med i sikker afstand for eventuel
indfangelse af blækspruttearme. Og da damen bankede på døren, satte
kræet sig pænt på plads og ventede på at komme ind.
ALT blev
tjekket, dobbelttjekket og så lige tjekket igen. Eneste tilbageværende
mulighed er, at møjhunden er sprunget ud af soveværelsesvinduet.....et
elegant lille spring fra seng til vindueskarm afsluttet med et fald på 2-2½ meters penge.
Jaja, hvor
upraktisk det end er og hvor meget hundemor end knurrede i skægget, så
må man på det positive plan sige, at hundi ikke er helt tabt bag en
vogn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar