Mysteriet om den forsvundne indesko

For 1 uges tid siden var farmor på visit.
Som altid super hyggeligt, dog bød besøget denne gang på et stort mysterium.
Mindstemusen mistede sin ene indesko under mystiske omstændigheder. Det ene øjeblik havde han på behørig vis en skindefutte på hver fod, det næste øjeblik var den ene sporløst forsvundet. (Altså, den ene indesko, ikke den ene fod.)
Straks gik jagten i gang. Der blev ledt oppe og nede, ude og inde. Der blev søgt i skuffer og skabe, i kasser og andre spændende gemmesteder. Møbler blev løftet og der blev lyst i hver en krog. Kort sagt, hele hytten blev endevendt og hundens gab behørigt nærstuderet for eventuelle tyvekoster, men lige lidt hjalp det. Selv en udlovet dusør (1 chokoladebar) havde ingen effekt.
Skoen var og blev borte.

Jeg måtte i gemmerne efter de "gamle" futtefutteraler. De er sådan lidt skrantende mod den lille side, men i nødstilfælde måtte de jo skrabe an.
Planen var, at jeg i morgen måtte pakke min amatør detektiv i maven godt og grundigt sammen, indrømme nederlaget til Le Grand Mystére og forvilde mig ud i byens butikker efter nye tøffere til musen.
Det huede mig ikke helt.
For det første havde jeg jo haft en glorværdig forestilling om, at de nuværende godt kunne holde et halvt års tid endnu, da de var indkøbt et godt nummers penge store i størrelsen. For det andet ser jeg jo mig selv som lidt af en mesterdetektiv. Jeg er jo dog vokset op med den cigarrygende Columbo, den evigt mord-omspændte Jessica Fletcher og den søde gamle besse Miss Marple. En hårdtslående trio som nok har lært mig ét og andet om at gennemskue et plot og løse selv de mest kringlede gåder uden nogen videre ledetråde, eller så mange selvsamme, at sagen faktisk drukner i spor. (Til Skattemusen og andre amatør-humorister: eneste lighed er naturligvis vores overmåde logiske tænkning og CSI-evner, så må jeg på forhånd frabede mig enhver flabet hentydning til alder, rynkeguirlander og grånende paryk.)

Heldigvis bliver det heller ikke nødvendigt.
På bedste crime time-vis har jeg naturligvis knækket nødden i 11. time.
Jaaah, nu lurer du nok på hvordan.
Jeg er ikke meget for at afsløre mine metoder. Jeg vil dog gå så langt som til at afsløre, at opklaringen beror på forberedelse af børneflokkens aftensdiné i en fladbundet wok, som til daglig opbevares i et underskab i køkkenet.
Mere siger jeg ikke.
Intet om, hvor forbavset jeg selv blev over opdagelsen af en indesko I min fladbundede wok i mit underskab i køkkenet.
Blot vil jeg påpege, at JEG egenhændigt tilvejebragte den på mystisk vis forsvundne indesko!!!