Mercedes, mindstemus og myldermås

Nej, vi har ikke fået ny bil.
Vi har været i byen.

For få dage siden valgte skattemusens chef nemlig at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og nyde sit otium i det jyske. I den anledning troppede hele familien naturligvis op til reception og anden festivitas for at vinke behørigt farvel til byens bedste chef.

Normalvis har mindstemusen en veludviklet appetit, men trods en bugnende buffet nægtede han pure at indtage noget som helst.
Før han smagte suppen.
Ikke en hvilken som helst suppe, mind you. Men SUPPEN. En tyrkisk specialitet, tilberedt af Mercedes hin skønne, og som smagte, så englekoret brød ud i flerstemmig skønsang.
Krydret uden at være stærk. Serveret med det mest fantastisk lækre tyrkiske brød som tilbehør.
Slurp og smovs, siger jeg bare.
Mindstemusen var også straks solgt. Intet andet end SUPPEN duede. Han slugte skefuld efter skefuld efter liter. Nej, naturligvis kom den onde mor i vejen for hans plan om at æde sig en strutvom til i suppe. Efter første portion blev han tilbudt stort set alt, hvad hjertet kan begære. Dog ikke mere suppe, som åbenbart var det eneste, hans smagsløg begærede dén dag.
Jeg kan godt garantere dig for, at han blev gal i skralden.
Violetfarvet-pink i ansigtet, knyttede næver, en krop som vred sig i 8 taller på mors skød. Og en stemmekraft som en operasanger, dog en anelse mere skinger og falsk.
Mutters stålvilje vaklede lidt.
Barnet skulle jo dog have mad. Og gerne blive mæt nok til at sikre både ham selv og os forældre en fornuftig nattesøvn. Skulle man bøje lidt af og mod egne principper give efter for hans skiftevis bedende øjne og raserianfald....NEJ. Stop nu lige en halv. Et nej er et nej er et nej....i hvert fald indtil søde far laver det om til et ja.
Desværre for mindstemusen var farmanden grillmester og altså for langt væk fra optrinnet til at blive blød i knæ og hjerte. Så ikke mere suppe, bette ven, i dag bestemmer mor. Men spis endelig lidt ostegriller.....eller hva med en luns hjemmebagt brød?

Nøj, hvor blev han sur.
Forståeligt nok, for hold nu magle en god suppe. Jeg må skrive mig bag øret, at jeg skal have fat i opskriften snarest muligt. For hunne da, den smager himmelsk.

Nu, 3 dage senere, forsøger jeg at viske huskesedlen bag øret ud.
Jeg skal ikke have nogen opskrift på nogen velsmagende tyrkisk suppe foreløbigt.
Faktisk ikke før, mindstemusen er i stand til selv at forrette sin nødtørft.
Jeg har nemlig haft den lidet ønskværdige fornøjelse at skifte mindstemusen cirka 10 gange dagligt siden indtagelse af SUPPEN. Den har ikke rigtigt gjort noget godt for hans lille mavse. Myldermåsen vil tilsyneladende ingen ende tage og stort set alle bleer siden fredag har været med sidegevinst.
Sådan noget lårt.
Bogstaveligt talt.

Mercedes...tusind tak for suppe. Den smagte vidunderligt. Og jeg glæder mig umådeligt til at smage den igen om 4-5 år.