Udmåling af straframme

Travlt optaget af vasketøjet opfanger mine sarte øre en svag mislyd fra kælderen.
Ikke decideret larm. Mere sådan en underlig monoton klapre-lyd.
Der plejer ikke at være der.
Den burde ikke være der.
Med et styks lettere fornærmet trold i kælderen kan det kun betyde én ting.
Bølleballadestreger.

Jeg sniger mig nedenunder, uset og stilfærdig som en listetyv om natten.
Den er go´ nok.
Dér står trolden med ryggen lånet op ad den åbne skabslåge. Små vip på fødder resulterer i skabslågens møde med væggen. Igen og igen og igen og....

Hva sørensen har han gang i?
"Ik  nowt. Jeg står her bare. Og er trist."
Han har været med bedsteforældrene på en herlig udflugt til mosterens idylliske landsted.
Får med lam, marsvin, grisebasser, kaniner.
En kæææææmpe naturgrund. Med stor legeplads.....og trampolin.
Den bedste dag i hele troldens liv, bedyrer han alvorligt, indtil altså de voksne ødelagde det hele og gjorde det til verdens værste dag.
"Så skulle man bare lige pludselig køre derfra, bare fordi man skulle hentes hjem til sig selv!"
Ja, set med en 6 årigs øjne, så ER det da også uretfærdigt.
Jeg påtager mig i dagens anledning jobbet som DÅÅÅM MOOOOAAAR. I morgen må en anden tage over, men lige nu, kan jeg jo godt følge ham.
Det er sundt nok at blive frustreret, sur, trist og ked. Man skal bare lære at udtrykke det på hensigtsmæssig og konstruktiv vis. Det nytter ikke noget at tale grimt, slå og sparke, smide sig på jorden og skrige....eller som i dette tilfælde ty til en lettere destruktiv måde at få afløb på.
Nu tror jeg ikke han bevidst gjorde noget dumt. Jeg tror mere, der er tale om en tanketorsk. Følelserne har taget over, tankevirksomheden sat i bero. Så sker der nogen gange uheldige ting.

Nå, jeg viser ham det knap så æstetiske grå mærke, som skabsgrebet har lavet på det hvidmalede murværk. Ikke så godt, vel da.
"Neeej, det var altså ikke meningen." Han ser brødebetynget ud. I et splitsekund. Så lyser hele ansigtet op, antændt af den nu igen funktionelle pære på øverste etage.
"Hey, skulle vi så ikke aftale, at hvis jeg kommer til det igen...så skal jeg selv male væggen?"
Jeg ser hans store interesse for maling for mit indre blik. Maling...i alle dets grupperinger. Mindes hans ildhu, når lærreder, pensler og akrylmaling findes frem. Husker hans cirklen om mit projekt møbelmaling, hvor man ligefrem kunne SE hans fingre krible. Erindrer også hvordan han tilbød sin hjælp, da væggene skulle males i det gamle hus.
"Jeg har en bedre idé", svarer jeg. "Hvis du gør det igen, skal du sidde lisså stille og kigge på, mens JEG maler væggen." En mere passende strafudmåling, i hvert fald i mine øjne.
Trolde så chokeret på mig....og gik hovedrystende sin vej.
Jeg undertrykte et lille smil og smutte ovenpå til vasketøjet igen. Jeg føler mig ganske sikker på, at han IKKE laver flere vægskader.